Blogstorff

2010-03-26T15:24:00.001+01:00

Tre former for sprogløshed

Om ligheder mellem fascisme og antifascisme

Der er et frigørelsesprojekt der "først og fremmest [er] individuelt, men det får selvfølgelig først politiske følger, når det optræder i en solidarisk, fælles sammenhæng. Frigørelsen kan kun realiseres ved en nøjere analyse af forholdet mellem tanke og handling. Dette forhold må være dialektisk: Når man erkender forholdene, kan man forandre dem. Men det omvendte gælder også: Ved at forandre samfundet gennem handling, forstår man det først ret" (107).

Der er studenter, "der gør krav på at forene retten til at demonstrere, og altså handle, med viljen til at reflektere politisk og dermed ophæve den påbudte politiske konsensus og bane vejen for 'alles herredømmefri dialog med alle andre'" (107).

Kun ved at være opmærksom på sammenhængen mellem gerning og erkendelse kan man adskillelsen mellem person og sag overvindes. Hende der siger disse ting havde nemlig store problemer med tale uden handling. "Tale uden handling er uretfærdigt" (118), siger hun.

Det er Gudrun Ensslin der taler - på baggrund af en bog som Peter Brückner skrev: Die Transformation der Demokratie (1968), der også indeholder en politisk psykologi. Det er oplysninger jeg har fra Peter Wivels bog om Baader Meinhof - 30 år med tysk terror (2008).

Det er påfaldende så mange ligheder der er mellem fascismen og antifascismen. Rote Armee Fraktion udviklede sig efterhånden til at blive en stærk autoritær organisation, der ikke skyede nogen midler i kampen mod fjenden, den indre såvel som den ydre: At dræbe de ydre fjender korporligt og de indre fjender sjæleligt ved ikke at tillade kritik, refleksion eller følelser. Peter Schneider, der udgav sin brevveksling med RAF-medlemmet Peter Jürgen Boock i 1985, taler om den sprogløshed, der herskede i RAF-miljøet: "Hvis et individ engang har accepteret den ideologiske enighed i gruppen, så mister han med forfærdende hast evnen til selvstændig tale- og tankevirksomhed og til sidst evnen til selv at opfatte tingene" (247).

Denne sprogløshed har mindst tre synapser den er forbundet med: postnazismens tavshed, den talende tavshed og den almindelige tavshed.

1. Den postnazistiske sprogløshed
Karl-Heinz Dellwo fortæller at han var vokset op i en harmonisk familie, der fornægtede og fortrængte alle erindringer fra før 1945. Som barn mærker man spændingen mellem et problem, der automatisk arbejder på at komme op til overfladen, og de kræfter der prøver at holde det nede. Birgit Hogefeld har en lignede beskrivelse: "Som børn kendte vi til begge dele, til arbejdslejren, til gassen og ovnene, hvori ligene blev brændt. Men der blev aldrig talt med os om det, vi kendte kun til det fra brokker af de voksnes samtaler, som vi opsnappede i ubevogtede øjeblikke. Hvis de voksne bemærkede, at der var børn til stede, blev den slags samtaler, der altid førtes hviskende, afbrudt med det samme" (244).

Terroristerne står i hele deres håbløse kamp overfor et forhæng som gemmer på uhyrlige optrin, som de ikke kan viden om. De kæmper med næb og klør og kalashnikov'er for at få dette forhæng flået til side så alle kan se hvad der gemmer sig bag det. Bag demokratiets forhæng gemmer der sig en kapitalistisk og imperialistisk undertrykkelsesmaskine. Bag pluralismens forhæng gemmer der sig et totalitært konsensussystem. Bag forfatningens forhæng gemmer der sig et forfatningsdiktatur. Bag arbejderklassens bevidstløse konsum og købeliderlighed gemmer der sig et virkeligt behov for at gøre op med de undertrykkende markedsmekanismer.

De ville kaste bomber ind i arbejderklassens søvngængertilværelse og kom til at vække en antipati, der måske gjorde den endnu mere søvnig og fremmed for sig selv. Selv hvis Ulrikke Meinhof havde ret i sine samfundsanalyser, fik hun cementeret arbejderklassens fortræning og bragt den pejling ud af kurs som ellers skulle finde vej ud af den frivillige selvundertrykkelse.

Det er et tilbagevendende problem for enhver intellektuel og indsigtsfuld person at de grupper på hvis vegne man taler ikke vil lytte. Som f.eks. - i en lidt anden boldgade - hvis den danske borger af Nationalbanken, OECD, Europakommissionen samt de danske økonomiske vismænd får at vide at regeringens konvergensprogram ikke hænger sammen, men ikke lader sig røre af det og stadig mener at de borgerlige er de bedste til at styre økonomien, så er der en kommunikationsbrist mellem fagmanden og borgeren. Forskellene mellem RAF og denne danske parallel er selvfølgelig mange: ligheden er at den almindelige borger ikke altid vil det bedste for sig selv. Af både gode og dårlige grunde.

2. Den talende tavshed
Det skyldes blandt andet også sprogløshed. Alle de ord som Ulrikke Meinhof og andre RAF-tilhængere bragte på papir og slyngede ud i æteren har også dækket over et sort hul som ingen kunne oplyse. Det er i dette sorte, tavse sprogløse hul at den almindelige tyske borger og Ulrikke Meinhof sidder skulder ved skulder som brødre og søstre.
På den ene side kredser Meinhof om et sort hul i bevidstheden, der ikke engang kan beskrives med spørgsmålet 'Hvordan kunne det ske?', samtidig med at hun bevæger sig længere og længere væk fra det. Det vil sige efterlader sine omgivelser med flere spørgsmål end svar, med større smerte end hun har lindret og med mindre erkendelse end hun startede med.
På den anden side hjemsøges den almindelige tyske borger af det kompleks som han ikke tør at bore næsen ind i. Det er på engang for smertefuldt afskyvækkende og for utilladeligt attraktivt. Derfor sad han også og mærkede en stille og hemmelig fryd foran skærmen.

3. Den almindelige tavshed
Ingen kan sige sig fri for voldens fascination. Det vidner både Hollywood og bogmarkedet om. Se bøgerne om Blekingegadebanden. Her er der mange gode danske borgere der har tjent formuer på dødelig kriminalitet, og mange hundrede tusinde læsere og seere er blevet godt og gysende underholdt.

Den tyske - og europæiske - borger kunne ikke sige sig fri for en uhyggelig nydelse midt i al den rimelige fordømmelse af de nederdrægtige forbrydelser der foregik fra slutningen af tredserne til 27. juni 1993, hvor det sidste dræbende skud i Rote Armee Fraktions blodige historie faldt, eller 1992, hvor RAF deklarerede at de ikke længere ville begå politiske mord.

Dengang som nu har terroren udkæmpet sig i medierne. Det ligger i terrorens væsen der sigter mod en omstyrtelse af samfundet. Der findes ingen radikal ændring af samfundet udenom medierne. Hvad der vel allerede fra starten er et halvt nederlag eftersom medierne er en del af det - kapitalistiske - system man vil ændre på. Baader Meinhofs forhold til medievirkeligheden eller skuespilsamfundet bliver ikke behandlet hos Peter Wivel, men er en vigtig del af det paradoksale og selvmodsigende, men også uomgængelige og fastlåste metode som terroristerne benytter sig af. Hammeren og seglet i Baader Meinhofs røde fane er i virkeligheden TV'et og avisen, hvis kapitalistiske styring og impuls forstærker udbredelsen af Rote Armees budskaber. Sådan som alle medier indgår en uhellig alliance med terroristerne ved i oplysningens navn at fotografere og beskrive mordene for borgerne med den virkning som også i terroristernes interesse.

Det er ikke Peter Wivels udlægning, men en lignende analyse findes både hos en RAF-terrorist som Hans-Joachim Klein og en filosof som Baudrillard, som Peter Wivel fortæller om. Da den tyske statsadvokat Siegried Buback sammen med sin chaufør og kollega brutalt bliver myrdet i sin Mercedes d.7. april 1977 siger Klein, der på tidspunkt lever under jorden, at dette mord ikke vil ramme dem, der har ombragt Buback, men dem, der ikke har gjort det og heller ikke vil have noget med det at gøre. Venstrefløjen svarer igen med en tekst der sigter mod medierne. Er medierne ikke lige så meget en del af problemet som af løsningen. Denne debat kører i flere år - desværre vier Peter Wivel ikke megen plads til den - men citerer Baudrillard, der efter angrebet på World Trade Center siger: "... det var dem, der gjorde det, men vi har villet det" (200).

Men det er selvfølgelig ikke et ønske der er eksplicit formuleret eftersom det er moralsk forkasteligt. Det er med andre ord et sprogløst ønske at se forbrydelser. Det ligger i det mediemæssige underholdnings- og nyhedssystem som demokratiets frie marked - nødvendigvis? - har opbygget.

Det er tankevækkende og et spørgsmål om i hvor høj grad blikket selv fremalder de forbrydelser, som moralen forarges over at se?

- - - - -

Peter Wivel: Baader Meinhof. 30 år med tysk terror. Politikens Forlag, 2007.

2010-03-17T19:28:00.001+01:00

Om handling og arbejde - og fluen i flasken

Når man vågner om morgenen, har man en impuls til at gå i gang med noget. Nogle gange begynder man på dagens opgaver før man har fået tøj på. Andre gange før man har fået morgenmad. Pligterne og gøremålene står i kø for at blive gjort, og fluebenene står og tripper for at blive sat. Man må gøre det mens man husker det. Have rent bord. Man må gøre noget.

Min arbejdskammerat og ven sagde for lang tid siden: Det gælder om at holde denne morgenimpuls tilbage. Handlingerne må komme når de skal. Det er hovedet der dirigerer en krop, som ikke har noget at skulle have sagt. Men det er kun fornuftigt at lade sin dovne og tunge krop diktere hastigheden i dagens gøremål. At lade den komme langsomt i gang. Det er i sidste ende meget mere effektivt. Hellere stå tidligere op og starte langsomt end at snue og pludselig have travlt. Dette har altid forekommet dumt. En dårlig byttehandel.

Enhver har en impuls til at handle. Selv syndefaldsberetningen handler om det - men tvetydigt. Det er en handling at spise af kundskabens træ - langt mere en handling end at spise af livets træ. Dyr handler ikke, som wikipediaartiklen om handling skriver, de gør bare hvad deres instinkter dikterer. At spise af kundskabens træ er måske den ypperste handling. Men arbejde? Det bliver ikke rigtigt betragtet som arbejde, at spise af kundskabens træ. Det gør imidlertid den virksomhed, der foregår udenfor paradiset. Og det er vel nok også en defintion af arbejde. Hvis vi holder os til 1. Mosebog. Arbejdet er noget man gør i sit ansigts sved. Handling er noget man gør fordi man ikke kan lade være.

Slavoj Zizek siger til sidst i sin bog om vold at det største problem i dag ikke er passivitet, men pseudoaktivitet: "... the urge to be 'active', to 'participate', to mask the nothingness of what goes on" (Violence, Prophile Books LTD, 2008, s. 183). Mennesker intervenerer hele tiden. De gør hele tiden noget. Akademikere deltager i meningsløse debatter.
Villy Søvndal opfordrede også på et tidspunkt så mange som muligt til at skrive læserbreve. Er det handling? Rykker det?
"The truly difficult thing is to step back, to withdraw. Those in power often prefer even a 'critical' participation, a dialogue, to silence - just to engage us in 'dialogue', to make sure our ominous passivity is broken" (ibid. s. 183).

I Haruki Murakamis Trækopfuglens krønike skriver hovedpersonens svoger, der er blevet berømt politiker at det japanske folk må udnytte kommunismens sammenbrud, men at de må vide hvorhen de går. Svigeren "... vil have, at vi overvejer, hvilket ideologisk grundlag vi i Japan har tilvejebragt efter 2. verdenskrig, så vi kan sikre den størst mulige effektivitet". Og han fortsætter: "Men effektivitet dur kun, hvis man ved, hvor man vil hen. Hvis man mister målet af syne, forvandles effektiviteten på et øjeblik til magtesløshed. Det er som at forlise midt ude på havet sammen med et hold af de allerstærkeste og dygtigste roere uden at vide, hvilken retning man skal sejle i. Det er håbløst." (s. 512).

Nogle kriterier for nyttige handlinger

Med andre
Mange handlinger summer som tusinde fluer i flasken. Nej, faktisk som tusinde fluer i tusinde flasker. For er det ikke ét af kriterierne på en handling, der faktisk rykker: At den ikke er kun er til glæde for en selv? At det ikke kun er én selv der handler? At skrive en bog for sin egen skyld har ikke megen zweck. At sætte en dims i produktion for kun at tjene penge, men ikke fordi dimsen er god for andre og tjener et højere formål, er vel også et dubiøst foretagende. Selv at meditere for sin egen skyld er en summen i flasken.

Men at lave noget med andre er ikke i sig selv bevis på at en handling er nyttig.

For sin egen skyld
Paradoksalt kan det lyde, men parallelt med det unyttige i at gøre noget kun for sin egen skyld, hører det til det nyttige at gøre noget for dets egen skyld. Altså arbejde for arbejdets egen skyld. Helt igennem at arbejde med noget for at opnå noget er i sig selv fremmedgørende. Det er forskellen på handlingen i paradiset og arbejdet udenfor.

Det er en stor teologisk diskussion om hvor meget mennesket bringer med sig ud af paradiset, men vi kan vel godt konstatere at Claus Hjort Frederiksen og den nuværende regering ikke mener at vi bringer særligt meget med os fra paradiset. Sådan som deres arbejdsbegreb er. Her levnes der ikke megen plads til lysten til arbejde - ja, for slet ikke at nævne: lysten til at indgå i de omgivelser man nu engang er placeret i. Regeringens politik og den deraf temmeligt udbredte holdning - at arbejdet gør man af sur pligt og arbejdet er noget man helst vil være foruden, men det er nu engang nødvendigt, så derfor må vi tvinge dem, der ikke har eller gør arbejde, til at arbejde, og de der kommer til landet skal også bevise at de indgår i det danske foreningsliv, om det er af lyst eller af pligt er lige meget, - denne holdning har ikke nogen ophøjede tanker om arbejdet for arbejdets egen skyld.

Hvis det er et kriterie for nyttig handling, og hvis det er rigtigt at ovennævnte holdning er dominerende, bliver denne nyttige handling nødvendigvis oppositionel.

Negativt defineret
Mange handlinger er modhandlinger. Oprør, modstand, kritik, vold, nedrivning og destruktion.Zizek har en sjov bemærkning om at Kinas kulturrevolution, der endegyldigt skulle gøre Kina fri af fortiden, var den egentlige forberedelse til den hektisk dynamiske kapitalisme, som vi ser i dag: "There is a kind of poetical justice in the fact that the final result af Mao's Cultural Revolution is the current unmatched explosion of capitalist dynamics in China" (ibid. s. 176).

Det man radikalt gør oprør mod, rammer én som en boomerang.
Det er ikke kun sådan at en nedbrydning af det foregående skaber en negativ afhængighed, men en sådan handling skaber noget nær det modsatte af hvad den oprindeligt har villet. Dét er midtens problem - og dét er midten løsningen på.

I balance
En nyttig handling, en handling, der ikke kredser om sig selv, der ikke er sin egen handlingsimpuls' vold, kræver også at udgå fra et balanceret sind. Enhver ekstrem position kommer til at kæmpe mod sine egne skygger - og det er nemlig kun skygger fordi den ekstreme position er afhængig af en modpol for at kunne definere sig selv. Zizek trækker Taxi Driver frem. Den berømte scene hvor Travis Bickle (Robert de Niro) står foran spejlet og siger: "You're talking to me?". Ifølge Lacan - igen ifølge Zizek - er aggressionen i 'spejl-stadiet' rettet mod en selv. Travis er selv en del af det snavs, som hans mål er at udrydde.

Den frigørende handling må have rod i én selv og må være til nytte for andre. Og - var jeg lige ved at sige: '...for én selv'. Men nej. Den adskillelse findes ikke når der er tale om en frigørende handling. I den frigørende handling er der ikke forskel på jeg og du, dér er hver enkelt individ sig selv i et vi. Jeg'et er i vi'et - og vi'et er i jeg'et. Den handling der virker overvinder også skellet mellem én selv og de andre.

Derfor er de handlinger som Jesus gør i en vis forstand paradigmet på en nyttig handling, for her sker der to ting på engang: Det er nemlig ikke kun sådan at han hjælper andre, som derefter bliver ham tak skyldig. Denne skyld gør han på engang til intet og tusinde gange stærkere. Denne slags skyld binder en person til en anden. Det er i bund og grund ikke ham, der helbreder for han siger: "din tro har frelst dig", men han øger samtidig en skyldsbevidsthed hos den helbredte - på den måde man ser i Les Miserables, hvor Jean Valjeans egen bevidsthed om skylden ved at have stjålet en mønt fra en dreng pludselig bliver langt større end hans faktiske forbrydelse. Denne bevidsthed kommer efter han har stjålet nogle sølvlysestager, men da han bliver fanget, siger biskoppen, som han har stjålet dem fra, at det var en gave. Men, siger biskoppen, det var en gave for at Jean Valjean skulle gøre en ærlig mand af sig selv.
Skyldbevidstheden gør ham fri - meget bastant udtrykt hos Victor Hugo ved at han også er en fri mand i samfundsmæssig betydning, hvilket ikke behøver at følges ad.

For han møder modstand på samme måde som Mysjkin hos Dostojevskij. Den nyttige handling bliver også i dag opfattet som modstand, selv om det den ikke kan kendes på at modstand. Hverken på den modstand den gør eller den modstand den vækker.

2010-03-12T09:31:00.002+01:00

Petra Kelly - et eksempel på midtens radikalitet

Petra Kelly er påfaldende lidt kendt. Hun var en international og karismatisk skikkelse i borgerretsbevægelsen, i fredsbevægelssen, som dog fyldte godt i landskabet i halvfjerdserne, og hun var medstifter til De Grønne. Og så endte hun sine dage på en mystisk og aldrig helt opklaret måde. Peter Wivel har skrevet en interessant bog om denne skikkelse, som jeg kan anbefale for både den dramatiske og politiske.

Han siger det ikke direkte, men vi har her en politiker, der kanaliserer hvad Villy Sørensen har kaldt den radikale midte.

Villy Sørensen skriver i sin inspirerende og kongeniale bog Demokratiet og kunsten (1989) at den skabende midte ikke fornægter 'værdikernen' i ellers modsatrettede anskuelser: "Liberalisme og socialisme er som ideologier uforenelige, men deres værdikerner: individuel frihed og social retfærdighed, er det ikke" (60). Der er i denne betragtning ikke kun en opskrift på fred, men også en anvisning på hvor de virkelige kampe gerne skulle foregå. Det er en indkredsning hvad et grundlag for samfundsbygning kan være.

Det var også på det niveau Petra Kelly arbejdede, men fordi hun har navigeret den praktisk-politiske verden blev det formuleret som: At undvige at blive rost af de forkerte. Petra Kelly skulle sejle igennem anti-fascismens og anti-kommunismens smalle stræde. Hvad der et langt stykke af vejen lykkedes for hende: "... uden bistand fra mennesker som Petra Kelly var omvæltningen i efteråret 1989 måske ikke sket, eller den var kommet senere - 'i alt fald på en anden måde - måske var det også blevet et blodigere efter'" (citerer Peter Wivel Gert Poppe for at have sagt om Kelly)(179).

Petra Kelly er aktuel på flere måder. Hun holdt balancen i en polariseret tid, hun hverken omfavnede det magtspil på højeste plan, som hun ellers var så tæt på, eller støttede den voldelige terrorbekæmpelse af det. Hun holdt sin position igennem hele sit liv - i modsætning til en figur som Joshka Fisher.

Joshka Fisher er en meget mere ambivalent figur, som Peter Wivel renser for beskyldninger: "Fisher sled sig frem til grundholdninger, der i første række blev til i et opgør med den voldskultur, han selv var en aktiv del af, og i anden række til en konfrontation med undertrykkelsen af borgerrettighederne i den kommunistiske verden" (97). Han var i starten af halvfjerdserne en del af den franske spontanitetsaktivisme, "men i kernen var hans revolution en personlig omvæltning, der gav ham mod til at udtrykke sig - i sidste ende præcis det mod, det kræver at sige fra over for sine egne" (98).

Kelly oplevede ikke i samme forstand en personlig omvæltning. Hun stod fra sine helt tidlige ungdomsår fast på et borgerrettighedsgrundlag og var imod vold igennem hele sit liv.

Petra Kelly blev stærkt påvirket af Martin Luther Kings ikke-voldspolitik og bedrev hvad man kan kalde en sjælsstærk politik. Hvad et citat som dette af Martin Luther King peger på: "Den sorte mand vendte ryggen til magtanvendelse, ikke bare fordi han vidste, at han ikke kunne vinde sin frihed ved fysisk magt, men også fordi han troede på, at han ved brug af fysisk magt kunne miste sin sjæl" (66). Hun sagde i en tv-udsendelse i 1982, at borgerretsbevægelsens tillid til den ikke-voldelige vej var en større kamp end nogen valgkamp. Styrken i denne kamp kaldte Martin Luther King for 'sjælsstyrke' i modsætning til den fysiske styrke.

Den fredsbevægelse som hun mere end nogen satte præg på i Tyskland - og vel i hele Europa - har ikke samme bevågenhed i dag som dengang. Uagtet at atomtruslen er større i dag end dengang. Den er for stor til at blive omtalt. Men det er i forhold til den at grundholdningerne må dannes, og det kræver en refleksion for ikke at at rode sig ud i selvmodsigelser og katastrofer. To ting der udmærket kan hænge sammen. Hvis man er meget opsat på at handle, ligger fristelsen snublende nær til ikke at tænke for meget eftersom refleksion udskyder handlingen. Da Fischer besøgte Frankurts berømte universitet med Adorno og Habermas, hørte han også på Oskar Negt af hvem han siden skulle lære den vigtige forskel på teori og praksis: "at det ikke kan være teoriens første opgave at omsætte sig selv i gerning. Teori er et forsøg på at orientere sig. Den må, mener Negt, holde afstand til praksis, hvis den vil redde sin kritiske funktion, for slet ikke at tale om sin sandhedsværdi" (99).

Det er også noget man kunne lære af i dag. Der er mindst lige så mange grunde til at udvikle radikale ideer og handle voldsomt som dengang, men uden refleksionen mister man ikke kun sandhedsværdien, men også - som Martin Luther King siger - sig selv.

Petra Kelly er også et eksempel på at man kan være radikal uden at være ekstrem. Villy Sørensen citerer i ovennævnte bog Hermann Broch: "Mennesket står, behersket af sin dobbelte stræben efter frihed og sikkerhed, mellem to anarkier, mellem det individuelle og det institutionelle, og når det lykkes det - ganske vist kun i reglen i kort tid - at holde dem i balance, opstår et stykke rolig jordisk lykke for det: det er den psykologiske grundlov i alt politisk liv (...) Over for de to anarkistiske ekstremers radikalitet glemmer demokratiet - og det er dets svaghed - kun altfor tit at også det har en radikalitet at repræsentere, midtens radikalitet" (85).

Petra Kelly kan godt ses som en repræsentant i det praktiske politiske liv for den radikale midte som befandt sig side om side med folk som Ulrike Meinhof - og én som Karl-Heinz Delwo. Han udtalte i dokumentarfilmen Stockholm 75 (2003) af svenskeren David Aronowitsch, (som DR2 sendte mandag d. 22.2.2010) at han voksede op i et miljø hvor alt på overfladen så pænt ud, men som alle følte ikke var det. Alle spørgsmål om den umiddelbare fortid blev fortiet.

Man behøver ikke en grad i psykologi for at forstå den desperation man som ungt tænkende menneske kan mærke når ens rimelige spørgsmål ikke bliver besvaret. Så bliver man arrig at man kunne sprænge bomber. Sådan som flere gjorde. Endnu flere lod som ingenting og gjorde intet. Men endnu færre gjorde som Petra Kelly: holdt sig i midten - uden at miste sin sjælsstyrke og radikalitet.

- - - - - -

Peter Wivel: Drabet på Petra Kelly - en historie om Murens fald. Politikens Forlag 2009.
(PS. Den er dedikeret til Svend. Er det mon Svend Auken?).

2010-01-19T10:57:00.002+01:00

Modstand og samtale

Der er åbnet en modstandsradio i Danmark. Hvis man har troet, at dansk identitet er skabt af besættelsesmagtens modstandsbevægelse, hvor megen af den danske selvopfattelse nok har hvilet sit hoved i lige lovlig lang tid, bliver man i hvert fald mindet om, at modstand er der ikke meget tilbage af i dette land.

Det prøver Den 2. Radio at råde bod på. Med klare henvisninger til modstandsbevægelsen under besættelsen.

Hvis man har troet på, at Dansk Folkeparti gør en heroisk modstand imod den muslimske fare, får man her et andet billede af, hvad modstand er. Og hvad Dansk Folkeparti er. Dette parti som identificerer sig med modstandsbevægelsen er selve besættelsesmagten. I følge De Danske Løver. Det er det fordi, det har haft held til at udbrede - med løvernes ord - "dæmoniserende generaliseringer", både i den politiske debat på Christiansborg, i medierne - med vidtrækkende konsekvenser for omgangstonen i det almindelige liv i Danmark.

Det er ikke kun den politiske opposition, der har været bovlam, det er også det civile engagement, der i de sidste små ti år har været svag. Eller rettere: engagementet har været der, men effekten har været lille. Der er ophobet en frustration i vores land, som modstandsradioen og Danmarks Løver kun tager lidt af brodden af, og måske slet ikke. Det er en frustration over at regeringen stort set uden modstand kan fremsætte forslag, som både tilsidesætter internationalt retssamarbejde, den danske grundlov og almindelig civliseret diplomati. Frustration over at regeringen har så massiv støtte i den danske befolkning til at føre denne politik, for slet ikke at tale om den politik, som skaber økonomisk ulighed, både ulighed mellem over- og underklasse, mellem gammel og ung og mellem dem der lever nu og dem der kommer efter.

Danmarks Løver brøler opad og ikke nedad. Mod magthaverne, hvis retorik de seneste år har været rettet skarpt specifikt imod gruppen af asylansøgere og 2. og 3. generationsindvandrere, og generelt imod muslimer. Dansk Folkeparti har stået for værdipolitikken, mens V og K har stået for den økonomiske politik. Det har været effektivt målt med en politikers øjne. Det har været nedbrydende for både sammenhængskraften og det politiske liv set igennem Danmarks Løvers øjne.

Modstandsradioen fortsætter i en skarp, saglig og reflekteret stil den kamp, som Danmarks Løver startede d. 23. august 2009. De siger selv eksplicit, at de ikke har i sinde at bruge den samme retorik som Dansk Folkeparti, altså at man ikke vil generalisere og dæmonisere hverken Dansk Folkeparti eller deres vælgere. Det vil sige, at Rune Engelbreth faktisk kun får nævnt DFs vælgere og ikke Dansk Folkeparti selv.

Jeg bliver altid lidt skeptisk, når man fortæller, hvad man ikke er. Skepsissen mindskes, hvis jeg kan mærke, at man ikke gør det, man siger, at man ikke gør. Mest troværdigt er det, når der ikke bliver sagt noget om det, man ikke gør. Det samme gælder for selvros.

Fornemmelse for hvor de virkelige problemer i dagens debatklima er, kan i virkeligheden være stærkest hos de mest tavse. Man bliver nemlig tavs når præmisserne for det, man kæmper for, bliver frataget én. Spørgsmålet bliver så, hvordan man kæmper for at tale på nye præmisser - især når man gerne vil tale med nogle, der ikke anerkender præmisserne. Hvorfor man så ikke længere vil tale med dem.

Det præmis der kæmpes for er: saglighed. Det vil sige at saglighed går forud for højtråberi og magtfuldenkommenhed.

Men det er slet ikke fyldestgørende. Det handler også om, at man er villig til at tale om mål. Altså utopi. Hvis ikke vi er enige om det grundlæggende, nytter det ikke noget at diskutere det overfladiske. Hvis ikke vi er nogenlunde enige om hvor vi skal hen, hvad det gode liv er, hvilke grundlæggende værdier vi kæmper for, nytter det ikke noget at skændes om knivlov, burkaer, bankpakker og CO2-kvoter. Hvorigennem man altid har en vag fornemmelse for det grundlæggende.

En af de fraværende præmisser for et ordentlig debatklima i Danmark er stadig grundlagsdebatten. I al vores diskussion om religion, klima og de fremmede, som ellers nok skulle være anledning til at tale om noget grundlæggende, undviger man med stor behændighed at tale om målet. Hvad det egentlig er vi vil. Det er også i regeringens og magthavernes interesser. En grundlagsdebat ville simpelthen være for kompromitterende.

Modstandsradioen undviger også denne diskussion. Målgruppen er det tavse flertal som i forvejen er kritiske overfor Dansk Folkeparti. Som vitterlig behøver modstand. Men præmisser for samtale er det sværere at se, at man har tilsluttet sig. Der er for få konkrete sager man kan diskutere sagligt - eller for få grundlæggende emner i oplægget som kan diskutere. På den måde lever både Modstandsradioen helt op til sit navn, fordi modstand i bund og grund ikke søger samtale. Modstanderne skal væltes. Det er krig. Præmisserne for denne krig har modstanderne selv bestemt.

2009-05-21T11:16:00.003+02:00

To vinkler på Antichrist (- der kan anlægges mange flere)
Instr. og manus: Lars von Trier. Foto: Anthony Dod Mantle. Klipper: Anders Refn. 104 min.

Første vinkel: Psykologi versus teologi.

De to virkeligheder
Bo Green Jensen afslutter sin anmeldelse med en kommentar, der går lige ind i den samtale jeg havde efter filmen: "Det bliver aldrig klart, om Gainsbourgs forvandling er et udslag af psykose eller del af en satanisk besættelse. En pointe kunne være, at der ingen forskel findes, blot to forskellige virkeligheder" (weekendavisen nr.21 - 20 maj 2009).

Konflikten mellem disse to virkeligheder aktualiseres allerede i det præmis at hovedrollen i en film der bærer navnet Antichrist er psykoterapeut. Filmen kan ses som en bidende sarkastisk kritik af psykoterapien. For manden kommer til at behandle sin kones dybe psykiske lidelse som om hun var patient. Men man elsker ikke sine patienter - og den man elsker er ikke ens patient.
Men hvad skal han ellers gøre? Hvis han elsker sin kone, gør han hvad der står i hans magt for at hjælpe hende. I dette dilemma ligger også risikoen for at gøre ondt.

Det er ondt at lade intellektet lede sig - men samtidig er den rene natur også ond. Dén er repræsenteret af kvinden og af dyrene i filmen. Udover at psykoterapeuten, der er domineret af sit intellekt, behandler sin elskede som patient - hvad der udløser heftige reaktioner, ja, hvis ikke ondskab i hans kone - befinder han sig også i et univers, som han tror at have udgrundet og forstået til fulde. Han gør hvad enhver ville have gjort, men samtidig viser filmen - hvis man ser det fra denne vinkel - at han netop ikke skulle gøre det, som enhver ville have gjort i hans situation. Set fra et teologisk synspunkt er det hovmod som hans hanling også er, antikristendom.

Uanset om hans analyser og metode er både sande og gode, udløser det at han overhovedet analyserer og behandler hende en aggression hos hende, der gør smerten dybere, så dyb at hun ikke kan rumme den.

Hun får i begyndelsen af filmen psykofarmaka, og det kan han ikke holde ud at se på. Man skal lære at rumme sine følelser. Så han tager sagen i egen hånd og bringer hende ud af medicinen og ind i et terapeutisk forløb. Han umyndiggør hende. Han ønsker at frigøre det naturlige i hende da han tager hende ud af hospitalet og får hende til at hælde alle sine piller ud i toilettet. Fjernelsen af medicinen hos hende er også en frigivelse af et undertrykt følelseslag hos ham selv. På den måde bruger han hende til sit eget frigørelsesprojekt - men samtidig kan man i filmen hele vejen følge hans bekymring og omsorg, sådan som han også er den der reagerer mest naturligt på deres barns død.

Men filmen handler også om hvad indsigt i psyken kan misbruges til - hvad der er større risiko for, hvis man ikke kan alternere mellem flere virkeligheder, for eksempel fra den psykologiske til den teologiske. Teologien handler jo i høj grad om præcis disse fælder.

Den tredje instans
Hvor psykologien opererer med to individder overfor hinanden, sætter teologien en tredje instans overfor hvilken individderne er lige. Den rummelighed psykoterapeuten prøver at skabe i sin kones sind - hvad han gør enten fra et dæmonisk neutralt eller et lige så dæmonisk følelsesundertrykt standpunkt - er i en teologisk virkelighed henlagt i en tredje instans. Denne tredje instans ophæver ikke, men fratager den ubærlige byrde i skylden og ondskaben hos en af antagonisterne i det psykologiske skema. For nu at sige det meget intellektuelt.

Den grænse for menneskelig formåen som er klart formuleret i det teologiske sprog, er ikke lige så etableret i hans psykologiske verdensbillede. Udenfor denne grænse findes - set i teologiske briller - ikke kun den rå og ubarmhjertige natur, men også en instans, der omfavner mennesket i alle dets hjælpeløse forsøg på at få styr på tilværelsen og håndtere smerterne.

Lars von Trier ved noget om disse ting. Han skrev manuskriptet under en depression og har jo igennem hele sit værk flirtet med kristne temaer. Jeg går ud fra at han kender nytten af psykofarmaka og i filmen kan man også se en hån mod dem der siger at man skal undlade at bruge dem.

Kunsten og kristendommens billedsprog
Set fra en kunstners synsvinkel er der desuden væsensforskel imellem det psykologiske begrebssprog og det teologiske billedsprog, der af samme grund ligger tættere på kunstnerens. Det er f.eks. hvad Thomas Manns Doktor Faustus handler om.

Konen i filmen har arbejdet med kvindehad i middelalderen og repræsenterer i og for også det teologiske verdensbillede overfor det psykologiske. Det bliver to virkeligheder der dræber hinannden.

Anden vinkel: Det filmiske

Færdig med film
Efter at have set Baader-Meinhof-filmen for nogle uger siden, sagde jeg at nu må det være slut med film. Slut med denne perverterede, kommercielle og voldførende billedmaskine, der vinder legitimitet ved at kalde sig kunst og attraktion ved at være eskapistisk palliativ og pseudointellektuel historieforvrænger. Sådan havde jeg det i en ophidset stund efter den oplevelse. Men beslutningen holdt ikke længere end et par uger, hvor jeg endda midt på dagen, midt i arbejdstiden, måtte se von Triers nye film.

Her sker der også lidt mere end i de fleste andre film - og her findes der noget af det, som er så fraværende hos moderne instruktører: filmisk selvbevidsthed. Og hermed mener jeg en ganske klar stillingtagen til det overordnede filmiske standpunkt samt til rummets og tidens enhed.

Filmisk standpunkt
Med overordnet filmisk standpunkt mener jeg ikke noget med budskab, morale eller sådan noget, men en stillingtagen til hvem der egentlig ser, subjektet for det blik der gives videre til tilskueren, eller: i hvis bukser kameramanden egentlig står. Det er kameramandens position der over en bred kam ignoreres, mellemmandens krop der evaporeres til den rene luft; det vil sige den mand der står imellem hvad der bliver vist og os der ser.

Rummets og tidens enhed
Det hænger igen sammen med rummets og tidens enhed, hvilket dog peger på klipperens rolle. Hvad sker der egentlig imellem to klip. Perspektivet ændres. Pludselig er der to personer der kigger på - jeg mener videregiver den samme situation. I filmens barndom kom der et forklarende skilt ind, hvor der i dag er klip. I dag har man fuldstændig vænnet sig til denne klippede tidslinje, som samtidig klipper rummets enhed op - altså ophæver selve rummet. Det er en kæmpe kunstnerisk mulighed, men i de fleste film bruges det problemløst og uden at man kan mærke at præcis denne egenskab hører til filmens natur, og netop i kraft disse egenskaber kan man skabe noget andet end teater og litteratur. Men der er så megen film der stadig hænger fast i en kunstopfattelse fra det 19. århundrede, d.v.s. hænger fast i andre kunstarter, billedkunst og litteratur. Især litteraturen - fordi der altid er en historie der skal fortælles.

Lars von Trier kan noget på dette felt, selv om det med Bo Green Jensens ord også er "en kunstfilm forklædt som stift genrestykke". Og genren er den romantiske gyser, som von Trier intuitivt bremser og speeder tiden op i - efter bedste intuitive og manipulatoriske evne. Men bevidst - og intelligent.

Indre drama
Eftersom det også er et indre drama - alt hvad der sker er udtryk for sindets egendrift efter katastrofen og i den sorg der følger - klippes der mellem scenerne på samme måde som sindet, tankerne og associationerne klipper imellem fjerne steder.
Dog foregår filmen ikke i helt så associationsstyrende spring. Den er styret af intellektet! Og så er der dømt meta. Filmens form har i sig selv antikristelige træk.
Den er forførende - sådan som enhver kunstner må være forførende Men han bruger kameraet og de filmiske teknikker både selvstændigt og nyt, så det er en fonøjelse at se - i al dens gru og horror. Hvis man nu - hvad der selvfølgelig kan diskuteres - skal vurdere en film jo bedre, des mere filmisk-autonom den er, er denne film ikke et ultimativt kunstværk.

Men den er nu alligevel ret god. For nu at sige det ganske banalt og uargumenteret.

2009-05-15T19:24:00.003+02:00

Hjemsendte irakere i Vor Frue Kirke

Der var vel et par hundrede mennesker i Vor Frue Kirke her kl. 17. Pressen blev sendt ud, så der var kun folk til stede der var interesseret i at hjælpe med den aktion, der havde været planlagt ind over vinteren og som en anden gruppe (som jeg ikke kan huske på stående fod) havde sat i søen i onsdags da regeringen havde indgået aftale med den irakiske regering om at hjemsende 282 irakiske asylansøgere. Der blev nedsat grupper der skulle tage sig af presse, aktioner i det offentlige rum (for at gøre opmærksom på aktionen), vagtgruppen (som vil informere om hvad der sker udenfor Vor Frue Kirke), bo bedre-gruppen (der har til formål at få det til at være rart at være i kirken, bl.a. ved at indsamle luftmadrasser, liggeunderlag, men også spil, dvd'er, play-stations med mere). Men før disse grupper blev annonceret og det blev opfordret til at deltage blev det sagt at alle skulle være positive overfor pressen, respektere de regler der gælder i kirken. På samme måde som 110 palæstinensere bestemte over aktionen i 1992 i Blågårdsgård Kirke, er det irakerne selv der bestemmer over hvad der skal ske nu.

En af de udviste asylansøgere, Taleb, gik frem og talte. Han startede - og sluttede - med at takke alle for al deres hjælp og han håbede at han en dag kunne gøre os en tjeneste en anden dag. Han sagde at Danmark selv havde været med til at skabe nogle af de tilstande Irak i dag er præget af. Før hen kunne muslimer leve med kristne og jøder, sunnier og shiiter kunne leve side om side, dengang var problemerne politiske. Nu er alt kaos. Der er ikke strøm, mad, arbejde, huse eller tryghed. Der er folk der har været her i otte eller ti år.

Min mening er ganske kort: At når Danmark ikke formået at give disse folk en ordentlig tilværelse i den - lange - tid de har været her, og når vi har deltaget i krigen, er det mindste vi kan gøre at give amnesti - asyl - til disse folk. Uanset om - eller hvis - egentlig livsfare for mange af dem er drevet over. Hvad ingen i øvrigt kan garantere.

Taleb regnede også ud - på baggrund af forlydender om at den danske regering har truet med at tilbageholde støtte til Irak, hvis ikke de tog imod disse (formodentligt) statsborgere - at hvert liv blev betalt med lidt over 100 tusinde kroner.

Det som før har været midler til at opbygge et land - man selv har været med til at befri og smadre - bliver nu kun givet imod betingelse. Taleb sagde at den irakiske regering er flintrende ligeglad med flygtninge - eller med dens egen befolkning.

Alle blev bedt om at melde sig til en gruppe udenfor kirken for at minimere hurlumhejet derinde, hvor der jo også var så meget ekko at al tale måtte foregå langsomt - og én af gangen.

2009-05-07T15:11:00.002+02:00

Betingelserne og fænomenet

- om Lakoffs bog The Political Mind. Why You Can't Understand 21st-Century Politics with an 18th-Century Brain, (2008).

Om bogen
George Lakoffs bog The Political Mind handler om sammenhængen mellem hjernen og det politiske sprog. På baggrund af både neurologiske og linguistiske studier forklarer han hvorfor den konservative agenda har vundet i USA. De konservative har forstået at 'frame' deres budskaber, hvilket blandt andet vil sige at de ord der støtter deres sag vinder almindelig genklang. For eksempel 'skattelettelse'. Selve ordet har en positiv konnotation, hvorved meget på forhånd er vundet.

Igennem hele bogen spiller også et begreb som 'repetition' en rolle. Uagtet at han ikke bruger ordet. Men han taler om hvordan den konservative tradition har formået at sætte dagsordenen i den amerikanske politik. Tag for eksempel dette citat:

"... hvad de konservative har gjort over mange år var at gøde vore hjerners såbed med deres generelle høj-niveaus principper sådan at da 'skattelettelsen' blev plantet, kunne deres 'framing' slå rod og vokse" (239).

Det som sproget gør - og det gør det fordi hjernen fungerer på den måde - er at knytte både forestillinger og følelser til visse ord. Disse forestillinger og følelser knyttes til ordene ved repetition. Jo oftere et begreb er fremsagt i en bestemt sammenhæng, desto sværere er det for modstanderne at skille ordet fra følelsen.

"Når det er gentaget igen og igen, vedbliver det at fremkalde denne kontekst, og hver gang styrkes alle synapserne på alle neuronerne i disse baner" (236).

Med andre ord bygger sproget på hjernens måde at fungere på, og da sproget er et vigtigt politisk redskab, må man gå via hjernen for at ændre den politiske dagsorden.

Lakoffs bog er et forsøg på at gå ind i den kamp med et progressivt demokratisk program. Han har et politisk program, der skal hvile på det grundlag som Amerika bygger på, nemlig empati og ansvarlighed. Dette er den framing han ønsker at indsætte i den offentlige politiske diskurs.

Den idéhistoriske baggrund for disse tanker er at den - af ham kaldte: gamle - oplysning skal erstattes af den nye oplysning. Den gamle oplysning har fungeret efter principper som: rationel argumentation, logik, objektivitet og saglighed.Den nye oplysning retter sig efter hjernens funktionalitet, efter hvordan metaforer, metonymer, associationer og framing fungerer - og det er helt andre mekanismer end den logik, som f.eks. Kant og Aristoteteles havde:

"Vores bevidsthed (mind) fungerer meget anderledes end Descartes og Kant troede den gjorde. Vi er meget mere fascinerende skabninge end vores store politiske teoretikere - fra Platon og Aristoteteles til Rousseau, Hobbes, Locke, Marx, J.S.Mill og John Rawls, for eksempel - troede vi var. En ny forståelse af det at være menneske er ved at opstå." (271).

Mening om bogen
Det er en inhuman forståelse af mennesket. Spørger du mig. Lakoffs bog er en vejledning til vildledning, et kompas til en menneskelig fremmedgørelse, som rigtig nok har megen tilslutning. Dét er skræmmende. Jeg skal gerne forklare hvorfor:

Den mest graverende selvmodsigelse i Lakoffs bog er modsætningen mellem hans ideologiske program og hans skjulte filosofiske agenda. Han taler om to paradigmer, den autoritære og omsorgsfulde, den patriarkalske og moderlige, af hvilken han entydigt tilslutter sig sidstnævnte. Men hvad er det der adskiller disse to paradigmer? Det er det begreb der så frygteligt mangler i Lakoffs univers: nemlig frihed.

Frihed
Den diskurs han vil kæmpe for sine idealer i, er præcis den som han bekæmper. Han vil indføre en demokratisk frame, som transporterer demokratiske idealer ind i borgerne, men på hvilken måde? Ved repetition. Altså ikke ved argumentation. Dét ville nemlig være alt for opilysningsfilosofisk. Bag denne repetitive metode ligger den patriarkalske autoritet, der overbeviser ved at hamre sine budskaber ind. Et andet ord for det samme er: manipulation. Eller: indoktrinering. Altså en måde at få folk til at mene det samme som én fordi man kender til hjernens måde at fungere på - og bruger dette kendkskab.

Hvis han kæmper for frihed, vil han indføre frihed ved at tage friheden bort. Den genuine oplysningsfilosofi hviler på at mennesket vælger frit, det vil sige bliver klar over og overbevist ved logisk argumentation - men ikke kun det, også rationel emotionalitet, det vil sige et følelsesregister som den enkelte stemmer overens med -, altså: bliver overbevist om en given sag på denne måde, hvorefter individdet også har politisk mulighed og individuel evne til at handle på denne indsigt. (Denne definition gælder også når der er tale om spontane handlinger. Lakoffs oplysningsbegreb er også ret problematisk).

Når han siger at vi er mere fascinerende skabninge end de gamle filosoffer har erkendt, lyder det helt modstridende i mine ører, eftersom den kognitive videnskab, som Lakoff bekender sig til, gør mennesket så uendelig fattigt og flat. Hvad - en passant at nævne - hans sprog også vidner om.

Det er som om han ikke har taget konsekvensen af Edisons udmærkede devise - som jeg citerer efter hukommelsen: Hvis vi forstod den menneskelige hjerne, havde vi så lille en hjerne at vi ikke ville forstå den. - Erkendelsen, at intet system kan bevises indenfor sit eget systems grænser, førte Kurt Gödel (1906-1978) endda et matematisk bevis for i trediverne. Men det behøver man i sidste ende ikke matematikken for, (Lakoff går også skarpt i rette med Chomsky og den matematiske måde at forstå sproget på).

Men hvad Lakoff udover friheden heller ikke tager i betragtning, det er menneskets umiddelbare sansning. Det er hvad jeg mener med en inhuman filosofi. Hvis man laver en filosofi, der tager den umiddelbare sansning og tænkning bort, så har man hermed miskrediteret noget af det mest elementære ved det at være menneske.

Betingelserne og fænomenet
Det filosofiske argument imod Lakoff har Løgstrup. Hán kridter banen op sådan her:

"Fysiologisk følges betingelserne for sansningen til et sted indenfor kraniet, eet til to tommer bag ved midten af øjnene. Derom er alle enige. Men så skilles vejene. Man kan gøre eet af to, insistere på kausaliteten eller insistere på fænomenet". (Ophav og omgivelse, 1984, s. 23).

Her insisterer Lakoff på kausaliteten, Løgstrup på fænomenet. Løgstrup siger videre at betingelserne for sansningen ikke udtømmer fænomenet. Med andre ord: Den umiddelbare sansing samt den umiddelbare tanke, tydning og refleksion opfattes som principiel usand. Lad os bare springe en masse mellemregninger over her, for hvad kunne konklusionen være på denne lære? At hvis du får overbevist befolkningen om at den umiddelbare tænkning er usand, så ligger al magt hos naturvidenskabsfolkene - neurologerne - som har den tætteste kontakt til den sandhed, som vores erkendelse primært og i al væsentlighed bygger på og er afhængig af. Det er vejen til ekspertvældet.

Alternativet er derimod i endnu højere grad at holde fast på en oplysningsrationalitet, der i højere grad end vor tids rationalitet også formåede at inkluderer emotionalitet, - og i endnu højere grad finde argumenter for at den eneste vej til et bedre liv og en bedre verden er at opbygge individders sproglige og kreative kundskaber, så der kan foretages frie handlinger udfra erkendelsesmæssig selvtillid og selvberoenhed.

De gode intentioner og de sympatiske ideer udhuler sig selv hvis ikke man anerkender individdets ret til at afvise dem - eller dets vilje til at forstå dem og lade sig overbevise af dem udfra den virkelighed, de tanker og de følelser, der viser sig helt spontant i vores liv, og som vi har adgang til igennem tænkning og samtale, og som har sin egen evidens. Selvfølgelig skal vi bruge mikroskoper, statistikker og computersimuleringer, men at gøre disse til menneskets primære erkendelsesredskaber er både udemokratisk, undertrykkende, fremmegørende og skræmmende farligt. Det har historien også vist. Mere om det senere.

2009-05-05T12:02:00.002+02:00

Det andet Trampolinhus

Så åbnede Trampolinhuset igår (4.4.09), huset hvor asylansøgere og danskere kan møde hinanden. Det midlertidige Trampolinhus, eller rettere: Det andet midlertidige. Det første lå i Peder Skramsgade. Det nuværende ligger i medborgerhuset på Nørre Allé.

Der var god stemning. Masser af mennesker i et lille lokale. Hvilken stemning? For det første blev der talt mange forskellige sprog: i hvert fald dansk, engelsk, fransk, arabisk og kurdisk. Jeg fik en kop sød etiopisk kaffe med kys på kinden serveret af Elsa. Der kom mad ind: linser med hvidløg, salat og afrikanske pølser. Jeg sad med Mr. N og talte om Røde Kors. Han er kritisk. Han har været udsat for en umyndiggørelse og patroniseres, som han var indigneret over.

Vi talte om udsendelsen forleden om Røde Kors' rolle under anden verdenskrig. Det er ikke en smuk historie. Den tyske dokumentarfilm opremsede historier om hvordan Røde Kors-udsendinge besøgte og tilbage-rapportede om hvor godt de indsatte havde det i Theresienstadt og andre lejre; om hvilke enorme svigt de gjorde sig skyldige i overfor de krigsfanger, som de egentligt skulle tage sig af, og hvordan de stort set kun efterkom forespørgsler om forsvundne ariere efter at de havde fået overdraget et kæmpe arkivmateriale fra de tyske kz-lejre. Årsagerne, mener instruktøren Christine Rütten, var hensynet til økonomien og neutraliteten.

Mr. N lagde lår til Miss N. Hun er dansker og han er asylansøger. Det var et syn Søren Espersen, Martin Henriksen og de andre adonisser på Borgen nok ikke ville have billiget. Men de var ikke tilstede. Jeg tror også godt at jeg kan garantere for at selskabet ikke var deres primære målgruppe. Udover at langt over halvdelen ingen stemmeret har, selv om mange har boet i Danmark længere end det kræver for en indvandrer at få dansk statsborgerskab. Nå, men det var præcis disse ting vi ikke talte særligt meget om her. Trampolinhuset er et sted hvor man samler sig om fælles projekter og her har hver mand sin stemme.

På søndag (10. maj 2009) har Trampolinhuset - i forbindelse med festivallen Undoing the City - en åben scene på St. Hans Torv kl. 12 og videre i Kgs. Have.

Vi skulle også tale om det permanente Trampolinhus. En gruppe havde været ude og se på tre forskellige steder. To ved Enghave Station og et på Amagerbrogade. Hvor vigtigt var det at være sammen med andre kulturelle aktiviteter? Var det en trussel mod den stemning som Trampolinhuset har opbygget? Det var et af emnerne i den diskussion, og det var interessant at høre en asylansøger tale imod for stor åbenhed. Det fremstod som en trussel for husets aktiviteter at ligge et sted hvor der i forvejen var for mange andre projekter. Nu har vi dette, så skal vi værne om det, syntes han at sige.

Så talte jeg med Mr. Z om Nizar Qabbani (1923-1998), en af det 20. århundredes største digtere i Syrien, som han selv havde mødt som dreng i Beirut hvor han boede. Mens N og N sad bag mig og kyssede hinanden, begyndte Z at synge en af hans sange. Jeg smilede og han sagde: "He loved too much women".

2009-04-27T13:58:00.003+02:00

Terrorisme og småborgerlighed

Instruktøren Uli Edel kunne have taget fat i mange interessante historier i forbindelse med filmen Baader Meinhof Komplekset (der i Danmark havde premiere 24. april 2009). I stedet er hovedhistorien det som vi alle sammen ved: skud, eksplosioner, bortførelser og vold. På et tidspunkt fortæller forældrene til Gudrun Ensslin at deres datters radikale handlinger også havde befriet dem for angst. Et bemærkelsesværdigt udsagn fra en præstefrue af den mest tysk-konservative slags. Var Baader Meinhof ikke et tysk generationsoprør, og kæmpede disse børn for at befri deres forældre fra en angst som de aldrig gav direkte udtryk for? Det ville have været interessant at høre om.

En anden scene: På træningslejr i Jordan ligger de unge tyske terrorister og slikker sol uden en trevl på kroppen. De muslimske guerillaer protesterer, men Andreas Baader siger at det at kneppe og det at skyde er det samme: Ficken und schiessen ist dasselbe. En noget anden agenda end de muslimer der vil genoprette kalifatet og bekæmpe Israel.
Dette ville have været interessant at høre om.

Jeg gik ind til filmen for at blive klogere på den tilstand som behersker vores samtid i så høj grad. Handlingslammelsen. At vi lever i en terrotid, fordi vi lever midt i en handlingslammelse, tager jeg som en selvfølge. Men det er selvfølgelig en teori. Verbet 'at handle' dominerede også megen af terroristernes tale. Det var ikke nok at tale. Der skulle handling til. Ulrike Meinhof blev også anklaget for forræderi af sine egne fordi hun var intellektuel og skrev artikler. Hun havde selv denne opdæmmede handlingsimpuls og hendes karakter rummer filmens mest spændingsfyldte psykologi, som skuespilleren (Martina Gedeck) gør et bravt forsøg på at skildre, men instruktøren lader ikke til at forstå den.

Hvad skal man gøre når man er vidne til statsundertrykkelse, mord og uretfærdighed? Når det man er blevet bildt ind skulle være demokrati, afslører sig selv som statsfascisme - hvad deres analyse mundede ud i? Så må man svare igen. Dels for lave om på forholdene, dels for at have en ren samvittighed. Man skal kunne sige til sine omgivelser og børn, (som man så samtidig svigter), at man dog gjorde noget. Handlingens primære - men ubevidste - mål er at redde sin egen uskyld. Filmen viser også hvor private motiver terroristerne havde: De var bare sure, indestængte og bar på et nazistisk traume, som forældrene var for gamle til at tage sig af. Heller ikke denne del af historien får særskilt megen opmærksomhed i filmen.

Det gør Hollywood-effekterne imidlertid: blodet og eksplosionerne som de to vigtigste og mest primitive appelformer til henholdsvis øjet og øret.

Det er med andre ord ret absurd at alle vi småborgerlige bohemer fra Nørrebro - og lignende - gladeligt lægger 95,- kr. pr. billet for at lade os underholde af Hollywood-effekter i et drama, der tager udgangspunkt i en politisk kamp, der om noget havde Hollywood og den passificerende underholdningsbranche i sigtekornet.

Terrorisme er hot - fordi terrorisme er romantik.
Men ikke engang dét afslører denne film den mindste bevidsthed om. Terrorisme viser folk der handler og det viser folk der er radikale. Det kan godt undre at en instruktør som Uli Edel slet ikke reflekterer over sin egen fascination af terrorisme. Uden fascination af sit emne går det jo aldrig at lave en film eller noget som helst om det.

Filmen er endnu et eksempel på hvordan moralisme og amoral hænger sammen. Det er vigtigt for instruktøren at være på den rigtige side af den etablerede moral. Vi kan ikke dyrke voldsmænd uden at tage afstand fra dem. Det er moralismen, der ikke vil vedkende sig sin egen fascination. Men på den anden side bruger filmen effekter hvis primære formål er at få hjertet til - fysisk, ikke emotionelt - at banke hårdt og hurtigt, fordi det er det den store hob vil have. Det er den amoralske æstecisme der laver en kommerciel actionfilm ud af et nationalt traume, der har kostet mange mennesker livet og bruger terrorisme som voldsromantik.

Og hvad er betegnelsen for denne kopling af moralisme og amoral? Det er småborgerlighed. Inkarneret småborgelighed er hvad Baader Meinhof Komplekset kan betegnes som. I den forstand rammer den jo lige ind i vores tid - og fremstår som dét Rote Armee Fraktion bekæmpede så indædt.
Hvis man samtidig kan registrere småborgerligheden piple ud af Rote Armees virke, lægger filmen sig derved mærkeligt nok helt op af sine hovedpersoners moral.

Indholdet af filmen giver kun et negativt svar på hvad en forsvarlig handling er. Filmens småborgerlige form og æstetik fremstår som noget af det der i Tyskland i halvfjerdserne fremkaldte disse uforsvarlige handlinger.

Alternativet til både denne populistiske form og dette terroristiske indhold glimrer ved sit gabende fravær.

2009-04-24T11:28:00.003+02:00

Hvad ser man? - Tanker efter skudepisoden

De betydningsfulde - og skudfyldte - to sekunder onsdag d. 22. april 2009 vækker mange tanker. For eksempel: Hvad er det egentligt man registrerer i sådan en situation? Hvor rigtige er ens observationer? TV2 sagde igår at man eftersøger en rød Yamaha. Jeg opfattede den som grå. Vores vinduer i kontoret er ret beskidte og ridsede, bl.a. fordi de er lavet af plexiglas, hvad der gør at det er meget vanskeligere at rengøre. Igennem sådan et vindue bliver farverne generelt mere grålige. Hvis TV2 overhovedet har ret? (Det er en generel erfaring, at jo mere man ved om en sag, desto mere forkert virker nyhedsmediernes dækning af den).

Jeg hørte og så fire skud. Der blev talt op til ti.

Manden på bagsædet havde vendt sig om da han var uden for mit vindue. Jeg husker ikke om jeg havde hørt skud før jeg så det. Jeg mener ikke at have reageret på en lyd før jeg vendte hovedet.

Man læser at han er blevet skudt med en maskinpistol. Det er jeg sikker på at det ikke var. Mit blik blev tunnelagtigt i det sekund jeg så stikflammen. Min opmærksomhed gik som en raketzoom ind på den glimtende centimeter foran den lille pistol, manden holdt med begge hænder. I den situation bliver selv mandens ansigt skudt ud i mit synsfelts randområde. Men jeg husker alligevel noget. Hans ansigt ville jeg ikke med 100% sikkerhed kunne udpege. Han havde hjelm på. Den var åben - det var ikke en integralhjelm - så jeg så hans ansigt i profil. Han var hvid. Han havde ikke mørke øjne, snarere lyse. Han gjorde ingen grimasser i skudøjeblikket. Han var kold. Fuldstændig kold. Det kan jeg huske: hans udtryk. Der var ingen aggression, nervøsitet, usikkerhed eller overvindelse. Der var ingen følelser i det ansigt.

Jeg mener at kunne huske adskillige ting helt sikkert. Der var to på maskinen. Bagsædepassageren sad en lille smule højere end køreren, der havde integralhjelm med tunet visir på.

Jeg mener at kunne huske at han sad retvendt på maskinen og havde vendt sig om, men i så fald skal han have en smidig rygsøjle, fordi det kræver et ret hårdt vrid. Begge hans hænder var på pistolen. Den gjorde et kort rekyl på den måde at løbet gik nedad og bagenden opad.
Jeg så ham ikke vende sig om inden maskinen speedede op igen.

Det var først da Casper så mit ansigt at han kastede sig ned på gulvet og råbte. Jeg har siddet helt stivnet. Det første jeg tænkte var: 'Det der er ikke nogen legetøjspistol!'. Når jeg tænker tilbage, er det som om sansningen er vandret trægt og kviksandsagtigt igennem mine nervebaner for i slowmotion og næsten udmattet at nå frem til forståelsescentret i min hjerne, der først da har sendt adrenalin ud i systemet. Som om jeg ikke vidste hvad det var jeg så - før bagefter.

Og lige nu har jeg pludselig overrasket mig selv. Jeg sidder hvor jeg sad forleden. Lige nu hørte jeg en motorcykel, - og pludselig rejser jeg mig op og går væk og ind i det andet rum. Kigger og undersøger hvilken motorcykel der kører forbi. Hmm. Var det frivillligt at jeg lige rejste mig op der?

Man er ikke altid hvor man tror man er.

2009-04-23T12:25:00.001+02:00

Øjenvidne til skyderi på Baggesensgade

Mærkelig dag igår. Jeg sad og læste i Lakoffs bog om den politiske bevidsthed. Casper sad på sin pind nogle få meter foran mig. Til højre for mig kunne jeg, ud igennem det store vindue, som vender ud imod Baggesensgade, se folk gå fredeligt forbi. Der var ikke andre på kontoret. Det var forholdsvis stille. Den store dør ind til forkontoret var næste lukket. Derinde fra hørte jeg heller ikke noget. Jeg skulle læse hurtigt, jeg speedede min læsehastighed op for at gribe Lakoffs pointer, jeg prøvede at bore mig ind i teksten. Da jeg rejste mit hoved. Vendte blikket imod Baggesensgade En grå motorcykel med en bagsædepassager. Motorcyklen trillede langsomt. Bagsædepassageren havde vendt sig om, da mit blik ramte ham. Med strakte arme og med begge hænder holdt han om en pistol. I dét sekund så jeg gnister gå fra løbet. Og hørte et knald. Gnister igen. Knald. Fire gange. Tre meter foran mig. Motorcyklen speedede op. Casper råbte: FUCK - og kastede sig ned på gulvet. Motorcyklen var forsvundet. Jeg sad forstenet og kiggede ud af vinduet. En kvinde skreg. En mand råbte. Han kom hen forbi mit vindue og med begge hænder gjorde han fejende bevægelser i den retning motorcyklen var forsvundet af. Han råbte. En mand løb hen til en grå Berlingo og satte efter dem i høj fart. Dækkene hvinede fra asfalten.

Der var gået mindre end to sekunder. Casper rejste sig op og sagde et eller andet. Jeg rejste mig fra min stol og gik tilbage i kontorlokalet, væk fra vinduet, mod den store dør for at gå videre ud på gaden. Her så og hørte jeg en kvinde med armene i vejret. Hun skreg og hylede. En anden kvinde med tørklæde stod på få meters afstand og græd. En lille flok mænd sad ved den sårede. I løbet af kort tid stimlede folk sammen. Der blev råbt og skreget. Og talt. Mængden var i ro. Der lød sirener. En politibil kom og parkerede foran vores forkontor. Nogle ret store politifolk prøvede at skabe ro. Der blev talt, råbt og kvinden skreg stadig. En af politifolkene var i skjorte. Der kom flere politifolk til. De prøvede at få folk væk fra åstedet. Mange var ophidset. Der gik minutter. Så kom J. Han så chokeret ud. Vi stod foran vores dør. M gik over på den anden side af Blågårdsgade. Jeg tog et billede. Han rystede på hovedet. Minutterne gik. J sagde: Hvor bliver ambulancen af? Alle spurgte: Hvor bliver ambulancen af? Minutterne gik. Der kom stadig flere politifolk til. Men ingen ambulance. Der gik flere minutter. Nu var gået omkring 15 minutter uden at der kom en ambulance. Den sårede lå på jorden, omringet af folk der hjalp ham. Politiet skubbede folk væk. Det var svært. Mængden var ustyrlig. Hvor er ambulancen? spurgte vi igen. Minutterne gik. Hvorfor kommer den ikke bare? Pludselig var der en ung mand, der ikke kunne holde ud at vente længere. Han rykkede hurtigt hen imod en af politifolkene, - som i samme sekund trak kniplen og begyndte at slå. I samme sekund trak ti til tyve af politifolkene knipler og begyndte at slå. Mængden blev endnu mere ophidset. Nogle løb væk. Politiet greb nogle, bagbandt dem eller lagde dem i håndjern. Minutterne gik. Stadig ingen ambulance.
'Flot klaret' sagde én der stod ved siden af mig. 'Det dér er lige til en klage', sagde en anden. 'Det er da noget af det dårligste politiarbejde jeg har set længe', sagde en tredje. Politiet fik folk på afstand. En betjent gik rundt med et videokamera som var fastspændt en stang.

- Så kom ambulancen. Endelig. Lettet kunne vi dog ikke være. Hvorfor kom den så sent? Den sårede var ved bevidsthed. Han blev bugseret ind i ambulancen og så væk. Politiet gennede folk væk og begyndte at afspærre området. Vi fik at vide at vi ikke måtte gå ud af kontoret. Vi stod i døråbningen. - 'I må ikke stå herude?' sagde en ung betjent. - 'Vi står heller ikke på gaden. Vi står indenfor.', sagde M. - 'Så må I ikke kigge', sagde betjenten.

Betjentene virkede truet. Fra starten af. Det var tydeligt at de ikke kendte kvarteret særlig godt. De kender slet ikke de folk der bevæger sig her i kvarteret.Det var som om de så TV2News for deres indre blik - og var helt blinde for de mennesker der stod foran dem. De kom som en flok forskrækkede politielever - bange og utrygge, på stikkerne og med paniske ansigter. Jeg troede at politiet havde lært at være rolige. Pludselig skulle de demonstrere magt. Alle ville det samme: hjælpe den sårede. Men man kunne ikke i situationen blive enige om hvordan. Det var et tydeligt eksempel på dårlig integration. Man husker tilbage på dengang der var politistation i nærkvarteret. Dengang folkene i Blågårdsgade kendte deres lokale politimand, som gik omkring og sludrede med folk og kendte ansigterne og måden de gebærdede sig på.

De sidste mange måneder har politiet siddet i hollændervogne i sidegaderne, hvis ikke de sidder forskræmte bag deres ruder i almindelige patruljevogne. Betjentene kendte ikke de folk de slog. De kom fra Bellahøj. Måske var det derfor de blev nød til at slå. Det er en hel banal ting som den norske krimnolog Niels Christie har sagt flere gange: Kriminaliteten stiger, når kommunikationen falder. Så det er ikke kun de øjensynligt temmeligt dårligt uddannede fodfolk, man bør kritisere, men lige så meget ledelsen der har ført en helt forkert politik.

Pludselig var der uro på Nørrebrogade. Betjentene løb igennem Blågårdsgade. Området var afspærret. Vi kunne ikke gå ud. En politibetjent kom gående med faste skridt imod Nørrebrogade. Han var ledsaget af to mænd i civil. De så ikke særlig 'uroer'-agtige ud. Det var ikke uro'ere. De var fra en borgergruppe, et gadesjak, i Blågårdsgadekvarteret der har til formål at kommunikere og løse problemer. Betjenten havde brug for dem for at komme i kontakt med alle de ophidsede drenge. Det er et tydeligt billede på hvad politiet ikke kan. Det som politiet selv skulle - nemlig kunne tale med folk - skal de nu have andre til at gøre for dem.
Det kom igen ro over feltet.
Det lykkedes to af os at gå ned på Café Lea for at tage en kaffe. Herfra så jeg hvordan en betjent tjattede til den arm min kollega holdt sin mobiltelefon i, åbenbart fordi han ikke slukkede for den mens han var på vej ind på kontoret. Da vi skulle tilbage til kontoret, skulle vi vise ID-kort til en person, der var helt tilknappet. En person man ikke kunne tale med. En person der ikke ville sige noget. Han havde et attitudeproblem - og det kom lige så meget fra hvad han har fået at vide som fra ham selv. Hvorfor kigge så inkvisitorisk på os - som om vi alle sammen er en del af en stor konspiratorisk bande.

- Her kan man se den fejlslagne integrationspolitik i al sin tydelighed, sagde J idet vi gik ind for at arbejde videre. - Men det var svært at koncentrere sig.

En time senere kom kriminalbetjenten for at få en vidneberetning. Her sad man overfor en mand der vidste lidt om hvad han havde med at gøre. Det var en helt anden oplevelse. Politiet undersøgte stedet i adskillige timer. Her var der ikke megen grund til at betvivle deres omhyggelighed. De gav indtryk af at de tog deres job alvorligt - og gerne ville fange gerningsmanden.

2009-04-18T14:04:00.003+02:00

Efter dommen

Hvis man sammenligner piratbevægelsen, sådan som den repræsenteres af Peter Sunde (talsmanden for The Pirate Bay, herefter TPB), med den ungdomsrevolution vi har tydeligst i erindringen, nemlig den fra 60'erne og 70'erne, er der i hvert fald én ting der falder umiddelbart i øjnene - eller rettere i ørerne - og det er tonefaldet: roligt, afdæmpet, ironisk, humoristisk. Han virker i hvert fald fuldstændigt upåvirket over dommen fra i går, d. 17. april 2009, hvor han - sammen med (de) tre andre - fik et års ubetinget fængsel og et erstatningskrav på 30 millioner svenske kroner for: "Medhjälp till brott mot upphovsrättslagen", som den 107 siders lange domsudskrift skriver. "[E]t astronomisk beløb i svensk retshistorie", skriver comon. Peter Sunde holdt en pressekonference optaget i Limhamn og publiceret på spectrial. Han sidder i en sofa sammen med intervieweren og svarer på spørgsmål.

Han fortæller blandt andet at han tidligere har inviteret de involverede parter til samtale, men de kommer aldrig. Her tænker han nok både på advokater, copyrightindehavere, interesseorganistationer m.fl. De sidder, fortsætter han, i lukkede cirkler og én fortæller en ting, som så bliver lidt overdrevet i genfortællingen og hurtigt er en fjer vokset til femten høns. Dét er et af de problemer der er i kommunikationen mellem den ene og anden part. Imellem den ældre og yngre generation, kunne man være fristet til at kalde det, eller mellem repræsentanterne for den nye distributionsteknologi og repræsentanterne for plade- og filmselskaberne, (nogle af) producenter(ne) samt lovsystemet (der er skabt til andre vilkår end de eksisterende). De kan ikke tale sammen. De taler ikke samme sprog.

På mange måder er det et nyt generationsoprør vi er vidne til. Af Piratpartiets ca. 20.000 medlemmer tilhører næsten halvdelen den 'unga partisektionen'.

Peter Sunde forventer også at det tekniske niveau hos anklagerne højnes jo højere op i retssystemet sagen bevæger sig. Der er mange der ikke har forstået den tekniske side af sagen, hvad der selvfølgelig er helt centralt. Men hvad der ikke er helt evident er at den rent tekniske forståelse af teknikken i virkeligheden ikke er nok. Der er også en social side af teknikken, som er endnu sværre for den ældre generation at forstå.

Peter Sundes måde at tale på vidner om - ikke engang en tro, men en helt sikker bevidsthed om at alternativet til det system og den model, som TPB baner vej for, er dømt til at mislykkes. Alternativet til de forretningsmodeller som TPB tvinger frem er en politisk-økonomisk styring af informationer og viden. Eftersom masserne (eller mængden, som Negri/Hardt hellere vil kalde det) har smagt på den demokratiske frihed at kunne danne online-fællesskaber og dele viden i dette vidtstrakt-demokratiske medie, vi kalder internettet, er det så godt som umuligt at tage denne mulighed bort fra mængden igen. Det er nogle af de perspektiver som denne sag rejser. Tror man at interessen for denne sag kun skyldes forkælede masser der udelukkende kæmper for at kunne downloade gratis blockbustere ned? Der er meget mere på spil.

Dommen ankes. Det første slag er tabt, men ikke krigen. For det er en krig. Det har Sebastian Lütgert, der også står overfor hårde trusler fra nogle hårde politisk-økonomisk-juridiske kræfter, gjort os opmærksomme på:

"Mark Getty, amerikansk finansmand og barnebarn til oliemagnaten J. Paul Getty forudsagde i år 2000, at "copyright is the oil for the 21st century". Sebastian tilslutter sig til fulde analysen af "intellektuel ejendom" som vor tids centrale økonomiske og politiske spørgsmål: "Citatet er såre sandt, for hvis ophavsretten er vor tids olie kan det komprimeres ned til et endda meget lille ord: Krig. En krig mod at folk autonomt er begyndt at organisere produktion, reproduktion og distribution på en ny måde og uden profit. Alt det du kan sige om War on Drugs og War on Terror gælder også for War on Piracy: Der findes ingen krigserklæring, ingen synlig fjende, slagene udkæmpes overalt, alle må deltage". Krigen mod piratkopiering er ingen metafor, det er en virkelig krig, og den vil stå på indtil - for nu at citere endnu en af Textz.coms cyberrevolutionære slagordspasticher - "den sidste ophavsretsejer er blevet hængt i den sidste patentjurists tarme".

(note textz.com er Sebastian Lütgerts eget offentligt tilgængelige bibliotek, sr).

Nu bliver der krig, hørte jeg én sige efter dommen. Men jeg har også lagt øre til en god vens heftige udfald imod at bruge denne krig som en kanal til at få alt muligt andet ud. Men det er hvad der sker i krige. Peter Øvig har også gjort os opmærksom på at man under besættelsen kunne nakke en uven under påskud af at han var kollaboratør. Private aversioner kan pludseligt få afløb når man befinder sig i en undtagelsestilstand. Derfor gælder det om at holde hovedet koldt og ikke at lade frustrationer eller andet privateri løbe af med en. - Dét er noget af det morsomme og befriende i den måde Peter Sunde taler på: Han taler simpelthen ikke skingert, sådan som man i dag så tydeligt kan høre at mange af 60'ernes og 70'ernes revolutionære talte. Men - forstå mig ret - de er også på en mærkelig måde uideologiske. Der er i hvert fald ikke nogen teoretikere, hvis røde eller sorte bog bliver rakt i vejret og citeret med vidt åben mund, hæs stemme og rynket pande.

Dommen vil sikkert bringe Piratpartiet ind i Europaparlamentet, spår nogle. Peter Sunde har meget godt at sige om dette parti, men tilføjer at han dog selv stemmer på et andet!

2009-03-23T13:02:00.002+01:00

Kritisk journalistik og sammenhængskraft

Problemer bliver ikke mindre, jo ældre de bliver. Men det må vi have en tyrkertro på, eftersom vi ikke tager os af dem, mens de er unge. G20-landene begynder ikke at tale om andre værdier, alternative systemer, udbedring af systemfejlene, men om hvordan vi kan få den velkendte økonomi på ret køl igen. Verdenssamfundet har i årtier vendt de døve øre til klimaforudsigelser. Der skal katastrofer til at vække folk. Først når verdensøkonomien er som den islandske i dag, kan vi tale om andre værdier. Først når kontinenter bliver oversvømmet, bliver man tvunget til at gøre noget.

Teologisk set hedder dette forhold synd: Vi ved hvad der er godt, men gør alligevel det modsatte. Mennesket er faldet fra sin oprindelige natur og er ikke i stand til at genoprette sig selv. Uoverensstemmelsen mellem menneskets nuværende tilstand og den oprindelige natur svarer til konflikten mellem handling og viden. Vi handler imod vores viden.

Filosofisk set hedder dette forhold fremmedgørelse. Gyldendals Filosofiske Leksikon fortæller at filosofien siden Rousseau har vidst at det moderne menneske lever 'i modstrid med sig selv' og har fjernet sig fra verden. Den fremmedgjorte identitet etableres ved at spejle sig i andres meninger.

Det er jo en tendens som medieverdenen ikke er ked af . Eller er den? Under alle omstændigheder er selvspejling og identifikation en af de driftigste impulser i mediernes liv og overlevelse. Trangen til identifikation bliver stærkere jo mere fremmedgjort man er, men det er som alkohol for en alkoholiker, fordi fremmedgørelsen kun bliver mere udtalt, jo mere selvet forsvinder ind i en identifikation med andre end sig selv. Men tror man kommer tættere på løsningen alt imens man fjerner sig med turbokraft.
Spørgsmålet er om ikke medierne ved at gøre sig afhængig af denne mekanisme er med til at grave deres egen grav?

Det er hvad Samuel Rachlin mener i Politikens Kronik i dag (24.3.09), hvor Informations leder i øvrigt handler om det samme, selv om der ikke umiddelbart er nogen aktuel begivenhed, der begrunder sammenfaldet.

Samuel Rachlin begræder den kritiske journalistiks selvmord, som især bladene foretager ved at sælge ud af kvalitet og identitet: Nye layouts, værdier og idealer bliver sat over styr. Når aviserne bliver straffet af annonørernes og læsernes svigtende interesse, fuldfører bladene selv denne straf ved at ændre identiteten. En obbeltstraf man kender fra psykologien, hvor et offer tit hjælper gerningsmanden til at fuldføre sin forbrydelse.
Modeksemplet i medieverdenen er The Economist, der holder fast på hvad det er. Her bliver konservatismen progressiv fordi der er så få der holder fast på hvad de er. Den tidligere så konservative del af erhvervslivet er jo den første til at opgive alle konservative dyder som tradition, identitet, historie og saglighed.

Samuel Rachlin slår ned på meningsoverfloden og vidensunderskudet i blogland med den dertilhørende narcissisme og afmægtige kælelyst, som aviserne har taget til sig: "Nettets muligheder er så overvældende, så uimodståelige for de etablerede aviser, at det ofte ser ud, som om vagthunden har valgt overgivelsen og lagt sig på ryggen som en klælen vovse med spjættende ben og logrende hale. Blog mig".

David Rehling peger i Information på at USA er "ved at miste det fælles rum, der i de sidste 130 år har været udgjort af de store byers aviser og i de sidste 50 år udbygget af de landsdækkende tv-netværk. Det er det rum, der har givet amerikanerne en følelse af forbundethed, et nationalt skæbnefællesskab. Uden det rum havde USA ikke kunnet samles i et demokrati, der er i stand til at korrigere sine egne vildfarelser".

De seriøse medier skaber et civilisationsrum, som er ved at blive demonteret. David Rehlng nævner ikke at sammenhængskraften overvejende skabes af de useriøse medier. Han forholder sig ikke til kvaliteten af mediernes udvikling, men til den sammenhængsskabende effekt de har.

Hvad nu hvis man - og det er hvad Samuel Rachlin efterlyser - øger kvaliteten i både aviser og tv, så vil man sikkert tabe store befolkningsgrupper og på den måde også miste noget af den sammenhængsskabende virkning.

Men spørgsmålet er om der ikke allerede er store forskelle i hvilke nyhedskanaler de forskellige klasser bruger i USA såvel som i Danmark? Det sammenhængsskabende er ikke politisk medmindre det er katastrofer eller krig, men underholdning med så lidt politisk eller andet opbyggeligt indhold som muligt. Og ønsker man den platte underholdning for den blotte sammenhængsskabende virkning?

Se i øvrigt en kort tankevækkende og informativ video om amerikanernes medielandskab af Alisa Miller her.

2009-03-20T10:35:00.003+01:00

Om fraværet af den kritiske journalistik
- Demokratiets illusion om åbenhed skjuler mere end diktaturets utvetydige lukkethed.

Hvor findes den kritiske journalistik i dag? spurgte min ven mig igår. Den findes ikke, svarede han efterfølgende.

Stein Bagger-sagen kunne kritiske journalister ikke for alvor bringe til torvs, selv om der blev skrevet en smule. Det var ham selv og ikke journalisterne der havde gravet hans grav.

Ulrik Høy skriver i weekendavisen nr. 12-20.marts 2009 at Madoff kunne slippe afsted med halvkvædede viser: "Pengene bliver investeret i de og de seriøse virksomheder, og takket være den enorme tilstrømning af indskud behøvede Madoff ikke at gøre nærmere rede for omstændighederne. Det har man unægtelig harcelleret over nu bagefter. Hvor var de ansvarlige myndigheder? Hvor var de nærgående og uvildige undersøgelser, da den seriøse kritik vitterlig dukkede op?".

Onsdag d. 11.3.2009 sendte DR et program om månedsmagasinet Press, som man vel må give æren for at bedrive kritisk journalistik, - og har Henrik Saxgren ikke ret i at Anders Foghs løgne om Irak-krigen havde haft meget sværere ved at gå så glat igennem den danske befolkning som tilfældet er, hvis Press stadig havde eksisteret?

Pludselig støder jeg på én der: "Kommer i tanke om, at en tysk bekendt, der har boet i Danmark et stykke tid, en gang spurgte mig, om vi slet ikke har nogen tradition for kritisk journalistik (...)".

Det er altså ikke kun min ven og jeg der synes det.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende mente at Frichs, Crones og Woldendorfs modtagelse af Cavlingprisen 2008 beviste at den kritiske journalistik stadig lever: »Jeres vinderprojekt beviser, at dansk journalistik ikke er på vej til et stadie af elendighed, overfladiskhed og misligholdelse af vores primære opgave som borgernes og demokratiets vagthund på grund af svindsot i økonomien i medierne eller kravet om flermedialitet. Det er ganske enkelt noget vrøvl, som fortidsromantikere gerne vil have os til at tro på.«

Det er ikke overbevisende for min ven, der forlanger meget mere.

For det er i virkeligheden ikke muligt at bedrive kritisk journalistik når der ikke er nogen offentlighed. En forbrydelse kan afsløres, men forbliver skjult hvis ingen hører på den enlige stemme, der udråber forbryderens navn. Sådan er den danske offentlighed: Afsløringer er ikke afsløringer og kritikken er ikke længere kritik når den ikke har et forum.
Medielandskabets enorme åbenhed gemmer, glemmer og skjuler i virkeligheden viden, oplysninger og afsløringer. Men ikke nok med det: I DDR for eksempel vidste alle og enhver at der var store mængder skjult viden. I dag tror alle at al viden er tilgængelig.
Selve det skjulte er skjult, og dét er jo den visse død for den kritiske journalistik. Hvis ikke der er noget skjult, er der jo heller ikke brug for nogen til at afsløre det. I dag er store og vigtige dele af vores kollektive viden, politiske system og systemets beslutninger, økonomiske forhold og legale urimeligheder skjult bag illusionen om altings åbenhed og tilgængelighed.

For det handler heller ikke kun om sagforhold, siger han. Det handler ikke kun om journalistik. Enten burde journalisterne udvide selve begrebet om journalistik, eller også må de intellektuelle træde ind på den journalistiske scene uden at blive journalister. Der er ingen der kan tale i helheder. Der er ingen i den offentlige debat der har kontakt til de strømførende lag i kulturen. Vi lever i vidensghettoer, i et atomiseret verdensbillede, som ingen er i stand til - ja, som ingen virker synderligt interesseret i - at (gen)danne. De der kunne, er døde, og de der kan, er gamle.

Min ven citerer fra Per Øhrgaards artikel om Enzensberger i Den Store Danske Encyklopædi: "[H]an opdager temaer og problemer, som endnu ligger skjult for de fleste, men kan komme til at dominere allerede den nærmeste fremtid, Ach Europa! (1987, da. Åh, Europa, 1988) beskriver kontinentet hinsides den politiske retorik."

(Hans Magnus Enzensberger)

Det optimistiske i denne pessimistiske diagnostik er at der ligger en stor opgave foran os.

2009-03-15T10:53:00.002+01:00

Kynisme

Indlæg til Lotte Schlosshauers indlæg om diskussionen i Trampolinhuset 14.3.2009.

Du skriver på sin blog og sagde igår på et møde om asylpolitikken i Trampolinhuset at man skal distinguere mellem det personlige og politiske. Sofie Hæstrup Andersen (S) gav dig ret, men sagde også at man skal stifte bekendtskab med de personlige historier for at lave regler, der passer til virkeligheden. Jeg savner stillingtagen hos dig til konkrete problemer, en stillingtagen der selvfølgelig også skal styres af principper.

Det er som om du mener at vi som danskere skal prioritere mellem den flygtning der står ved vores grænse og de nødlidende mennesker der befinder sig tusindevis af kilometer fra os. Det er en kunstig problemstilling. Der kommer en flygtning til vores grænse. Hvad skal vi gøre? I dag tager vi dem ind, putter dem i lejr, for 90 % vedkommende afviser vi deres asylansøgning, og for manges vedkommende beholder vi dem i lejre, hvis forholdene i deres hjemland ikke er sikre nok. Problemet er at de ikke kan få opholdstilladelse og ikke sendes tilbage. Så lever de i et limbo i op til 12 år. Det ville have været anderledes, sagde Sofie Hæstrup, hvis ikke de-facto-flygtningebegrebet samt andre ændringer var blevet vedtaget i 2002.
- At vi igennem TV får kendskab til millioner af nødlidende, som du anfører (uden at jeg helt fortstår hvorfor), har at gøre med u-landsbistand og er et helt andet område og kan ikke inddrages i denne diskussion.

De politiske regler har direkte indvirkning på personer. Derfor må lovgivningen også tage udgangspunkt i personlige forhold. Selv om der skal skelnes, må det personlige og politiske også holdes sammen.

Hvad angår det principielle kan jeg mere fornemme end direkte læse din skepsis, ja måske direkte aversion imod en ideologisk styret politik, der har begreber som værdighed og medmenneskelighed i centrum. At man begår en både menneskelig, politisk, begrebslig og ideologisk fejltrin, hvis man institutionaliserer følelser, der kun findes mellem konkrete mennesker. Kærlighed, værdighed, medfølelse og sådanne begreber kan ikke bruges i politisk sammenhæng, hvor det handler om pragmatik, styring, administration af grupper og resourcer - hvilket resulterer i at man ikke kan lave politik på de følelser man f.eks. får ved at stå overfor et nødlidende menneske.

Det er ikke et ukendt synspunkt i Folketinget og i debatten. - Søren Ulrik Thomsen har f.eks. også sagt at politik skal være kedeligt, hvormed han mener at man ikke kan blande hverken kunst, underholdning eller spændende overordnede filosofiske diskussioner ind i den daglige politiske virkelighed.

Hvis man mener det, må man også indrømme at man er kynisk. Kynisme er fravær af empati og medfølelse. Man kan sige at det er nødvendigt at være kynisk, men glemmer ofte at den nødvendige kynisme optræder når der f.eks. er tale om at ofre en lille gruppe mennesker for at redde en større. Det er imidlertid ikke tilfældet her.

Den nuværende udlændingepolitik er skabt for at holde sammen på en dansk identitet og kultur. Hvis ikke kulturargumentet var det vigtigste - hvis nu det økonomiske var det vigtigste - ville vi have taget en masse arbejdskraft ind fra udlandet, og vi ville have integreret asylansøgerne, fordi en arbejdende asylansøger genererer flere penge til landet end en ikke-arbejdende.

Den nuværende asylpolitik har til formål at værne om en dansk identitet, der er meget vagt formuleret, og den udspringer af en folkelig nervøsitet, der har lige så tågede årsager. Dette resulterer i menneskelige tragedier i vores asylcentre, som man - ja - skal være kynisk for at ignorere. Også når man går ind for amnesti for de asylansøgere der sidder i lejrene lige nu. Først når loven får et menneskeligt udgangspunkt er kynismen overvundet.

2009-03-13T14:03:00.003+01:00

Fremtiden for Nørrebrogade

Jeg gik lige forbi Anne og Bennys boghandel på Nørrebrogade for at skrive under på den protest mod Klaus Bondams eksperiment med at lukke gaden. Den ligger jo næsten øde hen - og det er åbningstid for butikkerne. Et af de mest levende, trafikerede, bemærkelsesværdige steder i København er ved at ændre sig, og butiksejerne kan mærke fald i omsætning på over 50%, mens vi - beboerne - pludselig går rundt og tænker: Er der smidt en atombombe! (Søren Ulrik Thomsen) - eller som var det Skjern i 50'erne (Peter AG).

(Billede fra weekendavisens artikel om Nørrebrogadeeksperimentet)

Det ender med lejligheder i gadeplan, siger Anne. Så ser man i glimt de halvtomme gader på broerne for sig: lejlighederne med vinduer ned til fortovet og falmede gardiner, der prøver at holde uvilkårlige blikke ude. Er det fremtiden for Nørrebrogade, hvor der stadig er butikker for hver meter? Det er derfor vi bor i byen. Men en snigende forstadsmentalitet begynder at blive skrigende. Vi skal være stille, skriger den. Vi skal ikke være så mange. Vi skal være rene og pæne og have blomsterkummer i stedet for parkeringspladser. Derfor lagde kommunen nogle svære betonklodser ud for over fem måneder siden. De har aldrig set en blomst, men er blevet en åben skraldeplads i stedet. Det skulle være så godt og så' det faktisk skidt.

Søren Ulrik Thomsen beskriver i weekendavisen malende baggrunden for det nye eksperiment: »denne dystopiske feberfantasi af hovedstaden som en endeløs provinsgågade gennemdaffet af uvirksomme shoppers med sandaler, mavepung og monstrøse softices«. Er det fremtiden for Nørrebrogade?

Anne fortæller at de var inde på Rådhuset, men Klaus Bondam var ikke til stede. Man siger han bor på Guldbergsgade, men han er der vist ikke meget. Man spørger sig selv om han er lige så fjern fra Nørrebrogade som Strecker og Mærsk, der har åbnet Nørrebro Café. Før de åbnede den stod der et skilt: Her åbner en tøjbutik. Andelsforeningen havde nemlig sat sig imod at det skulle være café. Nu er der en café, der ligner Rosie McGee's med similitræ med kunstig patina, der emmer af forlorne minder fra en tid der aldrig har været. Det er en ufo, der kommer et andet sted fra og som er kastet herover af nogle pengefolk fra Hellerup, der ikke bekymrer sig om de folk der bor her. Hvorfor ikke lægge den café i Hellerup? Hvorfor, Klaus Bondam, ikke lave en ordning til gavn for borgerne, eller realisere ens ideer hvor man kender dem?

Nørrebrogade-eksperimentet er halvhjertet. Han mener at man skal komme pendlerne til livs, men hvorfor ikke gøre det attraktivt for dem at køre andre veje. Klaus Bondam sætter en bom ned - og regner med at problemet er løst. Hvilket problem i øvrigt? At der er mange mennesker på Nørrebrogade og at det tager lidt længere tid end motorvejen, har jeg oplevet som et problem, og hvis det er, er det så ikke trods alt et mindre problem end at mange ellers sunde butikker må dreje nøglen om? Et problem for både butikker og beboere. Skal man så til at rejse længere for at få sine varer? Så skaber det altså mere trafik.

Anne gik op og ned af hele Nørrebrogade og fik mange underskrifter imod eksperimentet. Der var også nogle der ikke ville skrive under. De kunne ikke mærke det, som de sagde. Der var med andre ord ikke tale om en holdning til at andre kunne det. Der er mange kulturer på Nørrebro: man kan blandt andet trække en streg imellem på den ene side de, der bor og engagerer sig i området og dets beboere og på den anden side de, der er interesseret i at tjene penge og 'eksperimentere' i retning af mere forstad.

Her kan man læse Nørrebros Handelsforenings indsigelse overfor Klaus Bondam og dennes svar.
Artikel af arkitekt: Jacob Borup Nørløv.
Kommunens side om den politiske baggrund.

2009-03-12T09:40:00.000+01:00

Om Trampolinhuset og VisAvis
- et sted og en avis for asylansøgere og danskere. Eller man kunne sige: for statsløse og statsborgere i Danmark.

På pressemødet, hvor den nye avis VisAvis blev annonceret, markerede en ældre dame:
- Det er ikke et spørgsmål, men bare en kommentar. Jeg vil bare sige at jeg kan ikke få armene ned. Jeg synes det er SÅ positivt, det I har lavet.
En anden dame sagde at hun har været i asylsystemet i over ti år og havde aldrig været med i et projekt der havde ramt så præcist.

Vi stod i Trampolinhuset og førte disse samtaler, et kulturhus med og for asylansøgere og danskere, som har til huse indtil d. 15.3.2009 i billedkunstskolens udstillingslokaler Q-Space på Peder Skramsgade 2.

Det positive i dette projekt kan også indkredses igennem hvad det ikke er: Dette er ikke hjælp, det er ikke filantropi - og så er det faktisk heller ikke kunst. Men det er et projekt udsprunget af dialog, hvad hele projektets titel også viser: Asyl Dialog Tænketank (ADT). Initieret af Morten Goll og Joachim Hamou, begge billedskunstnere samt en mængde studerende på billedkunstskolen og arkitektskolen plus andre frivillige: journalister, grafikere, akademikere m.m.

De tog ud i asyllejrene og havde nogle ideer om hvad man kunne gøre derude, men før de lancerede disse ideer, startede de med at tale med asylansøgerne. De var meget skeptiske. Hvad skulle sådan en flok kunstnere her, skal vi lave fingermaling eller hva'? Der er mange der igennem tiderne har villet gøre noget godt for asylansøgerne, men det har altid været de gode intentioner, der har vundet. Der er ikke nogen der gjort dét som ADT gjorde her. De talte sammen. Lytte.

I løbet af et par dage var stemningen helt anderledes. Kunstnerne kom ikke derud som kunstnere, men som almindelige mennesker. Og der var ingen institutioner i ryggen på dem. Desuden havde danskerne ikke en færdig plan med asylansøgerne. Dette var et projekt der skulle rejses i fællesskab.

Hvis nogen havde haft planer om at male gangene i festlige farver eller lave et springvand i gården, blev de hurtigt skrinlagt. Det viste sig nemlig at det største problem for asylansøgerne var isolationen: at de ikke har kontakt til det omgivende samfund. Resulatatet af samtalerne blev at man i fællesskab skulle lave et kulturhus. I første omgang et prøve-kulturhus for at forberede et permanent hus. Det skulle fungere som et sted hvor asylansøgere kunne være når de var i København, møde danskere og andre asylansøger.

Til åbningen af Trampolinhuset, som dette kulturhus hedder, mødte over 100 mennesker op og hvor mange års depression, usikkerhed, venten, aggression og frustration fik ikke et pludseligt frirum? Alle disse indestængte følelser diffunderede ud igennem tøjet og fik taget til at løfte sig. Det var en hjerternes fest. Konflikter indbyrdes, som de selvfølgelig også har i rigelige mængder, fordampede for en enkelt aften - og måske for flere. Dette var - og det er - deres hus. Det er deres hus til os - og det er et hus hvor danskere kan møde asylansøgere og få noget at vide.

Min kusines 15-årige datter kom for at tale med nogle asylansøgere, fordi hun skulle skrive projektopgave i niende klasse. Jeg introducerede hende for Samson fra Sudan. Der stod hun, genert og interesseret:
- We are writing a project that's called: When the world turns black.
- Black! sagde Samson og grinede lidt.
- Black or black? brød jeg ind.
- Yes, black, sagde hun.
Og så fik de sig en snak.
Det er én af de funktioner huset har: at få viden om de mennesker, der legemliggør et konkret problem i Danmark, i verden.

Information havde godt greb om ideen da Emil Rottbøll skrev om den (tirsdag 10.3.2009) under overskriften Asylansøgere træder ud af offerrollen. Det handler ikke kun om at gøre opmærksom på ens sag og den uhyrlige tilværelse det er i lejrene, men også at blive brugt, at være til nytte, på den ene eller anden måde. Der er højt uddannede folk i vores asyllejre, folk med en masse energi og resourcer, som temmelig hurtigt bliver brudt ned fordi loven ikke tillader dem at blive brugt.

Dette hus er en gave til danskerne, lavet og stablet på benene af nogle asylansøgere og nogle danskere.

Et af de større tilknyttede projekter er VisAvis - en asylavis til det danske folk, produceret af asylansøgere og danskere. Det skal næste post handle om.

2009-03-05T12:01:00.002+01:00

En mærkelig dag

En mærkelig dag igår. Om eftermiddagen møde med en god ven, der er mere end kritisk overfor islam (men ikke muslimer). Om aftenen middag med en god ven, der taler inderligt om Gud og Koranen.

Kritikeren sætter meget ind på at gøre opmærksom på hvilken "lortemanual" Koranen er. Min muslimske ven taler hengivent om den levende Gud og om hvor vilde de første syv vers af Koranen er. Han må ofte lukke bogen, fordi det er for stærkt. Dét er sikkert for stærkt for min kritiske ven, der bruger ord som kvalme, irritation og stupiditet og mange meget værre ord om sine modstandere, der ofte er muslimer og som ikke skal forskånes for at høre sandheden.

Jeg plejer ellers godt at kunne kaste mig ind i diskussioner om de generelle emner, men nu sidder jeg overfor to personer, som jeg lytter til. Det er deres sprog og virkelighed, jeg forholder mig til, ikke om den ene har mere ret end den anden i det de mener. Min muslimske ven mener imidlertid ikke. Han tror. Tro er ikke mening. Og han er ikke bleg for at sige hvad han tror på. Han går ind for noget.

Min kritiske ven tror vel også, men jeg har ikke fundet ud af hvad hun tror på. Hun holder en kritisk fane højt. Der er perversioner, skævheder, løgne og bedrag i denne verden, som skal gennemlyses, og hvis ikke de skal gennemlyses, skal de gennemskydes. Alt andet er apati. Det er hun ikke ene om at mene. Vi står overfor en stor fare og islam udgør en stor del af denne.

Min muslimske ven taler om vores åndløse samfund, om de danske biskopper, der svigter deres rolle ved kun at tale om samfundsspørgsmål og om nogle af de karismatiske personer, han kender, der har en indre kraft, der næsten kan udvirke mirakler.

Der er et væld af problemer i hele debatten om islam, kristendom, religion og dansk identitet. Det er for stort til at tale om i en lille blogpost som denne.

Jeg ser mere spøgelser. Men spøgelser er jo også reelle. Spøgelser er spor af et liv, der hverken lever eller kan dø. Det er skygger på væggen, som vi tager for virkelighed. De fleste er helt bevidste om at andenhåndsberetningerne har spøgelseskarakter: Vi kan ikke ignorere og vi kan sjældent verificere dem. Vi lever i et net af forestillinger som de fleste ved er mere eller mindre sande. Forestillinger der kredser om hvem de andre er. Sjælen har en radar, siger min muslimske ven. Sjælens GPS har en fast indstilling som man kun med vold kan ændre.

Min begavede, ærlige og søde kritiske ven ville helt sikkert også sidde og drikke kaffe og omgive min muslimske ven med - hvis ikke ligefrem kærlighed, så i hvert fald høflighed. Hun har intet imod muslimer, hun bekæmper bare islam.

Men de mødte ikke hinanden, disse to, andre steder end i mit liv, der igår snoede sig igennem nogle religiøse landskaber i vores land. Min kritiske ven, som man kan sige alt til, som sidder og lytter ærligt og favnende til alt hvad jeg kan have at sige af kritiske ting, - og min muslimske ven, der minder os om hvad den protestantiske tradition har svigtet, og derfor efterlader en helt særegen ro i vores stue med sin frimodige tale om hvorfra magien kommer i vores liv.

Jeg ville kunne gå på barrikaderne, der er mange der synes jeg skal. Man har pligt. Men hvorfor? Der er mange ting at være imod. Kan man være for det man er for? Er det ikke for ukritisk? Er man ukritisk fordi man ikke går på barrikaderne? Kan kritikken ikke være indeholdt i de ting man rent faktisk gør, de ting man opbygger, de ting man er for?

Luther sagde at tro er det man hænger sit hjerte på. Hænger hjertet i det fri? Eller hænger det på noget eller nogle? Det er nok dér en af diskussionerne peger hen.

2009-02-24T12:19:00.001+01:00

Vand og luft
- fortsat om Pirate Bay-sagen

Der er mange (slags) reaktioner på Pirate Bay-sagen, men de kan alligevel koges ned til ganske få. Jeg har været i hede skænderier og undrende diskussioner. Rune Stilling har sat det klart op i kommentaren til foregående post. Det handler om at man skal følge loven, men at loven også kan være absurd. Som hvis man f.eks. ejede luften.

Det var præcis hvad der var på tale i US versus Causbys sag, der blev prøvet ved North Carolinas Højesteret i 1946. Det stod nemlig i den amerikanske lov at en jordbesidder ikke kun ejede jorden, men også al jord indtil jordens kerne og "an indefinite extent, upwards". Det var denne ret Thomas Lee og Tinie Causby håndhævede da lavtflyvende militærfly var skyld i at de gæs de havde i store lader blev skræmte, fløj og dræbte sig selv ved at flyve ind i væggen. Flyene havde reelt set ikke hjemmel til at overflyve Causbys ejendom. Men - som Lawrence Lessig fortæller (i indledningen til Free Culture, 2004 - retsformanden havde ingen tålmodighed og med et pennestrøg afskaffede han flere hundrede års ejendomsret: "The doctrine has no place in the modern world. The air is a public highway, ..." (s. 2).

Det er påfaldende at man faktisk taler om at musik i fremtiden - i den moderne verden! - bliver som vand og luft. På engang følger denne tankegang en århundredelang tradition for på engang at idealisere og ringeagte kunstnere. For man indrømmer jo at kunst og musik er livsnødvendigt når man sammenligner dem med vand og luft. Men man ringeagter ophavsmændende - sådan oplever nogle det i hvert fald - hvis ikke man også giver noget tilbage.

Det er den reaktion jeg har fået i overmål de seneste dage. Det er det der dominerer medierne. Det er det kunstnerne vil have øverst på dagsordenen.
Men der er mange aspekter af Pirate Bay-sagen, som også gør den så interessant. De er:

- Der er en lov, der reelt set ikke kan håndhæves. Teknologisk set er det umuligt. Internettets natur og bittorrent-teknologien umuliggør håndhævelse af de gældende ophavsretsregler. Reglerne har på mange måder "no place in the modern world". Det er i dag næsten lige så absurd at håndhæve den gældende ejendomsret som det var i North Carolina i 1946;
- men uafhængigt af dette aspekt er de gældende regler også problematiske. Samtidig med at pirater distribuerer ophavsretsbeskyttet materiale, indskrænker ophavsretten public domain. Samtidig med at mere og mere materiale bliver tilgængeliggjort, gør lovgivningen strandhugst på den immaterielle fællesejendom. Copyright-lovgivningen er en århundredelang historie om udvidelser og forlængelser af immateriel ejendomsret.
- Konflikten mellem forbrugere, kunstnere og mellemænd. På den ene side findes der kunstnere, der gerne vil tjene penge på deres kunst og på den anden side et samfund, der lige har lige så meget behov for kunst som for vand og luft. Heri ligger der en kulturpolitisk og en kunstpolitisk diskussion. Kulturpolitikken handler om fordeling: hvordan lave regler så kunstnere kan få penge for deres arbejde. Kunstdiskussionen handler om hvilken kunst man ønsker.

At vi ikke altid har den kunst vi har behov for, kan skyldes mange ting: manglen på åndelige, psykiske eller materielle ting. I denne diskussion er der tre grupperinger: 1. De kunstnere der mener at man skal slå ned på ulovligheder indtil den dag man har en ny forretningsmodel, for kunstnernes indtjenings og for samfundets skyld. Kunstnerne har også en samfundsopgave. 2. De folk der mener at problemerne kommer fra lovgivningen, brancheorganisationerne og kunstnerne; at vi har og altid vil have den kunst som vi har behov for, uanset økonomi og hvor restriktiv lovgivningen er, for kunstnere laver kunst uanset indtjening og lovgivning. Det er dem der mener at man overhovedet ikke behøver nogle ophavsrettigheder og at samfundet 'som sådan' ikke har noget behov. Der er kun behov for den kunst der rent faktisk bliver lavet. 3. De der mener at lovgivningen er problematisk og skal laves om, og at kunstnerne på en eller anden - ny - måde også skal have en indtjening, fordi samfundet ikke altid har den kunst det har behov for. Ophavsretten skal ikke afskaffes, men justeres efter den nye teknologi og i en fair balance mellem privat og offentlig immateriel ejendomsret.

Jeg vil kalde den første position for reaktionær, den anden for ultraliberalistisk og den tredje for revisionistisk. De to første positioner står skarpt overfor hinanden, den sidste er et kompromis.
Grunden til at de står så skarpt overfor hinanden skyldes blandt andet at brancheorganisationerne har været for store og i for lang tid været for virkelighedsfjerne, de har ikke fulgt med udviklingen og lavet tjenester der også har været til forbrugerens fordel (iTunes er en af de få rigtig succesrige forretningsmodeller). De vågner nu op og bruger sin økonomiske og juridiske magt som en gammel syg patriark, som en King Lear uden hest og uden det kongedømme han vil købe den med. De har tjent milliarder af dollars på kunstigt opskruede priser i mange år samtidig med at disse penge ikke i rimeligt omfang er gået videre til kunstnerne, så de har på denne måde skabt en aversion imod sig som Pirate Bay-folkene på milloner af musikelskeres vegne har givet udtryk for. Det er også grunden til at de er havnet i retten. De er jo næsvise og provokerende og makker ikke ret. Det er det der træder så tydeligt igennem Danowskys forhør. Han er provokeret.

De musikere der støtter deres brancher i denne sag fremstår også patetiske. Lad os da omfavne Pirate Bay velvidende at det bliver ens død. Det er der da lidt mere format over. Og lad os diskutere hvordan man kan opretholde en musik- og filmkultur samt en litteratur - hvis det er det man gerne vil.

Det er her kunstdiskussionen dukker op. Er vi overhovedet interesseret i blockbusters? Hvad er det egentlig for en kunst, hvad er det for en musik, hvilken slags film er egntlig truet? Og hvilken musik og film er ved at opstå på de nye vilkår?
Dét er interessant at tale om. Men det taler ikke mange om. Det revisionistiske standpunkt er ikke særlig stærkt repræsenteret i de populære medier eller blandt lægfolk.

2009-02-21T10:39:00.007+01:00

Om Pirate Bay-sagen

I disse skrivende sekunder (19.2.2009) sidder Frederik Neij i forhørsskranken og svarer på spørgsmål af anklager Håkon Roswall. Svensk TV transmitterer nemlig direkte fra Tingsretten i Stockholm, hvor de tre fra Pirate Bay (Peter Sunde, Gottfrid Warg og Fredrik Neij) - plus Carl Lundström er anklaget for brud imod ophavsretten. Anklageren har begæret 117 millioner svenske kroner og op til 2 års fængsel.

At transmittere direkte fra netop denne sag viser hvor vigtig de svenske medier mener at denne retssag er. Det mener mange store internationale medier også: The Guardian og Die Zeit. The Times skriver at det er årtiets proces.

Det tog nogle dage før sagen kom på forsiden af Information. Jyllands Posten havde en artikel om retssagen d. 16. februar. Dækningen i de danske medier er hverken fraværende eller overvældende.

Denne sag viser også at der er stor afstand imellem Danmark og Sverige når det gælder IT-politik. Det er således ikke tilfældigt at denne sag, med alle de internationale aspekter den har, netop føres i Sverige.

En af forklaringerne finder man i Anders Rydells og Sam Sundbergs bog fra denne måned i år: Piraterne. De svenska fildelarna som plundrada Hollywood (udgivet på ordfront). Her fremstilles Sverige som et af de ledende IT-lande i verden. Det skyldes hovedsaligt daværende statsminister Carl Bildt (okt'91-okt.'94), der så IT som redningen i den alvorlige krise som Sverige befandt sig i start-halvfemserne. IT var fremtiden og der blev satset på IT op igennem halvfemserne.
Den første email der nogensinde blev sendt imellem to statsledere kom fra Carl Bildt til Bill Clinton d. 4. februar 1994:

"Dear Bill, Apart from testing this connection on the global Internet system, I want to congratulate you on your decision to end the trade embargo on Vietnam (...) Sweden is - as you know - one of the leading countries in the world in the field of telecommunications, and it is only apprioriate that we should be among the first to use the Internet also for political contacts and Communications around the globe".

Parallelt med den etablerede Formel-1-agtige udvikling af IT i Sverige, udvikledes også verdens førende piratbevægelse sig. Og ikke med mindre hastighed.

Nu er det Danowsky, der skal udspørge Fredrik Neij. Det er jo som at høre en patriark fra en Bergman-film. Man kan ikke se ham. Det er kun lyden der bliver transmitteret. Hans forhørsteknik virker gennemskuelig. Hans stemme afslører mange ting. Han taler højt, han går op i slutningen af sætningen og lukker luftstrømmen. På den måde lever han op til sin funktion som anklager. Det er anklagerens tonefald. Dernæst spørger han i et hurtigt tempo, det forekommer også at han afbryder og at han spørger på den måde at han gentager elementer igen og igen, hans toneføring er som en far der holder fast i sin søn og ryster ham: 'kan du så høre efter, du må ikke gøre det!'.

Fredrik Neij er teknikeren i Pirate Bay og kerer sig hverken om politik, ideologi, økonomi eller jura, men er i Pirate Bay, fordi det er 'jätte kul' at drive et stort site. Han er meget usikker, og siger for det meste at han ikke kan huske hændelser og, som han siger, han er dårlig til at huske navne. Når det kommer til udredningen af hvad en bittorrent-fil er, liver stemmen op. Det ved han noget om. Han forklarer teknisk om teknikken så man kan hører at også på dette felt er anklageren og den anklagede i to forskellige verdener.
For det er jo det som hele denne retssag handler om: to verdener støder sammen. Eller måske rettere: Der er en gammel verden der er ved at blive hægtet af, og som gør hvad den kan for at bremse en udvikling. Den gamle verden er simpelthen ikke hurtig nok til at udtænke og etablere nogle forretningsmodeller der kan styre pengestrømmen de ønskede steder hen.

Danowsky trækker en tale frem som Fredrik Neij har holdt kort tid efter razziaen mod Pirate Bays servere i 2006. Men han har ikke selv skrevet denne tale. Fredrik Neij kan eller vil ikke forholde sig til indholdet i talen, fordi han ikke selv har skrevet den. Det får Danowsky til at kalde Neij for fejg. Fejg! - Fredrik Neij svarede: Det mener du. - Andet kan man vel heller ikke svare på et så emotionelt ladet og et så ujuridisk angreb. Forsvareren skulle have protesteret med det samme.

Neij angriber ikke. Det kan man heller ikke i den situation.

Nu er der gået et par dage. Nu er det Peter Sunde der sidder på anklagebænken. Han angriber til gengæld. Han bliver nemlig på et tidspunkt forarget over at Danowsky spørger til Peter Sundes motiver og ideologiske ståsted.
- Hvad er din opfattelse af ophavsret? spørger Danowsky.
Sunde spørger - tydeligt ophidset - om dette er politisk eller juridisk forhør. Midt i det efterfølgende spørgsmål afbryder Peter Sunde Danowsky og spørger igen:
- Kan jeg får svar på mit spørgsmål om dette er politik eller jura?
- Nej, svarer Danowsky prompte, og retsformanden giver ham umiddelbart ret.
Som anklaget kan man ikke spørge udspørgeren.

Peter Sunde er ikke ene om at mene at anklageren politiserer. Rasmus Fleischer fra Piratbyrån og Rick Falkvinge fra Pirat Partiet (der ikke har frygtelig meget med hinanden at gøre) slår begge ned på denne politisering.

Politiseringen ligger bare et helt andet sted. Det er renlivet jura at spørge til hensigten. Man kan - og det er ikke noget nyt - godt anklages på det rene forsæt eller den blotte hensigt. Dvs. at man godt kan få en dom selv om man ikke har udført den kriminelle handling. Der er imidlertid forskel på en overordnet ideologisk-politisk hensigt og et konkret forsæt. Er der i virkeligheden tale om en uretmæssig politisering af et søgsmål at spørge til de overordnede hensiger, vel vidende at det ikke er muligt at dømme nogen for ideologisk tilhørsforhold?

Politiseringen ligger på et andet plan. Dér hvor økonomi og politik mødes i behovet for kontrol og fastholdelse af privilegier. Det sidste er der ikke noget mærkeligt i, men det forekommer unægtelig hyklerisk at tage alle - også de mindre - kunstnere ind under en økonomisk interesse, som mellemmændene, produktionsselskabet, i tidens løb nok har forstået at varetage i eget favør.
Og kontroltrangen pipler unægtelig også ud af hele denne retssag, en trang til at kontrolere udviklingen af en ny teknologi, og til en fri spredning af information - hvad der er håbløst, og hvad branchen også udmærket ved er håbløst. Selvfølgelig kan man ikke stoppe bittorrent-teknologien. Selvfølgelig kan man ikke standse fildeling. Selvfølgelig - det ved de også godt - kan Pirate Bay ikke dræbes. Den har sit liv udenfor Sundes, Neijs og Wargs kontrol. Og hvis den endelig skulle blive helt nedlagt - hvad den altså ikke kan - så opstår der jo bare hundrede nye trackere.

Det vil sige at denne retssag er symbolsk. Hundredeprocent symbolsk. Og det siger de ikke. Det kan de ikke sige. Selvfølgelig. Men det er derfor Rasmus Fleischer skriver om retssagen som et teaterstykke. Branchen kan heller ikke få de 177 millioner ind som de har krævet. Ingen af de anklagede har så mange penge.

De kan aller højest sætte en skræk i nogle teknisk, juridisk og politisk ukyndige personer og afholde dem fra at dele ophavsretsbeskyttet materiale. Er det ikke det samme som at gå imod den IT-oplysning som netop Sverige kan være så stolt af?

Branchen afslører endnu engang at den er bagefter og investerer ikke energi i at løse de problemer som især kunstnere, musikere og forfattere, - nej: jeg mener som samfundet som hele kommer til at stå i, hvis der trækkes penge, og dermed mener jeg også materiel drivkraft, ud af et kulturliv og kunstproduktion, som vi alle sammen har brug for.
Selvfølgelig er der problemer med ophavsretten. Den kan ikke afskaffes og den fungerer ikke som den er.
At den var problematisk var faktisk også hvad Peter Sunde sagde, som udløste ovennævnte modspørgsmål. Det er som om branchen ikke vil diskutere ophavsretten. I stedet forlænger EU nu ophavsretten fra 45 til 95 år. I sådan en beslutning tager man ikke de saglige argumenter som bl.a. kommer fra de forskellige piratgrupper rundt omkring i verden alvorligt.

Der er desuden ikke meget der tyder på at vi får mindre kunst, jo mere der bliver kopieret, delt og distribueret gratis. Tvært imod. Der produceres en masse. Men det er vel heller ikke helt irrelevant at følge med i hvilken kunst - hvad den kan og ikke kan - som den nye økonomi og teknologi fører med sig. Den diskussion er til gengæld helt fraværende. Vi befinder os stadig på et rent teknisk og økonomisk niveau i denne diskussion. Lad os da tale om hvad alle disse nye vilkår stiller af kunstneriske, sociale, politiske og åndelige udfordringer i stedet for hele tiden at tale om musikeres og distributørers løn.

At dæmme op for teknologien er under alle omstændigheder en dårlig idé.

2008-09-22T16:12:00.001+02:00

Kommentar til Frederik Stjernfelts og Jens-Martin Eriksens kronik i Politiken 17.9.2008: Kulturalismens onde vekselsang.

Slavebinding til fornuften

Tak til Stjernfelt og Eriksen for at bringe den igangværende kulturdiskussion et skridt videre – og dybere. De sætter ind mod den kulturalisme, der både formørker højre- og venstrefløjen, på den ene side i en krampagtig fastholden af 'danske værdier' og på den anden side i en ”anerkendelse af de mest antimoderne og uspiselige kulturelle praksisser”.

Der er næppe nogen større opgave i aktuel politik, skriver forfatterne, end at vende sig imod den grasserende kulturalisme og dens slavebinding af individdet til dets 'kultur', og nøglen til disse slavelænker er 'oplysningens universalisme'.

Stjerfelt og Eriksen får ikke defineret hvad kulturalisme egentlig er, og ved siden af den skrevne konklusion: Hvor lang tid kan venstrefløjen stadig lade sig forblænde af kulturalismen?, trækken også en uskreven. Den lyder: Kultur kan og skal ikke være identitetsdannende, men må finde sin sekundære plads under den universelle oplysningstanke, verdensborgertanken, den almene fornuft, som alle er i besiddelse af og som burde være fundamentet for sine handlinger. En fornuft, der opstiller forskellige etiske principper, som enhver – med denne fornufts brug – kan indse den evige sandhed i.

Uden at benægte at der – selvfølgelig – er evige sandheder, også på det etiske område, ville det bare være utopisk at benægte kulturens rolle i enhver nation, eller skulle vi bare sige: ethvert områdes identitetsdannelse. Kulturen ryger ud med kulturalismens badevand.

Den store opgave er ikke – kun – at propagandere for de universelle regler, men lige så meget at finde et forhold til kulturen, så den netop bliver en levende kultur uden at den bliver den ideologi, som begrebet kulturalisme vel betyder. En levende kultur er også identitetsdannende, og det er rigtigt farligt, for det er jo noget man vil leve og dø for.

Det er omend endnu vigtigere at skelne mellem den levende kultur og kulturalismen, altså imellem den kultur, som vi hverken behøver at udrydde som irrationalitet – det er jo et håbløst projekt – eller skamme os over, fordi den betyder noget for os, og en ideologi, der bruger både kunsten og kulturen som legitimering af bestemte interesser.

Hvilket kulturbegreb opererer Stjernfelt og Eriksen egentlig med? Bliver kultur ikke bare til underholdning, hvis ikke det må have vital interesse for os? Og hvor vigtigt kan det være for den enkelte, hvis ikke der dannes en eller form for fællesskab igennem kunst?

Det gælder mindst lige så meget om at sætte fokus på en levende kultur, der først og fremmest modsætter sig ideologi og enhver instrumentalisering (kunst for nationens, pengenes, magtens eller ens egen skyld), og som godt kan være identitetsdannende uden at ende i en tanketom og principløs relativisme (som hos ”mulitikulturalisterne”) eller en kulturalisme, der lever af negative billeder af 'de andre'.

For hvad nu hvis de universelle etiske og fornuftige regler overhovedet ikke kan leve, hvis ikke de har en kulturel muld at vokse i?

2008-08-26T11:01:00.000+02:00

Lidt om antiamerikansimen

Eja kommer hjem fra skole, og så er det at man ikke skal spørge om hvad hun har lavet i dag. Jeg hører mig selv spørge:
- Hvad har du lavet i dag?
Jeg får det svar jeg havde ventet. Intet svar.

Sådan har jeg det selv. Jeg kan selv være som en tiårig der ikke kan gøre rede for hvad jeg lavede for en dag siden, for fem timer siden, for fem minutter siden. Spørgsmålet kommer, og jeg leder og tøver og spytter i suppen. Kan pludselig intet huske. Enten er det fordi jeg er gudsjammerlig barnlig eller er det fordi jeg gudsjammerlig gammel og lider af tiltagende demens. Eller også er det fordi spørgsmålet ikke interesserer mig. Men det gør det jo.

Jeg er jo mere end nogen interesseret i at trække et lang slimet spor efter mig, der til sidst hænger om mine ankler som tunge kæder. Det er det jeg stræber efter. At historien skal stå frem som lysende plovfurer, der glimter af alle de perlende sveddråber jeg har lagt i dem som var det spirende frøkorn. At det vand jeg har kløvet aldrig vil samle sig igen, så man kan se hvor jeg har været.
Er det historisk bevidsthed? Er de spor der tegner sig i vores hukommelse samtidig spor fra vores fødders gang over jorden? Er trangen til at huske en trang til at blive husket?

Jeg kommer - og er i en årrække kommet - hos en af de bredest og dybest funderede intellektuelle i dette land. I går landede vi kun få minutter efter jeg var trådt indenfor døren i emnet: antiamerikansimen. Han var nemlig blevet beskyldt for at være antiamerikansk. Det ville han nødigt være – så entydigt i hvert fald. Men han kan ikke lade være med at lægge mærke til dobbeltmoralen i at ville fortælle hele verden hvordan de skal behandle mennesker og så samtidig behandle sine egne så umenneskeligt, i Guantanomo og på dødsgangene i fængslerne. Men samtidig er han vild med Charles Ives, Wallace Stevens, Emerson og Nathaniel Hawthorne og ja, Bob Dylan, måtte jeg tilføje og Miles Davis. For slet ikke at sige hele jazzen.

Nicolai kom og gjorde og opmærksom på den latente kulturelle mindreværdsfølelse hos amerikanerne, en tanke han havde fra Mads Fuglede (cand. mag i historie og filosofi og underviser i bl.a. USA's historie), et mindreværd som franskmændene ikke har gjort en overvældende indsats for at glemme.
Noget af den tidligste franske arrogance overfor USA findes hos naturvidenskabsmanden Comte de Buffon (1707-1788), der lancerede teorien om at 'den nye verden' var inferiør i forhold til Eurasien. Han mente at amerikanerne manglede høje og stærke skabninger og at menneskene var langt mindre virile end deres europæiske modstykker. Dette fik imidlertid præsident Thomas Jefferson (1743-1826) til straks at sende tyve soldater ud i skovene i New Hampshire fore at fremskaffe knogler fra elgtyr, som så skulle stå som et modbevis af Buffons teori.
Det var altså et helt regulært hanekamp om hvem der havde den største.
Megen af USA's machovæsen har rødder i det mindreværd, der dels kommer af det mereværd, som europæerne og især franskmændene ikke er sene til at skilte med, dels fra den i forhold til Europa korte historie.

Man hører det jo altid fra amerikanerne, når de er i Danmark. ”Theese houses are soo old!”

John Cage blev spurgt om det ikke var et problem som klassisk komponist at være opvokset i et land med så kort historie. Han svarede tilbage og spurgte sin kollega om det ikke var vanskeligt at være vokset op i et land med så lang historie. Han formåede at drage fordel af den barnlighed eller uhildethed som den amerikanske historie også lægger op til.

Det er også hvad Nabokovs Lolita (fra 1955) handler om. Den ældre mand kommer fra Europa og forelsker sig i den unge pige fra USA. Det er den gamle verden der søger fornyelse – og foryngelse – i den nye.

I de europæiske samfund i dag – eller skulle vi bare holde os til det danske – ser det imidlertid ud til at foryngelsen opnås ved at glemme at man overhovedet har en historie. Det kan man imidlertid ikke. Hvis den historie man har fortrænges, stikker den sit hoved frem bag masker. Vi er måske stolte af at have historie, men vi er ikke særlig interesseret i at bevare den. Hvordan skal man ellers tolke alle de lukninger af filialbiblioteker, der har fejet over landet de sidste års tid. Blot et eksempel.

Over 100 filialbiblioteker er nedlagt indenfor de sidste par år og der går snart ikke en måned hvor der ikke lukker et antikvariat eller boghandel. Tal viser at de udlånte materialer fra bibliotekerne ikke er faldet mærkbart, men hvilke materialer drejer det sig om? Hvis ikke man bevarer bøgerne, går der megen hukommelse tabt. Det samme med vinylpladerne – for at nævne et andet eksempel på en tendens.

Den danske befolkning har rask væk smidt vinylplader i skraldespandene fordi de mener at kunne få det hele på CD, men hermed har de afskåret sig fra muligheden af lytte til et overvældende stort materiale, som aldrig vil blive overspillet digitalt.

Den liberale regering siger at den vil gøre noget vil historieundervisning, men den seneste gymnasiereforms største fag er åbenbart mest rettet imod rent teoretiske metaemner.

Den udbredte managementkultur – der for en stor dels vedkommende kommer fra USA - er stort set drevet frem af et historietab, fordi man desto lettere kan forme sine medarbejdere, desto mindre funderet de er. Ordene omstillingsparathed og fleksibilitet er også eufemismer for manipuleringsegnet og friktionsløs. Jo mindre du ved om sin historie, desto mindre forestiller man sig alternativer til de gældende vilkår. Og hvis man ikke er opmærksom på det, ser man de maskerede og forvrængede fænomener som helt naturlige og harmoniske. Og så har vi balladen.

Det underlige er at vi importerer det dårligste fra USA, som samtidig undergraver det vi er allermest stolte af i Europa.

2008-07-24T10:29:00.001+02:00

Noget om at skabe situationer, aggression, vasketøj og små sko

Niels Christie, den norske krimnolog, fortæller et sted hvordan kriminalitet skabes.
Første situation: En mor kigger fra sit vindue ned på legepladsen, hvor hendes dreng leger. Der er en mand der opfører sig underligt og endda virker truende på drengen. Hun ringer efter politiet, og der opstår en 'situation'.
Anden situation: En mor kigger fra sit vindue ned på legepladsen, hvor hendes dreng leger. Drankeren fra nummer fire, Hugo, er der også. Han laver nogle af sine sædvanlige streger, men både moren og sønnen er vant til dem, så det er ikke noget at reagere på.

Forskellen er at hvis man kender og snakker med sine naboer, ringes der mindre efter politiet.

Imidlertid skete der noget mærkbart i en andelsforening på Sortedam Dosseringen for få år siden. Der er en epileptiker, som jeg selv har snakket meget med og som har været en del af denne dyre andelsforening. Pludselig skete der noget. En beboer som kendte ham dårligt havde følt sig truet af ham. Det kom op på generalforsamlingen, hvor der samlede sig en aversion imod ham og hårdnakkede forsøg på at få ham smidt ud af foreningen.
At det så – heldigvis – ikke lykkedes er ikke så afgørende. Hvordan kan det være at man blandt beboerne pludselig ser et problem hos en person, der har boet i foreningen i tyve år, er sær og syg fra staerten af og som ikke har forandret sig synderligt?

En tendens?

Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, skrev for nogle år siden en bog om vrede. Det var ikke et tilfældigt emne. Da han blev interviewet på bogmessen, fortalte han hvordan han så sent som indgangen til Forum havde oplevet en udtalt vrede fra folk i køen.

Jeg blev også chokeret da jeg forleden i et overordentligt astadigt tempo, med den ene hånd i lommen, kom trillende på cykel ned af Frederiksundsvej og efter at have råbt ding-dong så gelinde som muligt overhalede et ældre ægtepar. Manden ringede med sin klokke, konen blev forskrækket, hvorefter manden udstødte et grynt og et råb, som jeg sjældent har hørt mage til: ”Tumbe! Idiot! Kan du så køre ordentligt!”. Jeg vendte mig om og tog hånden til hjertet som en form for undskyldende gestus.

De havde registreret at jeg hverken bevidst havde forsøgt at genere dem eller ønskede at skrue konflikten op. De var nogle kyllinge, for jeg kørte videre i det samme tempo og kom til rødt. De kom bagefter, men ikke om de ville køre op ved siden af mig. Det turde de ikke. Jeg ville selvfølgelig have slået et par høflige sætninger af med dem, og selvfølgelig ville jeg havde tiltalt dem i Des-form, men min afvæbnende reaktion havde gjort dem bange.

En tendens?

Min kontorfælle, Lene Mirdal, har en bemærkelsesværdig iagttagelse. Hun har flere gange været ude for at blive korrigeret med ringeklokken i trafikken. Det er ikke et advarende, men et formanende klimt med klokken. Et klimt der gør hende opmærksom på at nu har hun altså gjort dit og dat forkert. Sådan som vi alle jo gør. Når hun hører det klimt lige bag eller ved siden af sig, ved hun at det er én med rygsæk. Som regel en kvinde, men hvis det er en mand, så har han rygsæk på.

En tendens?

Lone Kühlmann fortæller i Politiken torsdag 24.juli 2008 at hun var ved at få Kyotoaftalen galt i halsen, da hun hørte at det næsten ingen steder i Washington er tilladt at hænge vasketøj ud i det fri. I et område af verden hvis største attraktion er at solen næsten altid skinner må man ikke tørre vasketøjet udenfor, men ind i tørretumbleren, så vi kan få produceret noget mere CO2.
Men ikke nok med det. Da hun fortalte det til nogle danske bekendte, sagde de at sådan var det også hos dem. ”Det ser bare ikke pænt ud med vasketøj”, var begrundelsen. Dyre andele havde de. ”Hvad er det, der sker?” spørger Lone Kühlmann. ”Det er garanteret de samme mennesker, der får bragt grøntsager i kasser fra Aarstiderne, spiser økologisk og bekymrer sig om klimaet”.

En tendens?

2008-07-11T15:20:00.002+02:00

Roskildefestival 2008 – Den mindre gode

Alle der har været på Roskilde har været imponeret over hvor checket det hele er. Det er godt, for det giver også festivaldeltagerne frihed til at nyde musikken, hinanden og livet, sådan som en festival skal.

Festivallen er imidlertid ved at bliver kvalt i forsigtighed, overarrangementer og manglede føling med hvad det hele handler om. Det kommer fra ledelsen og det afspejler sig i store dele af publikummet.

Det mest brutale – som Politikens Erik Jensen også bemærkede i sin anmeldelse – var at soullegenden Salomon Burke blev afbrudt og gennet til side som en skoleelev. Det var ude af proportioner med den autoritet han leverede et storladent show med. Han havde endda i mikrofonen spurgt om han ikke lige måtte få nogle flere minutter. Men mens han var ved at afslutte, blev hans mikrofon slukket, tæppet blev hevet til side, hvorefter – og det var mindst lige så fladpandet – der kom en konferencier, hvis ikke dét er for meget at sige, hvis ordforråd kun rakte til sætningen: ”Sorry, there is no more”, som han så måtte gentage igen og igen til et glad, men undrende publikum.

Ikke nok med at man holder tidsplanen som en anden Anders Fogh Rasmussen under topmøder, hvor der ikke tillades et minuts overskridelse og hvor der ikke er plads til begejstring, men at man derudover sætter en hvilken-som-helst-person ind med mikrofonen tyder på endnu kraftigere djøficering af festivallen. I gamle dage var der rigtige konferenciers på scenerne, som havde en joke og en due i ærmet. Folk der kunne underholde og ikke bare embedsagtigt holde planen.

Publikummet gjorde ikke ekstra vrøvl over uhøfligheden. Jeg havde noget tid forinden taget min telefon frem og sms'et en ven, fordi det var så stort, det jeg her var vidne til. Da blev jeg også vidne til noget jeg aldrig har oplevet før: En kvinde lagde en hånd over min telefon. Jeg læste hendes læber: 'nej'. Teltene må man ikke ryge i. Sms'e må man altså heller ikke herinde. Besynderligt.

Da vi en eftermiddag blev forment adgang til et af teltene, hvor Efterklang spillede, blev vi også mødt af denne formalisme. Der er grund – især på Roskilde – til at være forsigtig, men det nærmer sig mere irrationelisme end reel forsigtighed, når man lukker et telt af en eftermiddag til et forholdsvis stille og ikke særligt headbangende orkester. Der var masser af plads, kunne jeg se udefra.

Når alt nu er så godt arrangeret, var det også underligt at vi skulle stå tre timer i kø foran otte billetluger, når vi havde set 6 til 12 officials stå i klynger ved kaffeborde på indkørselsvejen til parkeringspladsen.

Jeg blev ringet op af en veninde, hvis 15-årige datter havde fået et chok da hun var kommet derned om lørdagen og havde stået 12 timer i kø, nogle var besvimet og en havde skidt i bukserne, fordi hun ikke kunne komme til toilet.

Jeg vil foreslå at sætte nogle flere billetluger op.

Og jeg vil foreslå at lade en endnu mere fleksibel, cool og venlig attitude sive ned igennem rækkerne blandt medarbejderne.

Heldigvis er Roskilde så stærk at disse ting ikke kan slå humøret af pinden.Det er højt og jeg er stadig taknemmelig for at så mange frivillige arbejder for at lave en festival så positiv som den er.

2008-07-11T14:53:00.000+02:00

Roskildefestival 2008 - Den gode

Roskildefestival er et ritual, og som sådan hinsides godt og dårligt. Og det er godt.
Man spørger ikke om man skal eller ikke skal til Roskilde. Det ligger fast. Til ritualet hører nogle faste uundgåeligheder og tabuer. Det uundgåelige er blandt andet at mailene begynder at flourere henved 3-4 uger inden festivallen, og den føres i en ritualiseret halv-hetzende tone. Sådan kan den opfattes, hvis man læser dem som uindviet. Det hører med ritualets indforståede jargon.

Dernæst er det en uundgåelighed at man altid får vendt spørgsmål på Roskilde, som ellers ikke bliver diskuteret i løbet af året. Den første debat begyndte således i køen til teltopslagning søndagen inden. Eftersom vi stod ret op og ventede et par timer, fik vi megen tid til at gå med at diskutere hvad det vil sige at gå, men da vi forholdsvis hurtigt – det vil sige i løbet af en 20-30 minutters tid – havde indkredset definitionen af at gå, lagde emnet ikke rigtig op til den store diskussion.

Faktisk var der ikke de helt store diskussioner i år. Sådan er det med ritualer. Mange ting er faste, men det er på baggrund af disse at man desto tydeligere registrerer de små forandringer. JT var f.eks. ikke lige så ivrig – og nidkær – diskussionslysten som han plejede. Og så daler diskussionsniveauet.
Et andet tema kom fra F, der var begyndt at tale i forkortelser, hvilket skyldtes at han med sin kone nogle gange måtte tale så børnene ikke kunne forstå det. 'J g l u o g m e jh' betyder f.eks: 'Jeg går lige ud og graver mig en jordhooga'. JH blev herefter standardforkortelsen for jordhooga, et ord der tenderede at blive synonymt med 'lejren'.
Dog: Jeg hverken så, lugtede eller røg på den, men den var der – næsten som et certifikat på en ordentlig velekviperet Roskildelejr.

Men Roskildefestival er jo også en musikfestival. Dog ikke hvert år. I år var det. Det vil i hvert fald sige at vi fik hørt noget musik.

Kings of Leon var noget af det bedste, og jeg blev aldeles overrasket over at se mig selv danse til noget straight rock'n-roll. Det er jeg ikke vant til. Det var ikke så meget andet end bare en god koncert, ikke vild, ikke særlig, ikke synderligt emotionel, ikke punket, men bare ligefremt og godt leveret.

Ossaka Invasion var til gengæld rimelig sindsygt: en blanding af growl, heavy og dødsmetal indpakket i elektronika og cut-up. For fuld speed. Betegnende nok hedder en af deres – hans – plader: Exercise and Hell. Hvordan kan det være at det altid er japanerne, der kan give os disse lydbilleder fra en komplet anderledes verden? De kan altid bringe den lidt længere ud end nogen andre.

Salomon Burke var storslået at se. Sjældent har man set en showman af den kaliber. Thank you for the lights. Og der kom lightere. Siddende med sine mindst 150 kg. tungt placeret i en guldtrone med rødt velour fik han skubbet godt til publikum, der i lige dele hængekæbe og shakeass tog denne flødeskumsmusik til sig. Hans brand er at have 21 børn og 89 børnebørn, hvoraf en af hver slags sang juhu og tørte ham på panden, når han viftede med hånden, som heller ikke var tynd nok til at kunne knappe sin vest op. Det måtte hans lårkorte datter så gøre for ham. Og han improviserede, lavede om på sætlisten og spillede til sidst – hvad der ikke var planlagt - noget til mændene. Nu havde damerne jo fået det hele indtil da.

Tabu nummer et er at man ikke må tale om arbejde. Det er sådan noget man gør i mediebyen. Der har vi været.

Vejret gjorde også sit til at festivallen blev god. Også det var godt arrangeret af Rikke Øxner.

2008-07-02T15:32:00.002+02:00

Alt det der
- en samtale med Skeptikeren

I går var jeg sammen med Skeptikeren. Efter at vi havde talt sammen i to timer, det vil sige at vi kun var nået til de indledende manøvrer, spurgte han:
- Er det helt naivt at spørge om det kunne være muligt at befolkningen faktisk sagde nej til alt det der?

Alt det der. Hvad er det? 'Alt det der' er hovedsaligt kommercialiseringen af både nyheder og ånd. Selv de såkaldt kritiske medier er såvidt Skeptikeren blevet til ren underholdning. Selv hvis man presser en politiker, får det ingen konsekvenser. Det der fylder medierne i dag er glemt i morgen. Det der fyldte medierne igår, kender man ikke længere noget til. Det er én af hovedankerne.

Det næste er ikke kun diskussionen om hvorvidt det nu ER sådan – for det er det jo - men hvorfor alle accepterer det? Eller hvis vi nu skal være nuanceret: Hvorfor er der ikke flere, der går imod denne tendens til at udvande de vigtige ting?

De lange diskussioner jeg har med Skeptikeren lægger sig op ad – men ikke ind i - kampen om opmærksomheden. For vi vil ikke kæmpe på mediernes præmisser for at få mediernes opmærksomhed.
Hvis mediernes præmisser er at give to minutter til en kritik af mediernes små formater, skal man overveje kraftigt om det er en dagsorden man kan gå ind på. Hvis man synes at alle seriøse budskaber bliver gøglificeret af medierne, har det ikke meget zweck at levere et seriøst budskab til dem.
Det trænger helt frem i radioavisen at de norske spillemaskiner er for kedelige og ikke har blinkende lamper nok. Det er en nyhed der prioriteres frem for noget relevant.

'Alt det der' er også instrumentaliseringen af ånden, altså den tendens at man skal bruge f.eks. de humanistiske videnskaber til at fremme økonomien. Det er økonomiseringen af alle sektorer og omvridningen af åndsarbejdet i retning af markedet. Det er Helge Sanders fra forskning til faktura. Det er den omsiggribende testning og evaluering af snart sagt alle services og produkter. Det er produkt- og varegørelsen af menneskelige relationer (Facebook og Myspace er blot to eksempler).Det er idealiseringen af økonomiske teorier, der på den måde strækker sig langt ind i eksistentielle forhold (netdating har fremmet cost-benefit-analyser af partnervalg, kultur- og mediepolitikken er i stigende grad markedsbestemt etc). Det er sagt før, dette her, af nogle, men ikke af mange.

'Alt det der' er også forbruget og al den energi der går med at forbruge. Det er opdyrkningen af et stadigt stigende arsenal af kunstige behov, hvad der er genereret af markedet, som kun kan overleve hvis dette arsenal udvider sig. Jo flere behov, desto mere afsætning. Behov stræber efter tilfredsstillelse, og denne stræben okkuperer vores opmærksomhed. Hvordan kan det f.eks. være at der er hundredevis af folk der i op til over en uge sover foran den butik der sælger I-phone? Hvordan kan det være at så mange mennnesker lokaliserer tilfredsstillelsen af eksistentielle behov i bestemte brands? Hvorfor er de sjælelige muskler så slappe at de ikke kan udholde selv den mindste fornemmelse for tomhed?

'Alt det der' er også den evolutionistiske tankegang, at vi bevæger os fremad på udviklingens linje og opad på videnskabens stige; at vi er klogere i dag end vi var i går. Det er en illusion som kommer fra en manglende historisk bevidsthed. Hvis vi vidste hvad de vidste i oldtiden, ville vi måske være lidt mere ydmyge i vurderingen af vores nutids meritter. Hvis vi vidste hvad de vidste i middelalderen, ville vi måske vurdere vores videnssamfund lidt anderledes end tilfældet er.

Videnseksplosionen har lagt megen viden i ruiner. Vi overskylles af informationer, men har glemt at tænke. Nogle kan tænke, men de bliver set endnu mere ned på end tidligere tiders profeter. Mener Skeptikeren.

Den evolutionistiske tankegang er et resultat af modernismen, et ord som med rette får nogle til at løsne hanen på deres pistol. Men lad – med løs hane – bruge dette ord, for det er et levn fra en modernisme som f.eks. positivismen, der med stor arrogance prøvede at feje enhver form for metafysik ud af erkendelsens område ved at henvise den til et overstået stadie i menneskehedens udvikling. At kritisere modernismen kan ikke kun ske med en løsnet pistolhane, men også med en løs hånd – fordi man meget let kan komme til at skyde sig selv. Eller rettere: den udbredte enten-eller tankegang kan hurtig få skudt ens egne meninger et helt andet sted hen end hvor vi selv ville placere dem – og hvem er det nu der bedst ved hvad man mener?

Hvis man f.eks. kritiserer modernismen, tager man ikke fundamentalisterne i forsvar. Hvis man kritiserer Darwin, forsvarer man ikke automatisk intelligent design. For at kritisere evolutionismen behøver man ikke at være reaktionær. (- Et andet aspekt af 'alt det der': den polariserede debatkultur, der med enten-eller-præmisser går fejl af de fleste saglige og afbalancerede synspunkter og analyser).

'Alt det der' er også computeren.
Men da måtte jeg sige Skeptikeren imod:
Computeren er et redskab som vi må bruge til at fremme de ting vi holder af og til at gå udenom de mekanismer, som undertrykker os. For det kan computeren. Ransagningen af Pirate Bays servere i 2006 og den efterfølgende totale decentralisering af alt deres materiale er et eksempel – lad min understrege: et eksempel – på hvordan man via den nye teknologis muligheder for en total decentralisering kan undgå de hidtidige forsøg på centraladministrativ indgriben i hvad nogle mener er en menneskerettighedsbestemt borgerret. Det er sikkert ikke politisk umuligt, men under alle omstændigheder teknisk og administrativt umuligt at lukke Pirate Bay, medmindre man lukker alle servere i verden.

Skeptikeren tegnede et billede af det moderne samfunds absolutte afhængighed af elektricitet, som er et billede på det skrøbelige fundament som vores demokrati hviler på. For – i teorien i hvert fald – kan man sagtens forestille sig at magthaverne ville kunne kontrollere borgerne via kontakten i væggen. Vores kommunikation er mere overvåget end nogensinde (den svenske FRA-lov fra 18.juni 2008 er det mest ekstreme tilfælde), men skridtet længere ude er at den elektricitet som er forudsætningen for denne kommunikation bliver politisk kontroleret. I horisonten på denne tankegang ser man spejlbilleder af sorte skjorter, skrå bånd og ditto arme; spejlbilleder der i udseende slet ikke ligner, men som spiller på samme harpe.

Er det helt naivt at forestille sig at befolkningen siger nej til 'alt det der'. At folket faktisk kan oplyses. At folket faktisk består af tænkende individder. Alt man faktisk formår at skelne mellem de reelle og kunstige behov. At man ved hvornår man er underholdt og hvornår man er (u)oplyst. At man (er)kender sin søvngængertilstand og sin uvidenhed – det må det første skridt til at blive mere vågen og mere oplyst.

Så siger nogle at det er da en værre omgang kulturradikal knækbrødssuppe. Lad gå – og ja, det kan jeg sagtens vedgå. Men lad os få et alternativ til dét så. Kom med det.

2008-06-10T10:38:00.005+02:00

Hvor er den borgerlige offentlighed?

Historien om Lars Løkkes regnskabssjusk, hvor nul-tolerance-manden fik smagt sin egen medicin og fik udstillet sin uhæderlighed og utroværdighed på milimeterpapir, har åbenbart ikke influeret synderligt på vælgertilslutningen. Det er bemærkelsesværdigt.

Når regeringen før valget lovede bedre vilkår for børn i asylcentrene og for åbent tæppe svigtede dette løfte, har det åbenbart heller ikke større indflydelse på populariteten.

Og når de gik i krig uden FN-mandat, og når Anders Fogh Rasmussen uden at ryste på hånden afviste en journalist - var det 6-700 gange (?), kan man spørge om hvad den borgerlige offentlighed overhovedet er i dag?

Hvis de europæiske befolkninger ønsker mere demokrati, mere europæisk indflydelse på den globale sikkerhed og mindre amerikansk indflydelse, stemmer de direkte imod egne interesser, når de forkaster Forfatnings- og Lissabon-traktaterne.

Det er eksempler på at den borgerlige offentlighed er, hvis ikke helt fraværende, så i hvert fald uendelig svag. Det har ikke nogen betydning hvad aviserne skriver og hvad TV'et bringer. Selv om TV er så stærkt et medie, at det på ti sekunder kan afgøre enkeltskæbner, hvis de bringer noget negativt eller positivt om personer eller firmaer. Jeg kender personligt flere der efter ti og femten år har kæmpet for at lave en god forretning med kvalitetsprodukter. Efter to minutter på TV vender røven-i-vandskorpen-situationen til optur og overskud.

Medierne har enorm indflydelse, fjernsynet allermest, men hvordan kan det så være at kritik dels har så ringe kår i det samlede mediebillede, dels har så ringe indflydelse på de såkaldte magthavere. Politikerne kan i realiteten gøre hvad de har lyst til, samtidig med at vi lever i et såkaldt videnssamfund, hvor det generelle informationsniveau er højere end nogensinde. Og kommunikationsniveauet ligeså, hvilket skulle være en effektiv demokratisk kraft og mulighed for at holde politikerne i tømme. Det lykkes ikke. Og har måske aldrig rigtig lykkes, hvad der ikke gør problemet mindre.

Hvis vi siger at der ikke er nogen borgerlig offentlighed og at det er ens egen pengepung, labile humør, permanente angst og dunkle fornemmelser, der sætter krydset ud fra den mand, der ser godt ud, har karisma eller bare har en stærk udstråling, eller den kvinde, der netop er - kvinde, ser godt ud og har en pæn familie, som hun så flot kan passe samtidig med at hun er folketingskvinde, er det vel til grin i det hele taget at deltage i den borgerlige offentlighed. Altså den offentlighed der ikke lever op til sin funktion som talerør for folket, indflydelsesrig kritisk stemme og befolkningens kontrol med magthaverne. Så er vi jo gøglere, når vi skriver læserbreve, kronikker og går til demonstrationer. Og hvis modstand kun er benzin på modstandernes motor, er det vel mere effektivt at vende ryggen til. Men så er samtalen jo brudt sammen. Så er det slet ikke sådan vi skal handle politisk. For det skal vi vel.

Eller skal vi bare - som den slovenske filosof Zizek siger i sin nye bog - trække os tilbage og melde os ud:

"Truslen i dag er ikke passivitet, men pseudo-aktivitet, trangen til at 'være aktiv', at 'deltage', at maskere at der ingenting sker. Folk griber hele tiden ind, 'gør noget'; akademikere deltager i meningsløse debatter, og så videre. Det virkelig vanskelige er at træde tilbage, at trække sig." (Jeg har citatet fra Lillian Munk Rösings anmeldelse i Information d. 10.4.2008).

Paul Auster siger at ”... situationen i USA er kommet til et punkt, hvor det næsten er umuligt for mig ikke at forholde mig til det, når jeg skriver. Udover at gå ind i politik er der ikke andet, vi kan gøre end at skrive. (...) ... jeg gør, hvad jeg kan, men det er ikke forfatterens ansvar at være politisk aktiv. Det er min pligt som medborger” (interview i Information 10.6.2008).

Paul Auster har stadig et begreb om den borgerlige offentlighed, men det gælder også om at bevare tilliden til den. Hvis man helt mister håbet til at man kan påvirke noget som helst igennem argumentation og saglig debat, må man vel ty til udenomsparlamentariske metoder. I demokratiets navn. Det er logik - ikke moral.

2008-06-02T16:34:00.004+02:00

En tur i retten

Specifikt for at samle stof til et kursus om 'skyld', men generelt for at lære noget om det danske retssystem havde jeg den fornøjelse at blive guidet rundt i en af landets nu 24 byretter. Af en dommer. Ved at se et retssal er man næsten endnu tættere på en vital nerve i det danske samfund end hvis man overhører en Folketingshøring.

Umiddelbart - og det kunne sikkert være anderledes med en anden person - var det sympatisk at opleve den værdighed og repræsentative måde hvorpå vi blev vist rundt. Med dette mener jeg at der rent faktisk var noget af den aura i hendes skikkelse, som uungåeligt befinder sig omkring og udgår fra lovene; - fra Loven, som man af samme årsag skriver med stort. Ikke kun fordi det nu var hendes arbejdsplads, men fordi vi her har at gøre med ædle principper. For selv om der selvfølgelig også er tale om magtudøvelse, og at man står i en institution, der har udmålt urimelige straffe og kendt uskyldige skyldige, står man samtidig midt i et system, uden hvilket det er svært at forestille sig at et samfund kan hænge sammen - det er den pragmatiske indgang -, og som eksekverer nogle forordninger, der gerne skulle være forankret i dén metafysiske virkelighed, der hedder retfærdighed. Det er den filosofiske indgang.

Hun var meget bevidst om hvordan arkitekturen virker - eller i hvert fald gerne skulle virke. Og som sådan repræsentativ for andre dommere. Der er skrevet tykke rapporter om domstolenes arkitektur, som hun sagde. Ved den seneste domstolsreform - i forbindelse med kommunalreformen - er de 82 tidligere retskredse skrumpet ind til 24, hvor Glostrup retsskreds er landets næststørste med 14 dommere, og denne omlægning har selvfølgelig medført en masse nybyggerier. Det skulle være interessant at følge disse byggerier, fordi de helt kontant giver en fortolkning af vores forhold til lov, ret og domfældelse.

Glostrup ret ligger i den gamle amtsgård. Man går igennem en drejedør og ser nogle receptionister i et glasbur. Sten på gulvet og store vinduer. Det ligner fuldstændigt et kommunekontor. Denne arkitektur skal både udstråle værdighed og genneskuelighed. Man bliver mødt af retten i øjenhøjde. Man skal hverken bukke eller knejse nakken for at få øjenkontakt med det høje personale.
Arkitekturen udstråler mere troværdighed end værdighed, der er check på sagerne, men ingen håndtag i øjenhøjde, man skal hænge sig i for at åbne dørene til Lovens borg. Domhuset i København hælder jo mere til en magtdemonstrativ end en værdig arkitektur. I hvert fald når man ser det udefra.

Det er gennemført øjenhøjde-arkitektur. Kun et sted er der en minimal markering, nemlig ved podiet. Dommerne er hævet en fem-otte centimeter op over det gulv, hvor anklager og tiltalte sidder. Betydningen bliver ikke mindre, des mindre markeringen er. Tværtimod. Der er ingen tvivl om hvem der har magten, og sådan må det være.

Her bringer jeg derfor - hvis jeg selv må have lov at sige det - et fotografisk set yderst vellykket og underholdende billede herunder, der netop illustrerer denne minimale markering:

Det er denne balance, det gælder om at finde: på den ene side en ikke alt for almindelig udformning, fordi den derfor ikke danner den nødvendige alvorlige ramme omkring retten og retssystemet, men på den anden side heller ikke så ”værdig” at man føler sig dømt inden man træder ind i retssalen.

Det var ikke kun alt det interessante vi fik at vide, de helt grundlæggende forordninger og praksis omkring domsmænd og nævningeting (domsmændene kan underkende den juridiske dommer, men det kommer til at stå i dommen som en klar hentydning til at anke sagen), ankeinstanser og -regler (man kan aldrig anke et skyldsspørgsmål til højsteret, der kun tager sig af strafudmåling), de forskellige formildende og skærpende omstændigheder (f.eks. at en tidligere dom af en helt anden karakter kan ikke lægges den anklagede til last), den principielle sondring mellem skyldskendelse og strafudmåling, den neutrale men så alligevel entydige arkitektur, og alle mulige andre helt ting, man burde vide, - det var ikke kun vidensformidlingen, det var lige så meget den stemning af både troværdighed og værdighed, som stedet og dommeren selv kunne skabe, der gjorde indtryk.

Når man til daglig beskæftiger sig med ting, der har systemkritiske vinkler, er det derfor slående at opleve den dømmende magt så troværdig, når man til daglig er fyldt op med skepsis og - beklageligvis grænsende til - ringeagt overfor den lovgivende.

Det har blandt andet at gøre med forholdet til pressen. Dommerstanden er diskret og tilbagetrukken og uanset om man er enig med dem eller ej, synes jeg ikke at man kan fratage dem viljen til at være saglige og så lidt tendentiøse som mulige, både i offentligheden og i deres arbejde. Men man trådte også ind i en institution, der ikke er invaderet af marked, spin, nyttetænkning og nysprog, (selv om domstolene også har listet deres mål og værdier på deres hjemmeside!).

2008-05-30T12:36:00.008+02:00

Kulturens usynlige hånd
- i anledning af seminar om fildeling torsdag d. 29. maj 2008.

På en konference i Berlin om Det 21. århundredes olie, altså intellektuelle rettigheder, skulle toastmasteren havde indledt med følgende ord: Den der rejser sig og siger, at han er kunstner og spørger hvordan han kan tjene penge på sin kunst, bliver han smidt ud med det samme. Korporligt.

Hvis den såkaldte moderator, Henrik Moltke, på seminariet torsdag d. 29. maj om fildeling havde sagt det samme - og taget konsekvensen af det - ville hvis ikke hele, så i hvert fald halvdelen af publikum være blevet kylet på porten.

For det kom for en stor dels vedkommende til at handle om hvordan kunstnerne så kunne tjene penge på kunst. Der er forskellige modeller, som der blev hevet i og stukket til. Flat rate blev diskuteret en del. Morten Bay, opfinder af Phonofile-konceptet, en digital distribution af downloadbar musik, ejet af rettighedshaverne, startede med at sondre imellem copyright og ophavsret: Copyright er eksemplarfremstillingsretten og altså knyttet til mediet (f.eks. en CD), mens ophavsretten er knyttet til det, der ligger på mediet (f.eks. en sang). Copyright bør afskaffes, mens ophavsretten vedligeholdes, mente Morten Bay, men kunne kort efter sige at han følte sig som Morten Messerschmidt til en 1. maj møde. I dette forum var der ikke mange der fulgte ham i forsvaret for ophavsretten.

Flat rate
Især ikke da talen faldt på flat-rate, hvor man betaler en abonnement på sin opkopling, som så kunne distribueres ud til kunstnerne. ”Han ville bestemme hvordan han ville bruge sin musik”, altså at han ville have rettighederne over sin egen musik.

Det var et sjovt ord, for hvem 'bruger' musikken? Er det musikeren, der bruger musikken? Til hvad? At tjene penge. Den musik gider jeg da ikke at høre. Til at udtrykke sig? Så vil han vel ikke begynde at begrænse lytternes 'brug' af musikken.

Peter Sunde fra Pirate Bay sagde at musikken kun er en ganske lille del af den samlede downloadning. Så hvad med filmene, computerspillene, softwaren, teksterne og alt det andet? Det ville være et stort abonnement, og hvordan fordele? - Man skulle lave et estimat, altså ikke overvåge hvilke numre og film, der bliver downloadet, men skønne hvem der blev downloadet mest og mindst og ud fra dette estimat fordele pengene. Det vandt ikke rigtig genklang.
Peter Sunde var imidlertid tilhænger af musikbutikker, hvor man købte abonnement. Han havde ikke tiltro til købet af de enkelte kopier, men mere til tjenesten. Man betaler for tjenesten, ikke for de ting man henter.

Kan man tage en diskussion om kvalitet?
Den mest interessante diskussion i dette felt udeblev imidlertid. Den handler om den krig om information, der pågår. Selve den intellektuelle ejendomsret, som Mark Getty - en af de største intellektuelle proprietærer i verden - har kaldt det 21. århundredes olie, er altafgørende for hvordan viden, kultur, nyheder, informationer bliver spredt. Hvis det 21. århundredes olie er intellektuelle rettigheder, har Sebastian Lütgert ret i at det kan oversættes med et ord: krig. Det er denne krig, der er værd at forholde sig til. For hvis viden er magt og denne viden er ejet af de få, er der vel et demokratisk problem al den stund demokratiet er styret af de mange og at der kræves viden for at styre.

Diskussionen om ophavsret er imidlertid gået over i den fase, hvor selv de store indrømmer at de har tabt. Eller at de snart taber. De forhaler bare udviklingen ved at stævne individder for så skandaløse beløb at sagerne får megen presse og derfor får den fornødne afskrækkende effekt. Men der går ikke mange år inden adgangen til viden og information er endnu lettere - eller rettere lidt mere lovlig - end den er i dag.
Er målet så nået? Et rygte siger at på Pirate Bay er de store hits nøjagtig de samme som de store hits på de almindelige salgslister. Det er tankevækkende da Pirate Bay netop stiller alle mulige andre tilbud frem. Hvorfor henter man så alligevel de allermest kommercialiserede, kaloriefattige og hjernedøde sange og film?

Hvis det er rigtigt, er der noget galt med den måde fildelingen bliver lanceret på, fordi det kun politisk er kontroversielt - sålænge lovene er som de er -, men ikke kulturelt, hvor fildeling promoverer en ny populistisk idiotisk mainstream.

Efter mødet naglede Henrik Moltke mig med bemærkningen: ”Sylvester, du er en rigtig kulturradikal”. - Det kan jeg sige ja til, hvis det handler om at man godt kan tale om kvalitet, men ikke hvis man beslutter sig for hvad der er kvalitet. Det er da evident at nogle bøger, noget musik, nogle forestillinger og skuespil går dybere end andre, men de kulturradikale var dovne fordi de lænede sig op af en kanon og næsten kunne gå ind for censur. Hvad der ikke kan være tale om. Men det er da et demokratisk problem, der kan få uhyggelige konsekvenser, hvis en hel befolkning kun lader sig nære af eskapistiske, fordummende og forrående kulturprodukter.

Vi er ved at gå bagover af råd om god kost, men ingen taler om at sindets kost faktisk også kan være skadeligt - eller det modsatte. En kvalitetsdiskussion er bandlyst. I fildelingsmiljøet hersker der en udbredt liberalistisk opfattelse om at den usynlige hånd styrer kulturen. Det er en smuk tanke - og jeg ville gerne tilslutte mig den, hvis min fornemmelse af en tiltagende historieløshed, en udmarvning af saglig nyhedsformidling, en voksende hær af stadig mere skingre markskrigere og bekymringen for kommende tsunamier af indholdstomme informationsmængder kunne gøres til skamme.

Masser af fordele, er der ingen ulemper?
Det gode ved fildeling er selvfølgelig er vi har adgang til en masse produkter, som det førhen var vanskeligt at skaffe. Pirate Bay er en af de bedste distributionskanaler man kan forestille sig. Det fantastiske ved både fildeling og de digitale tekniker er selvfølgelig at man kan respondere, mixe, moderere, modulere, skære og vride i de filer som andre har lavet. Vi er rige når mange bruger tid på at skabe og kaste nye forestillinger om verden tilbage i hovedet på den. Amatørkunst kan sagtens være meget mere interessant end den såkaldt professionelle. Det potente i fildeling er selvfølgelig at man - den enkelte borger - her har et instrument til effektivt at yde store mediemoguler modstand, og i yderste konsekvens lægge en bombe under vores økonomiske system.

Men det er skræmmende at forestille sig at der vokser en kæmpe dumhed bag vores sprænginformerede pande og at et videnstab pludselig får hele vores kilometerhøje videnshøjhus til at styrte i grus.

Tillad mig at være søgende på dette område, jeg kommer ikke med nogen konklusioner - og griber straks til min machete, hvis nogen løfter pegefingeren og fortæller mig hvad der er god kunst. Skal lige siges.

Craig Baldwin siger i anden del af Steal this film: ”I can't save them”. Men samtidig med at man går ind for fri informationsadgang, kan man godt tage en kulturpolitisk eller filosofisk diskussion, der blandt andet handler om demokratiet og kunsten og kulturens usynlige hånd. Den usynlige hånd fungerer jo tydeligvis ikke i det økonomiske system, hvad den nuværende krise i USA så tydeligt viser. Gør den det i kulturen?

------

Seminariet var arrangeret af Turbulens.net, denandennatur.dk med støtte fra Hovedstadens Oplysningsforbund.

2008-01-19T17:42:00.000+01:00

Foredrag til Faustus – en danseforestilling ved Ninna Steen, premiere på Dansescenen 12.1.2008.

Det er bemærkelsesværdigt at en gammel troldmand fra det 15. århundrede, der i en vis forstand ikke har været noget særligt – for der var mange troldmænd både før og efter ham –, har haft en så stor fascinationskraft. For det må man sige at han har haft. Som det hedder i stykket her: ”There are more stories of Faust than they are Faust's There are a plethora, a bucket-load, a bulging overfilled stomach of Faust's. TOO many to mention”.

I en Faustbibliografie (lavet af Hans Hening i '66) kan man tælle 15.838 forskellige titler på skuespil, symfonier, operaer, bøger, digte og andre fremstillinger af denne senmiddelalderlige mystiske person. Kun Biblen kan konkurrere med Faust i hvad der været udgivet bøger om.

Og nu optræder han igen. Her i en ny skikkelse.

Faust var en virkelig person, som man ikke ved meget om i slutningen af det 15. århundrede, men han blev berømt da han blev omdannet til en firgur i en religiøs kamp i reformationens århundrede. Det var dels en intern kamp imellem forskellige reformatoriske retninger og en ekstern kamp imellem kirken og renæssancemenneskene.

Der er noget konstant i alle disse forskellige Faustversioner: noget der gør lige denne figur og ikke en hvilken som helst anden figur så fascinerende. Men de er unægtelig også meget forskellige, alle disse Faustskikkelser.

Det gennemgående i Fausthistorien er pagten med Djævlen. Faust sælger sin sjæl til Djævlen for at få noget til gengæld. Alt efter hvilken version og hvilken tid vi befinder os i leverer Djævlen enten nydelse, inspiration eller erkendelse.

Fascinationen

Den første folkebog fra 1587 blev vældig populær og hurtigt spredt – også udenfor Tysklands grænser. Det tog dog omkring fem år for bogen at blive oversat til engelsk, og det var denne oversættelse som var grundlag for den Shakespeare-samtidige Christopher Marlowes Faustversion. Til nogle af forestillingerne af Marlowes Faust blev det sagt at der rent faktisk kom Djævle ind i teatret og op på scenen, til stor fornøjelse for publikum, mens andre dog også sagde at stykket hylede nogle af publikummer så meget ud af den at de blev vanvittige.

Det tiltrækkende ved dæmonien er overskridelsen. Man overskrider et forbud – sådan som mennesket har gjort det siden Adam og Evas dage. Fausts forbrydelse er også at han spiser af kundskabens træ. Det er kundskab han længes efter, og fascinationen kommer bl.a. af at han er et moderne ekko af denne urgamle historie – og dybt liggende menneskelige drift. Han accepterer ingen grænser.

Det syndige er dog ikke kun moralsk. Det er også udtryk for en erkendelse af menneskets grænser. Hvis mennesket overskrider sine grænser, er det til skade for sig selv og andre. Det er derfor at magi ikke er tilladt i Biblen: Magi er at påvirke omverdenen, naturen og menneskene, via forskellige redskaber. Faust dyrkede sort magi, der kan have en skadelig indvirkning på andre mennesker. Det er det dunkle sinds krigsførsel, og det er til denne krigsførsel den sorte magiker bruger Djævlen. Magi er troen på at mennesket med sit intellekt og bevidsthed over afstande eller via objekter kan indvirke og manipulere begivenheder i en bestemt retning.

Kunst er magi
Det er ikke noget vi i dagens Danmark går rundt og tror på – men på den anden side er det præcis det der sker med kunst. Kunst er at påvirke andre mennesker igennem et objekt – nemlig (kunst)værket. Dét er en grund til at især kunstnere har været så draget af Faustfiguren: fordi historien om Faust er en historie om kunst.

Selve kunsten - som dét der befinder sig hinsides godt og ondt - er således i stor fare for nemlig at bruge magien i ondt øjemed. Når der ikke er etiske retningslinjer for udførelsen af kunst, bliver selve den kunstneriske virksomhed desto farligere: Det onde er ikke længere forkasteligt, og man forsager ikke Djævlen. Det gode er ikke kun godt, og det onde er ikke kun ondt. Det er et svimlende rum man befinder sig i, hvor der bliver vendt op og ned på alle kendte forestillinger. Det er i og for sig selve bevidsthedens fødsel og den radikale subjektivisme: Her er kun det godt, som jeg'et erklærer for godt. Ingen autoriteter bestemmer længere. Faust indgår pagt med Djævlen for at undgå Gud som autoritet og som den der forbyder at spise af kundskabens træ.

Faust er Guds bagside – Faustttraditionen er bagsiden af kristendommen
Men Faust har jo studeret alle ting og ved også udmærket at Djævlen er Guds tjener, Satan er i Gammel Testamente en af Guds sønner – så når han forkaster Biblen og afsværger Gud, er det i realiteten for at bringer nogle andre sider frem i Gud.

Og det er hvad hele den lange Fausttradition også er udtryk for. Fausthistorien er bagsiden af kristendommen, så hver gang Faust optræder aktualiserer det kristendommen. Der findes ikke en Fausthistorie uden kristendom, ikke nogen Mefisto uden Gud, og en af grundene til at Faust fylder så meget i litteraturhistorien, er fordi litteraturen opfanger alt det som kirken har udelukket.

Søren Kierkegaard skrev på et tidspunkt ingående om Faust, mest i sine uudgivne papirer. Han mente at Don Juan, Ahasverus (den evige jøde) og Faust repræsenterede åndshistoriens tre store ideer (Pap. I A 150). Hvor Don Juan er det dæmoniske bestemt som det sanselige, som kristendommen udelukker, repræsenterer Faust det åndelige, som kristendommen udelukker. Dette åndelige er hvad magien indbefatter: Det er ikke kun udforskningen af naturens hemmeligheder, deri kan der ligge en stor hyldest til Guds skaberværk, men brugen af denne viden er hvad kristendommen udelukker. Magien er en kættersk brug af en viden til at lave om på Guds skaberværk, på den omgivende og på menneskets egen natur.

Faust i Folkebogen er alle de ting som kirken fordømte: magiker, nekromantiker (at kunne tale med de døde), alkymist (der forsøgte at lave guld – og ledte efter de vises sten), troldmand, sortekunstner, astrolog, verdensmenneske – og forfører.

Faust og Don Juan ligner hinanden ved begge at være forførere, de appelerer til en dunkel vilje hos offeret, der en halv rus går med på noget, som det senere fortryder. Don Juan forfører mange kvinder, Faust forfører (hos Goethe) en enkelt kvinde, Gretchen. Både Don Juan og Faust bruger deres stærke viljer til at fremme egne interesser. Dét er hvad der ligger i nydelsen.

Underlødig og seriøs fascination
Men man kan godt tale om en underlødig og en seriøs fascination. Det onde kan pirre og ophidse, men det onde kan også være det uundgåelige og selve stedet for både inspiration og erkendelse. Det har ikke været noget man alle dage har været bevidst om. Det var først med Lessing i 1760'erne at man fik en positiv udgave af Faust. Et sted siger Lessing: Holdt Gud sandheden i sin højre hånd og den evige stræben efter sandheden i sin venstre, da ville jeg klynge mig til hans venstre hånd, fordi sandheden kun tilhører Gud.

Mennesket er bestemt til at stræbe efter sandheden. Det er selve sandhedsstræben, som frelser Faust i Lessings udgave (som han aldrig fik udgivet). Hvis man ser Fausts skæbne igennem Lessings briller, er det altså ikke dét at han har hidkaldt Djævlen, der er årsag til Fausts fortabelse, men dét at han ikke har hidkaldt ham af oprigtig erkendetrang.

Den tvetydige Faust
Men dermed ikke sagt at Faust ikke også har været drevet af dunkle begær efter magt og nydelse. Sådan er han også beskrevet i Folkebogen. I virkeligheden har tvetydigheden i Faustfiguren været der fra første færd, selv om forfatteren til den første Faustudgave ikke har været sig så bevidst om denne dobbelttydighed, som senere tiders forfattere har været. I Folkebogen bliver han nemlig skildret som en charlatan, en troldmand, et verdensmenneske, det vil sige et renæssancemenneske, astrolog og videnskabsmand, som ikke har brug for hypotesen om Gud i sit verdensbillede.

Kierkegaard refererer et sted (en Shubart for at sige) at det ikke er forkasteligt at gribe til magien, da den stræber efter erkendelse, men det er forkasteligt at søge erkendelsen i et underordnet øjemed.

At søge erkendelsen i et underordnet øjemed vil sige at søge den for noget andets skyld end selve erkendelsen.

Dette dobbelte begær kommer tydeligst til udtryk hos Goethe i Fausts berømte esklamation: ”To sjæle huses, ak, i mit bryst. Den ene ønsker blot at skilles fra den anden. Den ene klamrer sig med voldsom lidenskab og hedt begær til denne verden, den anden hæver sig af al sin kraft fra støvet op mod sit høje ophavs sfære” (v. 1112-1117, oversættelse Arne Rosenhoff, Vindrose 1990).

Her er vi ved en anden stærk fascinationskraft i Faustfiguren, som man kunne kalde den psykologiske eller antropologiske, fordi den i meget kort form giver et portræt af mennesket.

Platon. Denne dobbelte drift ser man også hos Platon, hvor han i dialogen Faidros beskriver kærligheden som en vogn med to heste, den ene er hvid og langhalset, den anden sort og korthalset, dvs. en der er rationel og moralsk, den anden som søger det irrationelle og den legemlige nydelse.

Mennesket er defineret ved at være splittet. Men Faust repræsenterer både splittelsen – og stræben efter at overvinde denne splittelse.

Splittelsen i denne Faust-forestilling
I Ninna Steens forestilling har vi denne splittelse helt helt tydelig fremstillet: der er simpelthen to figurer på scenen, ikke flere. Hele Gretchen-historien er skåret væk, dvs. den historie, der hos Goethe fremstiller Faust som kynisk forfører, men også som en mand med længsel efter ægte kærlighed, den stræben, der til sidst frelser ham. I Ninna Steens forestilling er der kun to personer – og i virkeligheden er disse to personer én og den samme.

Faustfiguren hedder Mr. Ordinary og er lige så ordinær som Bob Dylans Mr. Jones. En person der ikke ved hvad sker omkring ham, en person der ikke kan udtrykke hvad han føler, han ved det sikkert ikke engang, en person hvis grænser er flydende, så han falder i et med baggrunden, men dog alligevel med et rigt indre liv, der kun lever dunkelt og ubevidst, en boblende gryde af en masse drifter, der ikke er udlevet, men indkrogede i sig selv. En person der er en skygge af sig selv. Det er denne skygge som optræder sammen med ham. Det er Mefisto.

Mefistos længsel
Men det er også sådan at Mefisto ikke kun er Fausts skyggeside – det er også omvendt: Faust er skyggens idealbillede. På samme måde som Himlen over Berlin, hvor englene har et begær efter at blive mennesker, efter at blive tunge, kompakte og træge, efter at mærke smerte og at kunne dø. Alle disse ting som menneskene anser som en forbandelse. Det er hvad englene ser som forløsende fra deres luftige, gennemsigtige, usynlige og udødelige tilværelse. Nu er Mephisto jo allerede en af Guds engle, både i Jobs bog, som prologen i Goethes Faust er kalkeret over, og i Gammel Testamente. Lucifer var en falden engel og Satan var en af Guds sønner.

I de fleste Faustversioner påkalder Faust Djævlen – dvs. Mefisto. Men her er det næsten omvendt. Mefisto er den der kalder på Faust, han har behov for Faust, han har behov for at blive opslugt. Han leder efter liv – det er derfor han udstopper fugle. Han er selv livløs, men han savner liv – sådan som udstoppede fugle minder om et levet liv, men egentlig er livløs.

Mefisto har et helt bibliotek med sjæle. Ligesom de udstoppede fugle har han et helt bibliotek med nedfrosne sjæle. På samme måde som et helt bibliotek er dødt, hvis ikke bøgerne bliver læst, er et helt bibliotek med sjæle dødt, hvis ikke sjælene har en krop at leve i.

Det onde er det sjælløse
Dette er et kernepunkt i hele Fausttraditionen. Sådan har Thomas Mann nemlig i sin roman fra 1947 givet en karakteristik af Faust.

Faustfiguren hos Thomas Mann er en komponist, der på én og samme gang har et overdrevet intellekt og en ustyrlig primitivitet. Dét der befinder sig i midten runger i sit barbariske fravær. Det der mangler er sjælen, for sjælen er kærlighedens hus. Det er sjælen der holder intellektet og driften sammen. Det sjælløse er barbarisk, fordi selve det humane befinder sig i midten – som det der kan bringe balance mellem intellekt og drift.

Thomas Mann siger nemlig et sted at dér hvor den hovmodige intellektualitet parrer sig med den rå drift, dér sidder djævlen. Det vil sige at det dæmoniske springer fra det sted hvor der ikke er en sjæl. Det onde er det sjælløse. I det øjeblik Faust betaler Djævlen med sin sjæl, har han også indvilliget i ikke at kunne elske. Det er det som Mefisto viser ved at have et helt bibliotek fuld af sjæle. Han har alt det han ikke er. Jo flere døde sjæle han har, desto mere død er hans egen sjæl.

Om det ordinære – manglen på glæde
I denne forestilling kaldes Faust Mr. Ordinary. Deri ligger der en stor ironi, for Faust er traditionelt set den mest uordinære af alle. Det er blandt andet dét som gør ham til Faust. Det er noget af det, som er hans synd. Han gør sig til mere end et menneske – ved at tro at man kan sætte et blad på en nælde.

Historisk set er han meget speciel, han er ekstraordinært begavet, han burer sig inde i sine bøger (sådan som Katrine Wiedemann illustrerede i sin Faustversion på Det kongelige Teater).
Der er en scene hos Goethe, hvor Faust går blandt de glade bønder, der holder fest. Han er helt fremmed i disse omgivelser og hans manglende spontanitet skriger til himlen. Han er ikke i stand til at feste. Han har mistet den barnlige glæde, og han er på afstand af alt det almindelige.

Men denne forestilling gør ham almindelig, og det er nyt. Det er imidlertid ikke kun Faust der er blevet almindelig. Det er Mefisto også. Mefisto siger på et tidspunkt at hans job er blevet ligegyldigt. Hans funktion er nedlagt. Mefisto er simpelthen fyret som det ondes præsident. Faust har været bogens og ordets mand, men er her gjort ordløs. Mefisto har båret – som der står hos Goethe: ”en kappe af svær silke, med hanefjer på hatten” - men nu er han almindelig borger iklædt jakkesæt. Han er også blevet almindelig, og så er han endda blevet fyret.

Samfundet har overtaget hans rolle, siger han, men Mefisto siger selv at samfundet ikke kan give mennesker hvad de vil have. Samfundet kan kun give rammerne for det, hvor imod Mefisto kan give menneskene hvad de vil have. I dette stykke er det ikke nydelse – men fuldbyrdelse: selvrealisering. Som Mr. Ordinarys skygge er Mefisto den side af ham, som han hverken kan erkende eller give slip på. Mefisto er en større kraft i Faust end Faust selv kan bære – ellers var han ikke nogen figur på scenen. Hvis virkeligheden kunne indfanges af begreber, var der ikke noget drama, ikke nogen billeder, ikke nogen forestilling. Mefisto er altså en del af Faust, men en større del af Faust end Faust selv kan have i sig. Men ikke nok med det: han repræsenterer også den største del af Faust. Han er større og stærkere end Faust. Mefisto forlanger at de indtager verden sammen, at de sætter sig på selvrealiseringens trone som en konge og en dronning. Men det vil Faust ikke. Først er Faust interesseret, dernæst afviser han Mefisto – for herved at fortabes.

Det der sker er hvad legenden om de syv djævle fra Matthæus 12,45, fortæller:

”v43 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. v44 Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. v45 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.”

Ved at sige farvel til sin skygge, har man dermed inviteret det store mørke. Hvis den urene ånd farer hvileløst omkring, vender den syvfold tilbage. Sådan som H.C. Andersen også så formidabelt har beskrevet det i eventyret om Skyggen.

Mefistos dødskramper
Der er to ting der ikke optræder på scenen: der er ikke nogen Gud og der er ikke et samfund. Der er ikke en instans udenfor Faust der kan redde ham fra det onde. Og det samfund, som rent faktisk har overtaget Mefistos arbejde, er heller ikke skildret. Så selv hvis Mr. Ordinary havde opfyldt kontrakten, ville han ikke være blevet frelst, for Mefisto er ikke hvad han giver sig ud for at være. Han er ikke den onde mere, fordi han er afsat fra sit embede. Han er ligeså nedfrosset som sine sjæle, ligeså udstoppet som sine fugle.
Men at sige at Mefisto ikke er hvad han giver sig ud for at være, er præcis at sige at han er som han skal være. For Mefisto er selve fremmedgørelsen, han er selve billedet på at mennesket ikke er hvad det er, symbolet på at mennesket altid er fremmed for sig selv. Så det er meget ironisk at sige at han ikke er hvad han er. Selv en løgner kan sige sandheden.

Men hvad er det så for en Mefisto vi ser i dette stykke?

Det er et levende symbols dødskramper. Et symbol der kæmper for at holde sig i live, men er ved at miste livet. Det er derfor han er så interesseret i Faust. Faust skal redde Mefisto. I modsætning til andre tiders Faust, hvor man har medlidenhed med Faust, er det her Mefisto der vækker ens medlidenhed og sympati.

Når Faust afviser Mefisto, gør han det samme som vi – publikum og almindelige borgere i en verden med gode og onde kræfter i en forvirrende og brutal kamp med hinanden – nemlig: suger livet ud af symbolet.

Hvis ikke det onde har en skikkelse, er det umuligt at gøre noget ved. Så farer det onde hvileløst og usynligt rundt blandt menneskene. Det er kun hvis han har en skikkelse, det som litteraturen, dansen og teatret kan give ham, at vi kan gøre noget ved det onde. Hvis ikke han har det, kan det kærlighedsløse snige sig ind på os og besætte os før vi ved af det. Ligesom Faust går tabt, fordi han ikke kan forbinde sig til sin egen skygge, går Mefisto tabt fordi han ikke kan rumme sin egen symbolske substans. Den er forsvundet – ud i samfundet – ud iblandt stolerækkerne på Dansescenen.

2007-12-14T12:58:00.000+01:00

Behovet for en international og intellektuel kollektivet

Lidt om Jørn Lanngsteds og Bourdieus tanker om kunst og kommers, om Gadeuniversitetet og om en ny internationalisme

Balancen imellem den kommercielle og statsstøttede kultur i Danmark og Europa er ved at forrykke sig på en måde der aktualiserer diskussionen om de grundlæggende demokratiske principper. Hvad sker der det kritiske potentiale, uden hvilket demokratiet ikke kan være til, hvis markedet kommer til at dominere kulturproduktionen? Hvilken demokratisk rolle spiller det nationale i kulturlivet?

Professor i dramaturgi ved Århus Universitet Jørn Langsted ser et problem i at kulturpolitikken er blevet regionaliseret. Regionaliseringen gør nemlig at der ikke er noget sted der kan indgå i internationale forhandlinger. Regionaliseringen giver bedre plads til kulturkapitalismen og det bliver sværre at opretholde modstandspotentialer mod markedsgørelsen. ”Jeg savner i den kulturpolitiske forskning i Norden analyser af konsekvenserne af de regionaliseringer, der eksperimenteres med i forskellige former” (Langsted: Indfald og udfald, 2005, s. 46).

Men ikke kun analyser. Han efterlyser også en offensiv kulturpolitik.

”Den internationale kulturimperialisme (som er Jls synonym for globalisering, sr), de nationale opløsninger af statsdannelser til fordel for regioner, kunstens performativisering: disse ting bør ikke betyde 'et farvel til kulturpolitikken?', som det lidt provokerende og spørgende hed i overskriften til Den Første Nordiske Kulturpolitiske Forskerkonference. Det bør tværtimod fremhæve nødvendigheden af en mere offensiv kulturpolitik, der som grundlæggende præmis har, at et samfund er mere end et marked, og at borgere er noget andet end kunder” (ibid s. 48).

Da hverken politikerne eller universiteterne laver et lobbyistisk og aktivistisk arbejde for denne offensive kulturpolitik, må initiativet være op til borgerne. Som for eksempel denne tænketank.

Bourdieu taler også om en ny internationalisering, der som forudsætning har rod i nationaliteten. Han skriver i sit forslag til en ny social bevægelse i Europa: ”Lige nu er det mest presserende problem i mine øjne at finde de materielle, økonomiske og især organisatoriske redskaber til at anspore alle kompentente forskere til at gøre fælles front med ansvarlige politiske aktivister for at diskutere og udarbejde en række analyser og progressive initiativer, som i dag kun eksisterer som private og isolerede tanker eller i marginale publikuationer, fortrolige rapporter eller i esoteriske tidsskrifter” (Bourdie: Modild, Hans Reitzels Forlag, 2001, s. 14).

Bourdieu taler om en ny intellektuel kollektivitet der skal organisere nogle af alle de initiativer til alternative samfundsmodeller. Han skriver: ”Som en modvægt til dem (de konservative tænketanke der er udpeget af magthaverne, sr) må vi etablere kritiske netværk ved at gruppere 'specifikke intellektuelle' i fourcaultsk forstand i et intellektuelt kollektiv, der selv definerer genstandsområderne og målsætningerne for sit arbejde. Det skal kort sagt være fuldstændigt uafhængigt” (ibid s. 40). Og med uafhængigt mener han uafhængigt af kommcercielle interesser. ”Sagen er, at den principielle uafhængighed af økonomiske interesser, det kulturelle felt med besvær har tilkæmpet sig, er truet i selve sit fundament af en kommerciel logik, der sætter sig igennem på alle niveauer af den kulturelle produktion og distribution af kulturellle udtryk” (ibid. s. 84).

Det intellektuelle kollektiv er i Bourdieus visioner en international organisering, der skulle være ”med til at skabe de sociale betingelser for en kollektiv produktion af realistiske utopier”.

Kollektivet skulle være katalysator for aktionerende grupper, såvidt Bourdieu, ved at være med til at udtrykke og opdage hvem de er, ”og ved at trække på den enorme viden, der faktisk eksisterer om samfundsmæssigheden” (ibid. 41). Denne viden om samfundsmæssigheden er hvad han også kalder kulturel kapital. Det er endvidere hvad en gruppe i den danske undergrund har kaldt Gadeuniversitetet. Der bliver produceret et væld af viden udenfor de universitære institutioner, som ville kunne frigives og – var jeg ved at sige: kapitaliseres.

Der ligger altså en opgave i dels at etablere sådan en organisation, dels at lave det intellektuelle arbejde: at undersøge omfanget og virkningerne af den kommcercielle kunstproduktion samt udtænke alternativer og løsninger til de problemer, der viser sig.

Det er en stor opgave, som man dog kan starte på med at lave små grupperinger, der kan arbejde mere effektivt end mange enlige skribenter, kunstner og intellektuelle.

2007-12-07T15:33:00.000+01:00

Den knuste postelin i de muntre køkkener

Forfatteren Jørgen I. Jensen har sagt at man skal undgå at udtale sig i tabskategorier. Det har han god grund til, ikke mindst fordi selve kategorien har en egenmekanik, der kan gå ud over virkeligheden. Der kan med andre ord gå for meget: det-var-nu-bedre-i-gamle-dage i den.

På den anden side (et andet udtryk man må være varsom med) kan man måske registrere et tab af noget så værdifuldt at man bliver nød til at råbe vagt i gevær, hvis ikke man bare skriger.

I en tid hvor De konservative er i regering, men hvor den egentlige konservatisme er længere væk fra magten end den har været i mange år, kan det være på sin plads at gøre opmærksom på nogle af de ting, der er ved at glide ud i glemslen.

Samtidig med at vi på dansk er så beriget af en mand som Otto Steen Due, der har bragt nogle af de store klassikere ud i et uforligneligt dansk, kan man læse kritikeren Torben Brostrøm skrive: ”Man kan måske gå hen og tabe hukommelsen i senilitet, men en mere skræmmende tanke er det store, fælles hukommelsestab, der rammer en moderne livsførelse, som installerer sig med massemediernes kulturelle troløshed og nøjes med deres dårlige service og tamme underholdning” (Information torsdag 6.december 2. sektion s. 23).

Bogmarkedet er mere delt. Det bliver mere og mere poppet, udgivelserne sjaskes igennem, forlag satser flere penge på færre forfattere, der bliver eksponeret på plakater, der før kun kom store filmstjerne til gode, men samtidig udkommer der en stribe af gennemarbejdede, originale, oplysende og helt igennem seriøse bøger.

Fjernsynet halter stadig langt efter og truer med at hive store dele af befolkningen ud i endnu større uvidenhed.

Der skabes større afstand imellem dem der kun bruger fjernsyn, film og internet til at indhente viden og dem der stadig læser bøger, (for slet ikke at glemme dem, der stadig kan spære ørerne op for polyfone værker, der kan tænke mere end en tanke ad gangen). For der er jo ting som bøger stadig har en eksklusiv tilgang til, og det kan siges med et ord: fordybelse. Uden hvilken vi ikke kan afdække det som Torben Brostrøm kalder 'eksistentielle koder':

”Der knuses en del postelin i de muntre køkkener, som overdøver klangen af den store musik, dramatik, roman, poesi, der blotter de eksistentielle koder og strukturer. De kan komme i fare og ved deres fravær bringe os i livsfare. I vor tid. Af mangel på taknemmelighed”.

Rammen om disse eksistentielle koder ligger i det som klassikerne kan, nemlig gøre det lille nu til et stor nu. For definitionen af klassikeren og Ezras Pounds definition af litteraturen er at den er ”nyheder som forbliver nyheder”. Den gør med andre nu'et større. Den hektiske jagen efter det nye er udslag af et meget lille nu. Så lille at man det er svært ikke at få åndenød og klaustrofobi.

Selv om det ikke kun er tab. Meget er jo også vundet. Mere om det senere.

2007-12-03T19:43:00.000+01:00

Grundlagsdiskussionen: viden versus information

Mens Rune Lykkeberg i Information (24.11.07) ser det som et fattigdomstegn at forfattere og kunstnere ikke deltager mere i den offentlige debat og hverken bruges som 'samvittighedens stemme' eller med nogen anden form for autoritet, bliver de kunstnere, der dog stadig forsøger at ytre sig, både kritiseret i weekendavisens opions-sider og i samme avis' bogtillæg (nr. 48 – 30.11.07).

Der er ikke publikum til de forfattere og kunstnere, der har noget at sige, siger Rune Lykkeberg, og uden publikum lever kunstneren jo dårligt. Samfundskulturen er blevet subkultur (Carsten Sestoft) og kunst sejler stadig længere og længere væk fra den politiske debat. Han er kun glad for at en person ikke længere er samfundets samvittighed. Deri er han sikkert enig med mange. Alternativet er desværre at der så er meget mindre samvittighed. Det er der sikkert også mange, der er glade for. Ikke desto mindre går der noget tabt: ”Nok kan man sige, at kunstnerne ikke siger sandheden, men det betyder ikke, at kunstværkerne ikke siger noget andet og væsentligt”.
For det er ikke kun kunstnerne der ikke lyttes til, det er også værkerne, der har et mindre og mindre publikum.

Rasmus Øhlenschlæger Madsen har skrevet en phd-afhandling om den nyere kritiske essayistik i den danske debat: Vidner og dommere – ny dansk kritisk essayistik om krig og terroisme. Her som mange andre steder i weekendavisen er overskriften mere et udslag af hvad redaktionen mener om artiklen end hvad den mener dækker dens indhold. Mavefornemmelser står der: ”Troværdighed. Når Klaus Rifbjerg, Suzanne Brøgger, Carsten Jensen og Jens Christian Grøndahl skriver essays om krig og terroisme, ved de så, hvad de taler om?”

Slutningen af omtalen lægger imidlertid vægt på noget andet: Forfatternes ”essays om krig og terroisme kan alle læses som oplæg til refleksion, analyse og i sidste ende demokratisk debat. Det er det, der gør dem værd at beskæftige sig med (...) Det kritiske essays værdi er først og fremmest at virkeligheden her brydes på en anden måde, at nye sammenhænge udpeges”.

Kritikken går på at forfatterne ofte ved for lidt om det de taler om. Det siger stud.scient.polerne Sebastian Barfort og Morten Øyen Jensen skarpere. De korrigerer adskillige udtalelser fra Anne Marie Helger, Niels Hausgaard og Lotte Svendsen, hvad der nok er på sin plads, hvorefter de konkluderer, at ”kunstnerne er en parodi på sig selv, og det er ikke umiddelbart let at genkende de klassiske forbilleder, som i ekstremt høj grad berigede debatten”.

Her bør Danmarks Radio kritiseres lige så meget som kunstnerne, både for at hive dem ind til det og for at sætte så små rammer at enhver form for refleksion er umulig. Der er jo kunstnere der forsøger at forstå vores tid og vores samfund, og som holder sig indenfor sine egne kundskabsgrænser, så det ikke bliver så let at skyde dem ned.

Der er samtidig noget ignorant i disse strenge krav til saglighed. Kunstneren, forfatteren, udtaler sig netop ikke som specialist, men fordi han har sproget i sin magt. Hvis man kun vil have specialister til at udtale sig, stækker det ikke kun den almene ytringsfrihed, det fremmer også teknokratiet. Og det er jo rigtig slemt, fordi en teknokrat kender systemet så godt at han slet ikke kan forestille sig det anderledes. Så bliver den offentlige debat ét langt forsvar for det bestående – og hvor meget debat er der i det? Hvor meget demokrati?

Vi kan hverken undvære specialisterne eller kunstnerne, men de burde arbejde mere sammen. Mod et medietyranni og imod den fordummelse der ligger i at forveksle viden med information – eller kun at foretrække det ene frem for det andet.

Rasmus Øhlenschlæger siger: ”Man kunne kalde det en grundlagsdiskussion – en diskussion af forskellen på viden og information og en diskussion af, hvor meget viden der skal til for at fælde troværdige domme”.

Det er en væsentlig diskussion - og det er ikke kunstnerne, men medierne og det dovne publikum der bærer hovedansvaret.

2007-11-30T15:30:00.001+01:00

Skitse til en tænketank

Formål:

Eftersom både nogle grundlæggende menneskelige og demokratiske principper er under mere eller mindre subtile angreb, er der grobund for dels at lave et teoretisk arbejde for at få diagnosticeret hvori problemerne består, dels at formulere værdige og realistiske alternativer; der er brug for latter i stedet for at grin, skønhed i stedet for smartness, refleksion i stedet for one-liners, traditionsbevidsthed i stedet for reaktionærhed og viden i stedet for ren information.

Formålet er:
- at lave en tænketank på et tværvidenskabeligt, demokratisk og humanistisk grundlag, der kan gøre de bløde emner hårde og tale kvalificeret om de ikke-målbare og ikke-kommercialiserbare ting, samtidig med at man sammen på tværs af fag og branche kan belyse nogle ensartede tendenser i samtiden;

- at formulere alternative politiske modeller, at komme ud af det begrebslige hængedynd, der stadig fastlåser den politiske diskussion, fordi den er bundet af de traditionelle og utidssvarende forestillinger om grænsedragningerne i det politiske liv (fra interesse- til værdipolitik f.eks.). Det kræver en kopling til grundlagsdiskussionen, der nødvendigvis har at gøre med forholdet mellem kunst/musik og samfund eller rettere: faren ved at der ikke er noget forhold;

- at undersøge og fortolke vores samtids kulturelle og sociale tilstand samt at udnytte nogle af de potentialer, som den indeholder;

- ved at være en gruppe at være stærkere i opponionen - og oppositionen,

- at supplere debatten med nogle af de mange emner og vinkler, som mangler, især hvad dybde og lødighed angår,

- at samarbejde, give støtte og ideer videre til andre netværk, der arbejder med de samme ting,

- at lave noget nyttigt, relevant og sjovt.

Emner:
Emnerne for tænketankens arbejde er bestemt af medlemmerne, ikke af en fundats. I princippet er alt relevant, men til en begyndelse er der sat følgende emner på programmet:

- mediepolitikken: problemet er (bl.a.) at medierne paradoksalt nok kommer til at ligne hinanden mere og mere, jo flere der bliver. Samtidig bliver det sværere og sværere at trænge igennem med nuancerede holdninger eller nødvendige analyser. Det er nødvendigt at arbejde på at påvirke politikerne for at afhjælpe de skadelige virkninger for demokratiet, som mediernes magt over sindene og afmagt overfor kommercielle interesse har.

- kulturpolitikken: problemet er (bl.a.) at kunsten er spændt for markedsøkonomiens vogn og ikke bliver til en del af en nødvendig demokratisk diskurs, herunder udforskning af national- og international identitet, refleksion over menneskesyn, produktion af alternative samfundsmodeller og boformer m.m.

- derfor er kunsten også et emne at diskutere. Kunsten kan dræbes af den kulturpolitik, den er sat til at holde i live. Hvis kulturpolitikken udelukkende instrumentaliserer kunsten og lader den være drivkraft til indtjening eller til nation branding eller noget tredje forsvinder selve kunstens legitimering. Kunsten er endvidere truet hvis ikke der er nogle, der forholder sig til den, kritisere den og tager dens temaer op.

- undervisningspolitikken: problemet er (bl.a.) at de alment dannende fag (fortrinsvis i folkeskolen) er truet til fordel for redskabsfag, og at den pædagogiske side af undervisningen ikke ligger i naturlig forlængelse af kundskabsfagene, men lever et liv for sig selv.
Desuden er det et demokratisk problem at viden går tabt, både den humanistiske viden og håndværket. Der er store økonomiske, identitets- og dannelsesmæssige perspektiver i at håndværksfag er på vej ud af kunstskolerne i Danmark.

- forskningspolitikken: problemet er (bl.a.) at den frie forskning er truet af økonomiske hensyn, men også af en unødvendig bureaukratisering.

- byplanlægning og boligpolitik: problemet er (bl.a.) at København har prioriteret de dyre og de lækre løsninger med en større homogenitet til følge. Der manger både fantasi og mere selvorganisering i byen.

- arbejdsmarkedspolitikken: Toyota-modeller og djøficering, despekt for erfaring og neologismernes forførelse. Arbejdsmarkedet bliver rationaliseret efter mere og mere teoretiske modeller, der som regel sætter den sunde fornuft og humane principper sidst i prioriteringen; ungdom, virilitet og hurtighed idealiseres fremfor erfaring, grundighed og indsigt. Nysprog adopteres uden viden om hvad ordene egentlig betyder og uden sans for faren ved at bruge tomme ord. - Arbejdsmarkedspolitikken inkluderer også en diskussion om køn og familie, arbejdsmarkedet bestemmer hvordan vi planlægger vores tid og fordeler opgaverne, og problemet er i al enkelthed: at det er børnene det går ud over.

- grundlagsdiskussionen: problemet er dels atomiseringen af samfundet og det offentlige liv, de forskellige sektorer og grupperinger i samfundet glider længere og længere fra hinanden, hvorved den nødvendige demokratiske samtale bliver sværere at opretholde. Resultatet bliver at bureaukrater får magt og de tekniske løsninger bliver foretrukket. Her svigtes og glemmes de vigtigste parametre for både undervisning, sundhed, kultur, ret og udlændingepolitik: om handlingerne er i overensstemmelse med grundlaget, med menneskets natur og med tankerne og realiseringen af det gode liv.

2007-10-28T10:15:00.001+01:00

Demaskeringens mester
Om Avedons fotografier i anledning af udstilling på Louisiana

Hvis man er interesseret i at ansigter og kunsten at læse et ansigt, er Avedons fotografier noget af det mest oplagte studiemateriale man kan finde. I den fremragende film om Avedon (Richard Avedon: Mørke og lys, fra 2002) siger han at han er en læser. Men han afkoder ikke bare, sådan som man umiddelbart ville sige læsning gik ud på. Det handler ikke bare om at oversætte en kombination af forskellige udtryk til en sammenhængende mening. Det handler heller ikke kun om at sammendrage forskellige sætninger til et sammenhængende budskab. Det handler heller ikke kun om at kunne visualisere, at se tingene for sig, når man hører dem beskrevet. Nej, det handler om demaskering. Det handler om at komme ind bag facaden. Ind bag ansigtet.

Han fortæller en historie om en session med den tidligere kong Edvard VIII, der valgte at abdicere (11.12.1936) for at gifte sig med en fraskilt amerikansk kvinde, Wallis Simpson. Selv om han valgte kærligheden frem for pligten og 'magten', viser billedet et ægtepar, der både har resigneret overfor livskampen og derfor kun holdes oppe af livets egen inerti, og desperat og forvirret klamrer sig til en værdighed, der ligger milevidt fra deres egen situation.

Avedon havde været på en bar og studeret dem, men da han kom og skulle fotografere dem, viste de ikke på noget tidspunkt dét, som han havde set på baren. De viste dem selv fra den side, som formiddagsbladene ville vise dem, (når de fremstillede dem positivt), som et lykkeligt ægtepar med status, rigdom, succes og harmoni. Det var en maske, som han ikke kunne finde nogen vej ind under. Men så fik han et indfald. Uden at tænke over det, sprang det over hans læber. Han vidste nemlig at de begge elskede hunde. Deres hund var også til stede under optagelserne. Men mens hunden var væk fra billedet, sagde Avedon pludselig:

- Ja, grunden til at jeg lidt konfus, er at der blev kørt en hund over på vej herhen.

I det øjeblik faldt maskerne hos dem begge. Avedon knipsede. Billedet viser den totale demaskering.

Det er helt specielt og næppe gjort med vilje at Lucian Freud og Avedon udstiller på samme tid på Louisiana, for det, som min ledsager denne smukke efterårseftermiddag, Roland, sagde om Freud: 'Det er det omvendte 1800-tal', fordi han i modsætning til 1800-tallets malere, der gjorde menneskene smukkere og yngre end de var, gør folk ældre og grimmere end de er i virkeligheden, gælder også for Avedon. Avedon gør ligesom Lucian Freud folk grimmere end de er i virkeligheden. På overfladen set. Han viser noget alment menneskeligt, noget bagvedliggende. Den nøgne sjæl. Derfor er det så betagende at se. Man ser ikke kun Avedons egen sammensatte natur, der både elsker det fashionable og jævne, både det opstyltede og ydmyge, både de glitrede facader og den skærende nøgenhed, men det svarer også til dét, som vi alle sammen kommer med af ønsker, længsler og erfaringer og en mere eller mindre anende viden om os selv som det vi er: en pelsløs abe på en åben mark. Plus noget mere.

For det er ikke kyniske billeder, der ikke efterlader noget, når masken er revet bort. Der er noget mere end den blottede sjæl i disse hudløse ansigter. Det er ikke – særligt – metafysisk. Det vi ser er ønsket om et bedre liv. Længslen efter noget andet. Dét er det gennemgående i Avedons billeder. Ingen af ansigterne er mættet af liv. Selv ikke hans fars, som han forevigede igennem hele hans dødsfase. I filmen indrømmer han at det ikke kun var et nænsomt kærlighedsportræt af en far, der hele livet havde været uforstående overfor sin søns lidenskab. At fiksere en dødsproces på den måde, som Avedon gjorde, var også en form for mord. Sønnen er med sit kamera aktivt med til at skubbe faderen ud over kanten.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvis nogen mener at dette er kunst, som han siger!

Det er en kunstner, der demaskerer selve kunsten.

2007-10-27T10:06:00.000+02:00

Arbejdsgiveres frygt for arbejdskraft

Denne til bevidstløshed gentagne besked om at alle kan få job i Danmark og at alle arbejdsløse er dovne og kun prøver at undslippe arbejdet er langt om længe blevet korrigeret af Sebastian Zinglersen i Politikens kronik 27.10.2007. Det er kun visse sektorer i det danske samfund, der mangler arbejdskraft. Der mangler strategiske planlæggere, bogholdere, sygeplejesker og lignende job (!), men akademikere og andre mangesidige personer har det danske arbejdsmarked stadig svært ved at integrere. Zinglersen beskriver meget genkendeligt denne uhyrlige mangel på fleksibel tankegang eller bare sans for viden. En manglende forståelse for hvad både indhentningen og relevansen af viden indebærer.

Til en samtale, hvor han ellers var overkvalificeret, sad der et panel og sagde 'ah hva' be' hva'?' da han sagde at han også havde en psykoterapeutisk uddannelse. Det virker simpelthen truende hvis man ved for meget. Og endnu mere truende hvis man ved for meget om mennesker. En frygt der skurer op og ned af behovet for flere mennesker, der faktisk ved noget om mennesker, fordi man jo også har indset at man faktisk profiterer på at gøre arbejdspladser menneskelige.

Sebastian Zinglersen er overkvalificeret og kan ikke få job, så han må spørge: ”Hvordan dribler jeg uden om alle de snorlige rækker af traditionelle tænkemåder og alle vrøvleværdierne og får et job?”

Vrøvleværdierne (et ord der i vor tid næsten er en pleonasme!) er alle ”de lækre værdier og tiltrækningskræfter og selvaccellerende karriermuligheder”, som stillingsannoncerne er fulde af. Men det er kun ord, der er ”en del af deres markedsføring og ikke en del af deres real-life-rekruttering”.

Virksomheder der efterlyser arbejdskraft er i realiteten ikke parat til at tage imod den. Politikere der råber op om mangel på arbejdskraft gør ikke det rigtige for at tilvejebringe den. De viser ikke vejen, men støtter virksomhedernes vanetankegang og begrænsende traditionalisme (som jo ikke har noget at gøre med tradition!).

Jeg tror at direktøren har sværere ved at acceptere akademikerens viden og idérigdom end akademikeren har vilje til at omstille sig og lære hvordan en virksomhed fungerer. Det siger jeg også fordi marketingstankegangen er så udbredt i både medierne og politikken at akademikeren simpelthen kender denne tankegang meget bedre end omvendt.

Hvis regeringen mente noget med deres arbejdsmarkedspolitk, ville de ikke kun retorisk vise veneration for akademikere, men også vise det i deres handlinger. Den måde regeringen taler på, dens politik og kommunikation levner ikke meget rum til hverken kreativitet, faglighed, mønsterbryderi, fordybelse, lødighed eller den frie tanke.

Selv om problemerne lige så meget har at gøre med en generel folkestemning og tidsånd, har de toneangivende politikere meget at skulle have sagt. De ville godt kunne sprede en stemning af uforfærdethed overfor den stigende konkurrence i stedet for at pakke deres frygt ind i strømlinede paradigmer og pseudoambitioner ('vi skal være verdens-bedste'-retorikken).

Politikerne er endda mere bange end det private erhvervsliv for eksperimenterende kultur, utraditionelle tanker – og fri forskning. Det burde være omvendt.

Det koster at satse på denne måde. På det nationale såvel som det private budget. Der kan slås mange skæverter, men det modsatte, at være bange for det anderledes, for faglige og menneskelige krydsninger, for eksperimenterne, er i bund og grund at give op.

Selv om det går godt i Danmark – økonomisk set -, er der ikke meget der tyder på at det bliver ved, når man ser hvor bange det danske arbejdsmarked er for den arbejdskraft, der reelt set står parat til at blive brugt.

2007-09-10T21:15:00.000+02:00

USA 1

Saa er Bazookahosen i USA, i Olympia, hovedstaden i staten Washington, hvor vi i nat har sovet hos Dennis, hvorfra det fra foerste sekund floed med jokes og kyndig tale sine hot-rods, en gammel Ford fra 1932 og en Ford Mustang. En rigtig affficionado kender man paa WC-lekturen, og Dennis har bestaaet denne eksamen, for her laa der et katalog over reservedele til Ford Mustang. Der er noget overordentligt effektivt over amerikanerne. Forleden ymtede jeg paa et tidspunkt noget om mad. Det var efter koncerten i Luther-universitetets Concert Hall, hvor det lige pludselig gik op for mig at jeg burde vaere sulten. Der gik mindre end et minut, saa havde Kurts ven, Stephen, bestilt pizzaer nede fra hjoernet. Vi stod paa en parkeringsplads og drak oel. Paa parkeringspladsen fordi vi bor i en camper og oel, fordi vi lige havde spillet. Pizzaerne kom - men det gjorde parkeringsvagterne ogsaa. Det havde set os med videokameraet, og dette her var altsa en 'dry campus'. Vi maatte ikke drikke oel. Saa maatte vi gaa, men vi blev inviteret over til nogle af de publikummer, vi havde moedt lige efter koncerten. Her drak vi oel under de store Bob Marley-plakater, og lige pludselig sad Chris i lotusstilling og spillede didgereedoo. Det skulle vi ogsaa proeve, saa vi stod og lavede de saftigste pruttelyde ned i den udhulede gren. Man kan ogsaa spille didge paa et plastikroer, hvad han ogsaa lige havde.

Effektiv var ogsaa vores vaert, Dennis' soen, der kom ud paa terrassen, hvor vi sad og drak oel. I loebet af ingen tid havde han stillet forstaerkere og guitarer op. Saa stod vi der og jammede. Og pludselig sagde han at han blev noed til at gaa, og vaek var han. Han havde lige indspillet i det studie her i Seattle, hvor Kurt Cubain og Courtney Love ogsaa havde indspillet nogle af deres ting.

Kurt - altsaa Schoen, vores manager - staar i badet og synger. Mikael gaar rundt og spiller paa sin cigarkasseguitar. Troels gaar rundt med sit kamera og leger med Dennis' kaempe hund, Bodi (lige som Bodisatva). Jeg blogger - og vil bare sige at USA 'has more than meets the eye'.

2007-08-11T09:11:00.000+02:00

Den 8. august 2007

Hærgerinstinkt og kvindernes internationale kampdag

Kvindernes internationale kampdag. I dag vil jeg slå et slag for en kvinde, som jeg har den udelte fornøjelse at dele adskillige timer om dagen med. Hun har haft cirka 214 dage som vejtrækkende menneske og taler om i hvert fald fire andre kvinder, som hun åbenbart også slår nogle slag for. Disse kvinder kender jeg ikke selv, men Hannah, som min hovedperson her hedder, nævner i hvert fald disse navne. Den ene hedder: Nanna. Hun holder en kort pause på dobbet-n'et i Nanna og kan herefter sige navnet mange gange efter hinanden.

Den anden hedder Ada. Her holder Hannah også en kort pause på d'et og kan ligeledes sige dette navn mange gange efter hinanden.

Det gælder imidlertid ikke det tredje navn: Gia. Gia bliver omtalt i et-styks-benævnelser. Gia er åbenbart en anden karakter. Hun behøver ikke at blive manet frem ved gentagelser.

Og det samme gælder navne Eiiia. Udtalen er ligesom de andre navne karakteriseret ved at der hviles på den midterste konsonant, men hun siger ikke Eiia-eiia-eiia. Eiia kommer også ud af hendes mund som fint afrundede monader.
Eja er det eneste af de fire kvinder jeg rent faktisk kender.

Det er denne dame, Hannah altså, der indtil videre er et sted mellem 70 og 80 centimeter høj, som et sted tidligere på denne blog er udgangspunkt for tanken om vores alle sammens hang til at gribe ud. Vi griber alle ud efter noget. På samme måde som de ovennævnte navne har noget oprindeligt over sig al den stund, det stort set er det eneste Hannah indtil videre kan sige og nok lige så meget henviser til virtuelle som til reelle personer, har de bevægelser hun gør noget oprindeligt over sig. Og der gribes ud. Men mere end det.

De ting hun griber ud efter skal stå fastheds- og robusthedsprøven. Og den er skrap. Genstandene skal være robuste og faste, ellers bliver de flået. Mærkeligt nok er noget af det mest interessante at flå ting i stykker. Det virker næsten som om hendes instinktive tørst efter at analysere for alvor bliver stillet, når hun kan efterlade en avis i omkring 137 i stedet for to sektioner. Hvem sagde at mænd var spredere og kvinder samlere!

Nej, denne trang må gå forud for kønslig diffentiering. Analysetrangen - eller måske vi bare skulle kalde det hærgerinstinktet - ligger dybt i os alle.

Det siges også at de folk, der river huse ned, er mere tilfredse end dem, der bygger op.

2007-08-05T10:29:00.000+02:00

Handikaphøjskole

Min datter Eja - på ni år - ville ikke afsted. Blandt handikappede! Nej, for hulen da. Ad, sådan en flok spassere, det var ikke noget for hende.
- Men Eja, for det første er der ikke kun handikappede, for det andet er de mindst lige så sjove som ... som din far. Ja, måske endda sjovere endnu.
Det vidste hun ikke lige hvad hun skulle sige til, for far er selvfølgelig den sjoveste i verden.
- Man kan jo godt tale med handikappede, skal du vide.
- Aa, hvad man kan! svarede hun mistroisk.
- Jamen, farbror Per er jo også handikappet.
- Nej, sagde hun prompte, det er han ikke.

Farbror Per blev lam fra skulderne og nedefter for to år siden, men det gør ham jo ikke handikappet. Han er stadig den samme, han bevæger sig bare ikke så meget rundt, kravler ikke så meget i træer, fælder heller ikke helt lige så mange, men han laver f.eks. stadig have, og er i gang med at lave et brændeskur for øjeblikket. Han ligger ned og fortæller sin bror og sin hjælper præcist hvilke beslag og hvilken type træ de skal bruge, hvor lange stolperne skal være og hvordan de skal grave hullet og så videre. Han har fået en ny krop. Hjælperne er hans arme.

Der var spassere og passere, der bar t-shirts med teksten: spasser-passer. Der var et ældre ægtepar med deres tyveårige svært spastisk lammede søn. Det var deres andet barn. Deres første barn havde også været spastiker, men var død. Efter hendes fødsel havde moderen fået at vide at hvis de fik flere børn, ville det med garanti blive et rask barn, i hvert fald ikke med denne lidelsesfulde sygdom. De fik en søn - og han var spastiker.
De kørte rundt med ham, ude og inde, madede ham, underholdte ham, underviste ham, drog på alle måder omsorg.
I år havde forældrene for første gang i tyve år været alene afsted, tre uger til Mallorca, mens han blev passet af nogle andre. Men i alle tre uger nægtede han at tage føde til sig. Han var flyttet hjemmefra sådan som andre tyveårige også gør, han bare til et hjem hvor der var hjælp at få. Han var trist og ville bare hjem. Fik vi at vide. Vi kunne ikke se det. Han fægtede jo bare med armene og udstødte nogle for os at høre umotiverede råb.

Så var der Ursula, der ikke kunne gå og havde nedsat hørelse og syn. Hun var med på malerværkstedet. Hun malede med munden. Hendes mor havde også haft en anden datter, der var død af den samme sygdom som Ursula havde.
Så var der Sten, der var mongol og dansede til alt fra diskoteksmusik til højskolesange. Foran et kor på otte sangere, der sang blide danske melodier fortolkede han fysisk ordene og musikken. Det var fantastisk. Og på dansegulvet til afslutningsfesten var han også at se fra start til slut.

En af arrangørerne var også spastisk lammet og havde tolk på, fordi han var så svær at forstå. Det lød som et kassettebånd, der har ligget for længe - spillet bagfra. Han havde mange beskeder at give efter morgenmaden, det tog i hvert fald lang tid at formidle. Så sagde han til sidst at han havde forberedt et halvanden times foredrag om etik, men det var der nok ikke tid til!

Eja løb rundt og legede. Fes ned i computerrummet, hvor de sad og spillede og så børnevideoer med figurer, der drunknede, fik hugget hovederne af, skød på maverne ud på genstridige naboer og lignende børnevenlige temaer. Hun var med i malerværkstedet, hvor hun malede en vampyr og et gult billede med malingen sivende ned fra top til bund.
- Jeg tænkte på ham der ovre på Statens Museum, sagde hun, for at forklare denne sivende maling.
Det var Jørgen Haugen Sørensen, hun tænkte på.

En dag kom hun hen med hænderne for hele hovedet og fnisede. Da hun tog hænderne væk, var hele hendes ansigt pløret ind i noget rød farve. Hun sagde at vi skulle komme med. Så havde hun og Julie fundet et kirsebærtræ, som hele familien begyndte at spise af. Inga med guldkæder om halsen rakte sine ringbesatte hænder op mod grenene, og Faster Janne kiggede langt igennem sine Gucci-briller efter bærene.

Eja og jeg havde også meldt os til filmværksted. Der var tyve mennesker, som skulle finde på en handling sammen. Derefter skulle den store gruppe klippe og lægge lyd. Det var da dømt til at mislykkes, men det lykkedes faktisk. Der blev lavet tre grupper som alle fik lavet en lille film på de ca. 12 timer, der var til rådighed.

Det viste sig at den gode idé, som jeg selv synes jeg havde, kun fik én tilmelding ud over mig selv. Det var Eja.
Så vi lavede en film om fire af kunstværkerne på skolen. Vi tog et klip foran et billede og improviserede. Eja lavede en karakter, inspektør Tarm, som efter at have set på alle disse billeder, der var så tøsede og kvindelige, faktisk selv var blevet til en kvinde.
I sidste klip siger inspektør Tarm imidlertid noget som Eja blev så flov over at hun ikke ville være med til visningen for resten af højskolen. Det var for heftigt for en lille pige at spille en voksen mand, der blev til en voksen kvinde. Voksen mand kan en lille pige jo sagtens spille, men en voksen kvinde! Det var alligevel for tæt på. Vi skulle have brugt flere udklædningsgenstande, så havde det nok ikke været så slemt.

Dér lærte jeg noget om præpubertære pigers psyke - sådan som hele opholdet lærte mig noget om handikappedes svære lod, seje kamp og ukuelige vilje. Og mange muligheder. Trods alt.

2007-06-05T15:01:00.001+02:00

Tiende rejsebrev fra Italien

Kære Henrik,

Ud kaldte. Stemmen sagde ud. Ikke længere tøffe rundt i huset. Luften var blevet for tyk her, selv om der langt til væggene og møblerne er få. Borgstuen har én stor seng og plads til syv andre ved siden af. Mellemværelset har én enkeltseng og plads til syv andre ved siden af. Soveværelset har én dobbeltseng og plads til seks andre ved dens side. Hemseværelset - der er bygget en stor hems over halvdelen af rummet - har én seng og plads til mere end ti omkring den. Spisestuen har ét bord, men sandelig også en skænk med plads til mindst ti af samme slags omkring sig.

Der er et landskab, der kalder, byer der ikke er opdaget, udsigter øjnene ikke har spist og strækninger kroppen ikke har iklædt sig. Selv om vand - i hvert fald ph-mæssigt - er det mest neutrale man kan forestille sig, virker det magnetisk. Jeg må ned til vandet. Selv om jeg kigger med lange blikke mod byer på bjergenes kam. Byerne er klumpet sammen her i Norditalien, og de ligger ofte højt - af forsvarsmæssige hensyn.

Mure der falder fra tagrenden ned over de grønne tilskoddede vinduer ned til klippen, som normalt står vinkelret på murene, men her bare fortsætter linjen nedad. Som husene ud til Venedigs kanaler stod der huse hvis ydermure lå i forlængelse af klippeslugtens lodrette rejsning.

Først langs vandet med de blåstribede parasoller, børn lader sig forfølge af Middelhavets bølger, der strækker sig langt ind på stranden, en mor i bikini med mænds blikke siddende på ryggen går ud og lægger sig med maven på bølgen og siger 'uh'. Hun bliver trukket ud i vandet af bølgernes understrøm. Hendes børn skriger af lykke, - når de undslipper bølgen. Solbriller sidder og nyder en drink. Bikinier bærer på bølgende bryster. Praktiske lommeveste slæber sine fødder over promenadens nyanlagte flisebelægning og drømmer om dengang blodet løb hurtigere i årene. Paggioer der overhaler. Motorcykler der laver vrik med halen. Cabrioletter med tilbagestrøget hår, stroptoppe og åbne læber. Til venstre udskårne klipper, og her har det været for hårdt: vejen snor sig omkring bjerget, hårnålesving med havet til højre. Dér skildpaddeøen, der hedder sådan, fordi den ligner en skildpadde på vej ind mod kysten.

Bilen er kastet ud i landskabet. Uden mål eller med. Men så kommer kortet på banen. Hvordan læse landskabet? Højdeangivelserne. Der er omkring 800 meter ved Mont Giogio og Montenotte. Det bliver målet. Hvordan oversætte kort til bevægelse? Halv bogstavelighed, halv intuition. Mod Torino, ser fornuftigt ud, og dér, da kom vejen mod Montenotte.

En lang snoet vej langs flod nederst i en dal med frodige bjergskråninger på begge sider. Floden på venstre hånd og huse skåret ind i klippen, presset ud mod vejen, hævet op på antikke mure. Disse mure med halvglat overflade udadtil men formmæssigt stadig uregelmæssige, fordi de har bevaret sin oprindelige form. Men hvordan har de så fået dem til at passe sammen, alle disse hundredevis af meter?

Pavillioner med kors og Maria ved hver anden flodbøjning. En lille kuppel med fire markerede hjørner, en jernlåge, krusifix. Byer med så få huse at de ikke kan kaldes byer. Fabrikker. Efterladte fabrikker. Efterladte fabrikker hele vejen langs floden. En høj treetagers bygning med smalle tætsiddende vinduer. En gotisk fabrik. Efterladt. Tom og gabende. Spor af aktivitet, ekko af hammerslag, roterende motorer, energi, produktion, demonstrationer, intriger, chefer og arbejdere, røde faner, vigtige møder, gråd over fyringer, rynker i panden, lukning af fabrikken, flytninger, familier i opbrud, børn ud af skolen, de gamle der bliver. Stilhed. Et ekko ringer ud. Klipperne på den anden side kaster de sidste lyde tilbage fra fabrikken før den endeligt lægger sig til at dø. Biler der suser forbi og ser skallen og de afskallede mure. Et opretstående lig, ikke engang sminket, meget smukkere end sminket.
Også denne bil med disse øjne snor sig videre langs floden. En by. En bil står midt på vejen. Manden vinker til os: kør udenom. Kører udenom. En pige leger i grøften. Kører videre. Det begynder at regne. Det dugger på ruden. Der er hyldeblomst. Springer ud og plukker. Rækker armen langt frem. Tager et skridt og står på våde knirkende grene mens armene rækker langt efter de hvide favnende hyldeblomster.

Det går opad. Vejen snor sig. Det er grønt til højre og venstre. Langt stykke uden huse. Det bliver højere og højere. Det regner. Det bliver hurtigt øde. Dér er pludselig en kirke, man kan kun se spiret, det typiske middelaldermurværk. Vejen går højre om den, dalen til venstre. Den ligger lidt tredive meter nede. Der er klistret en klynge huse til kirken. Man kan kun se tagene. Det er umuligt at se hvordan man skulle kunne komme derned.
Så er den passeret.

En mark uden dyr. Bølget eng, her kunne man løbe op og ned i solnedgangen mens farfar fodrede dyrene. Der er ingen dyr. Der er ingen børn. Der er regn og et stort gammelt bøgetræ, der hvælver sig ud over den plads til picnic, der pludseligt har indfundet sig. Det blomstrede tæppe bliver bredt ud, det hjemmelavede brød bliver pakket op, den røgede skinke, parmaen, salamien, pecorinoen, lerdammeren, servietter og rødvin. Barbera d'Alba'en bliver åbnet, hældt op i glassene, der bliver skålet, og en liflig druelakrids, en blød tørfrugtig vædske løber over tungen som hilsen fra en mand, et hus, en slægt, en længere historie, der har investeret kræfter, tanker og eksperimenter i at gøre dette for disse smagløg. Regnen falder i en lind strøm, men det er dråbefrit under bøgen. Bortset fra en enkelt for lidt siden. Bjergkammene ligger foran som skifferplader i rygeovn, bag den første mørke kam stiger der en hvid dis og igen bag den næste og næste. Dér foran stiger en røg, en bonde brænder noget af.
Der skåles - og kysses. Øjne der kigger op i bøgekronen. Øjne der kigger ud i regnen, strækker sig over bjerge, igennem gennemsigtig dis. Øjne der lægger sig ind i pupillers mørke. Guirlander af fugtige rødder slår omvej omkring fire baller på vej ned i jorden.

En kaffe i Altare. Langsomt ruller bilen ind i denne spøgelsesby. Lukkede skodder. Ingen mennesker. Jo, dér: en gammel mand, der går sine sidste skridt, standser og kigger - ikke. Ikke engang dét. En bil krydser vejen foran os. Da vi nærmer os det sted, den krydsede, er der ingen vej, man kan køre af. Den er for smal til biler. Middelalderlige gyder. Et skilt: Profumeria Boys 2000. Butikken er lukket. Alle butikker er lukket. Det regner. Asfalten er våd. Husene er våde. Skiltene er våde. Et andet skilt: Cinema. Det må være gammelt. Der er ikke antydning af en biograf. Vender rundt. Dér er en café, og her må hele landsbyens indbyggere sidde. Det vil sige den mandlige del. Cafeen hedder Excalibur 1998.

Der sad en mand - alene - med langt hvidt hår i joggingtøj. Der sad en tyk dreng ved en spilleautomat. Der sad to gamle mænd ved et bord og talte lavt sammen. Der sad en gammel mand med tøjet fra igår på. En kvinde ekspederede. Hun kiggede ned da hun modtog bestillingen. Under baldakinen sad en ung mand på fyrre i malerbukser og en kammersjuk, vel ti år ældre. De flyttede sig straks, da de så to turister komme med kaffe i hånden. Den høflighed, man møder næsten overalt i Italien, var intakt i denne flække.

På vej ud ad byen knejsede en nedbrændt lagerbygning, nabo til stationen. Tusindevis af kvadratmeter under sodede spær. Afsvedne mure uden tag stod stædigt dér, hvor de med sikkerhed havde stået i mange mange år. Også efter det hele - eller i hvert fald det halve - brændte ned. Åbne huller stirrede tomt ud mod disse måbende øjne, der spurgte: Jamen, hvorfor har de ikke revet det ned? Har der ikke været arbejdskraft til at rive bygningen ned? Har de villet bevare ruinen som minde om dengang, der var liv i byen? Har ejerne ikke fået det at vide? Er der overhovedet nogen i byen, der har lagt mærke til at der stod en bygning på størrelse med en større landsbykirke uden tag, uden vinduer, uden mennesker?

Forladte bygninger i hver en flække. Forladte huse. Forladte fabrikker. Hvem talte om overbefolkning?

Der var en hvid sti på kortet, og hvorfor ikke gå efter de hvide pletter? Ind i tæt bevoksning. Våd asfalt, der gik over i grus, der gik over i hullet, jordet, stenbelagt furret vej, der satte hastigheden ned til under 10 km/t. Store skarpe sten bankede på undersiden af karosseriet. Bilen bølgede som en båd i uvejr. Vandpytter slikkede op ad siden. Dyngvåde træer krængede ind over denne invaderende behjulede blikdåse. Rødder krogede sig op ad væggene langs denne ikke-vej. Grene greb ud efter noget at holde fast i.
Fibre i nakken blev spændt, muskler i hænderne, bekymring og sætninger i loop: punktering, punktering, punktering. Hvad gør man, hvis man punkterer her? Kender knap nok positionen. Et skilt. Helt udelukket ifølge kortet, men til venstre. Her er kortet for alvor forladt. Ingen position. Klapper kortet sammen og lægger det væk. Bump og knold og sten og rod og pyt.
Vejret holdt. Bilen holdt. Astalten kom. Og - pyhaa. Ingen punktering.

Vand kaldte. I Middelhavets bølger. Saltet ind i alle huller. Rulle rundt i vandet som over en kølig ild: stegt godt igennem, mør og klar til at spise.

Og også den dag kom der italienske lækkerier på bordet. Risotto og Barbera d'Alba.

Det var den dag,
fra
Du ved nok.

2007-06-05T15:00:00.001+02:00

Niende rejsebrev fra Italien

Kære Beate,

Igår kom vi forbi en vin-, olie-, eddike-, oliven- og spaghetti-butik. Den måtte vi lige ind i, og det endte med at vi købte tre flasker rødvin fra Piemonte og en olie fra Ligurien. Der stod række på række med olivenolier. Vi vidste slet ikke hvad vi skulle gøre af os selv. Hvordan overhovedet vurdere disse olier? Vi gik over til vinen og besluttede at nu vælger vi et område, og så bliver vi der. Derfor kun vin fra Piemonte. Det samme gjorde vi så med olien. Nu vælger vi Ligurien. Vi bor her og vi vil smage jorden under vores fødder. Så vi spurgte ham, og han pegede på én olie, 'bonissima', og på tre andre olier: 'buono'. Okay, vi tog bonissima. En monokultura-ekstrajomfruoliven med plyssæder og alufælge og hele svineriet. En limousine med andre ord. Etiketten er designet lidt i stil med Hannemanns produkter fra Øster Farimagsgade: uden billeder, men med en ensudseende tynd font på højkant. Monokultura betyder, fortalte han, at det kun er den samme slags oliven, taget det samme sted fra - og så selvfølgelig også lavet selv samme dag som de er plukket. Denne olie var plukket i februar, fordi den lå højere, mens de andre olier er plukket i oktober, fordi de ligger tættere på havet.
23,- Euro, lidt over 150,- kr. for 750 ml. Olio & Orti hedder den. Monocultivar Taggiasca står der på siden. Den kommer fra Fratelli de Andreis S.N.C. (www.olioeorti.it).
Da vi kom hjem og smagte på den, kunne man godt smage at den ikke var som den anden olie, vi købte hos købmanden forleden (en ekstra jomfru fra Pellegrino, categoria superiore, hvad det så end betyder?).

Vinene har vi ikke smagt endnu, men her får du alligevel at vide, hvad vi købte, så du er advaret om hvad du må lægge øre og øje (- desværre ikke gane) til i næste brev: en Barbera D'Alba fra Prunotto 2005, en Dolcetto di Dogliani fra Chionetti, San Luigi 2003 og Barbera d'Asti fra Massimo Marengo, Castagnole Monferrato 2004.

Forleden fik jeg brev fra Mikael R. Det var total optur. Et rigtigt brev. Stefano kom ned til os med en masse breve, de fleste til ham, lidt færre til ham, der boede i denne lejlighed før os, og så ét brev til os. Et rigtigt brev. Selv om Mikael ligeså godt kunne have skrevet det på mail, havde det en helt anden virkning at få det på print. Jeg tillod mig at læse det op, selv om det sikkert kan virke meget indiskret, når brevet nu var til mig. Men det var ikke i den forstand hemmeligt, så jeg regner med at han tilgiver mig. De skulle ud og spise, på Fiasco, for som han siger: 'mindst ét rigtig godt måltid om året' skal der til. Når de var derhjemme, sagde han, laver de mad og spiser, taler om mad og drikkevarer. Også på det punkt ligner vi dem. Da han sluttede brevet af med følgende sætning, kunne vi alt for godt se os selv: "Vi ser begge frem til at skulle tale om mad, mens vi spiser godt på Frederiksberg i aften".
Én sagde engang at det var typisk for danskere, at tale om mad når man lige skulle til at spise. At det så er udvidet til faktisk at gælde hele måltidet, siger noget om tidernes udvikling. Eller forfald. For vi kan f.eks. godt igennem et helt langt måltid tale om mad. Fra start til slut.

Men for nu ikke at tale om noget andet, men om det samme, så spiste vi et lækkert måltid igår. En røsti med en laksebøf og en salat med kogte bønner og salatblade i. Det bedste ved denne salat var vores nye olie. Røstien havde jeg lavet dagen forinden, så den kom lige i ovnen og fik en sprød overflade. Laksebøffen var kommet i ovnen, og det er at foretrække. De bliver bedre i ovnen end på panden, kunne vi konstatere. Den lå i hvidvin, lidt citron og fennikel, som også afgav lidt vædske. Virkelig god. I det hele taget bruger vi en del fennikel, ikke mindst fordi vi har fået Jamie Olivers nye kogebog med italienske retter herned. Den er ret god, synes jeg. Han kan godt lide fennikel og ikke mindre fennikelfrø.
Han fortæller blandt andet at han tager til Italien hvert år med sine elever for at se på olie-produktioner. Oliens kvalitet er ikke kun afhængig af olivene, af jordforhold og vejr, men også af produktionsformen. Olien er en grundingrediens, som man må vie en del opmærksomhed.
Jeg kan godt lide Jamie Oliver, selv om han selvfølgelig også er smart. (Hils fra mig, så får du sikkert en særlig behandling, og sådan noget. Han kan virkelig give én en fornemmelse af at man kender ham).

Vi lavede pasta alla norma forleden. Det er en siciliansk hofret med aubergine og ricotta på pasta. Den blev faktisk ikke helt så vellykket, som den sikkert kunne. Nok for meget olie. Det er de aubergine, der snyder. Jeg tror ikke man behøver at bruge så meget olie, man skal bare være over dem, røre rundt i gryden, så de ikke brænder på. Det er næsten som et tørstege dem, men de bliver bedre af det.

En anden aubergineret er caponata, også siciliensk, der udover aubergine består af kapers, oliven, tomater, rødløg og mandler i en sauce med oregano, persille, krydderedike og selvfølgelig olie. Det er en primi, men jeg fik lavet så meget at vi stort set kun spise den. Det er en primi, man skal ikke lave for meget.

Da jeg gik ind i spaghettiriaet forleden, begyndte jeg også der at snolde. Det har vi åbenbart lidt tendens til! Jeg skulle lige have 200 g. af de rigtige fazoletti, 150 g. af raviolien med spinat, 100 g. af tortellinien og så også lige 100 g. af den grønne spinatpasta. Når jeg skriver de 'rigtige fazzoletti' er det fordi jeg prøvede at lave fazzoletti for nogle uger siden. Og de så overhovedet ikke sådan ud. De var meget større og tykkere. Fazzoletti betyder silketørklæder og er firkantede spaghettier skåret som kortfarven ruder. De skal altså være små, få centimeter lange og ret tynde. Jeg lavede dem som Jamie Oliver sagde: op til 10 cm. lange.

Jeg prøver at indføre lidt lettere måltider om aftenen, helst vegetarisk, men det er lidt svært. Det giver ellers en rar fornemmelse når man ikke spiser det tunge kød og drikker al den vin. Men - som Rikke så rigtigt siger: det smager jo godt.

Nu glæder jeg mig bare til at spise noget frokost med Rikke - og få talt lidt mere om mad.

Kærlig hilsen,
Du ved nok.

2007-06-05T14:59:00.000+02:00

Ottende rejsebrev fra Italien

Kære Frederik,

Dét at være væk er at komme tættere på dem derhjemme. Det er en mekanisme, som jeg vender tilbage til igen og igen. Dette fraværende nærvær. Dette nærværende fravær. At man er tættere på sin elskede, når man er langt væk fra dem. At man kan være så fjern, når man ikke kan komme væk fra dem.

Det er helt tydeligt, når vi nu er her i Italien. Vi er isoleret fra mange af de vanlige indtryk, og de ting der dukker op i vores tanker, virker stærkere, bliver mere præsente. Og hos mig dukker dig både mennesker og problemer op. Mennesker flyver ind foran mig i en lind strøm, også ganske fjerne bekendtskaber, som jeg ikke har hørt fra i årtier, ja, som jeg har sluppet kontakten med, men som alligevel lever i mig. Det er spøgelserne: dem der er døde, men alligevel ikke døde. De er ikke begravet, men går igen.
Der er Kirsten. Denne mærkelige kvinde, som jeg havde de underligste samtaler med på Roskildefestivallerne i starten af firserne - samtaler kan man ikke engang kalde det. Hun smilte sjældent, havde et skævt blik og dyb snørklet stemme, og vi talte om ingenting og en masse på samme tid; aldrig noget 'hej, hvordan går det?' eller 'vi ses', bare disse small-talks i en spooky, uaflæselig, mystisk og samtidig naiv stemning. Hende har jeg ikke talt med i henved tyve år.
Peter Egil, som jeg har skrevet til, men ikke set i adskillige år. Peter K., som snart skal besøge os. Peter N., som også snart må komme på besøg - i en anden kontekst, nu hvor han er alene. Cornelia. Torkil. Carsten. Philippe. Julie. Hubert, der pludseligt døde for nogle måneder siden. Ham tænker jeg meget ofte på. En masse mennesker. På Dorte, min ex. På mine forældre. På O., der pludselig blev ret dårlig, men er ovenpå igen. Og på Eja, min datter. Mange mennesker optræder på min tankes scene.

Jeg drømmer også anderledes her. Jeg har en anden forbindelse til mine drømme, hvad der giver mig en fornemmelse af at have en tættere forbindelse til mig selv. Der er dog stadig lang vej igen. Jo mere jeg har forbindelse til mine nattanker, desto bedre kan jeg følge med i alt det, som sker uden min aktive indblanden. Det er som om nathukommelsen bliver bedre af to forhold: at slappe så relativt meget af, som vi gør hernede, men på den anden side også at være så relativt vågen og arbejdende at synet er aktivt. Derfor tillader jeg mig også at nedfælde og meddele den drøm jeg havde i nat til dig.

Jeg drømte jeg var i Vedbæk, ved mit barndomshjem. Jeg gik ned ad stien mod huset, det var nat, ved tre-fire-tiden, det var mørkt og hvert af mine skridt var en kæmpe anstrengelse, som om jeg kun havde en tredjedel af mine ben. Der var noget handikappet over følelsen. Ved stenen med det lille træ, i starten af grusvejen ned mod huset, stod en grå bil. Den stod underligt parkeret, sådan lidt på tværs af grusvejen, og så det med at parkere midt i sving! Jeg gik videre på mine små ben. Der stod en flyttevogn på grusvejen foran Ole Ladings hus, jeg skulle også forbi den for at komme videre ned mod huset. Da jeg var nede forbi den lille vold og nøddetræerne, kom Eja mig i møde. Hun var frisk og frejdig, hun løb forbi mig. Vi klaskede hænder, men omfavnede ikke hinanden, så var hun videre, som om hun var i gang med en leg og derfor ikke lige havde tid til at kramme.
- Er der nogen derinde, spurgte jeg?
- Ja, sagde hun, farfar og hende der plejer at spille dronning.
Jeg gik ind og så min far stå i entreen, også et underligt sted i forhold til døren og mig, der kom ind: foran toiletdøren, halvt bagved hoveddøren, der åbnede ind imod ham. Imod dem. For han stod med en kvinde, som jeg hverken kendte eller genkendte. Han holdt hende i hånden. Han så lavere ud end normalt. Hun var højere end min mor. De var lige høje. Far stod med et stort smil på, men også med lidt forblændede øjne. Tanketomt. Måske alderdomsforelskede øjne. Han smilte hele tiden, som om smilet var malet på ham. Og så stod de der bare. Med hinanden i hænderne.
- Her er stille, sagde jeg.
Far sagde bare:
- Ja.
De kiggede bare på mig, stadig med hinanden i hænderne. Så gik det op for mig, hvad det var.
Så skreg jeg. Uden at banke med hænderne eller virre med hovedet. Bare skreg. Jeg ville mærke væggene med mit skrig. Fylde huset ud.
Jeg gik ind i huset, de blev stående, og der var ingen møbler. Det hele var tomt.

En tydelig skilsmissedrøm. Eja, hvis forældre er skilt i virkeligheden, optræder lige inden jeg selv møder min far, der lige er blevet skilt i drømmen. Og fortæller mig at han er blevet skilt. Det som han her gjorde mod mig, har jeg gjort mod Eja. Men hun reagerer helt anderledes end jeg. Hun er vant til det, hun er glad - midt om natten - mens jeg, der er voksen, både i drømmen og i virkeligheden, har meget sværere ved at acceptere det. Selv om jeg har meget lettere ved at klare mig selv end hun har.

Drømmen er blandt andet kommet af læsningen af Siri Hustvedts essay "Hinsides" fra essaysamlingen En bøn for Eros ( Forlaget Per Kofod, 2006, oversat af Rasmus Hastrup): "Min stedsøn Daniel, som nu er atten, kan ikke huske at have boet noget sted sammen med begge sine forældre". - Essayet handler om alle de huller i virkeligheden, som fiktionen fylder ud. "Det er et tabt paradis", skriver hun videre. "Selvom nogen måske forestiller sig at 'to hjem' repræsenterer en fordobling af hjemmets glæder, forholder det sig dog anderledes i den virkelige verden. Det gamle udtryk 'et opløst hjem' er tættere på sandheden. Børn i særdeleshed længes efter lige, fragmenterede stadie før dannelsen af et 'selv', eller måske fordi de vitterligt ikke er herrer over egen skæbne. Og selv om skilsmisser er ganske almindelige og ofte civiliserede og værdige - det vil sige uden åbenlys bitterhed mellem forældrene - kan det at bevæge sig fra her til der blive til en art intetsteds. (...) Fordi 'hjem' er mere end et sted at parkere kroppen, fordi det nødvendigvis er et symbolsk landskab, hvad vil det så betyde at have to? To hjem vil uundgåeligt være i modstrid med hinanden, altid i detaljen, nogle gange også i større sammenhænge. Hvad sker der hvis det, der bliver sagt det ene sted er det modsatte af det der bliver sagt det andet? Hvor bor barnet så?"

Da jeg lå og læste igår, læste jeg denne sætning flere gange. 'Hvor bor barnet så?'. Den slog. Videre fortæller hun at Daniel opfandt en verden, han kaldte 'Halv-verden'. Det lå i det ydre rum og alle indbyggerne var skåret midt over. Hun spurgte ham om menneskene i Halv-verdenen nogensinde kunne blive sat sammen igen. "Han sagde ja".

Det var med stor lettelse jeg læste dette 'ja'. Det er muligt.
Det er jo i øvrigt næsten en parafrase - eller en videretænkning - af Aristofanes' fabel i Platons Symposion om menneskene der oprindeligt var dobbelt så store som nu, men som blev skåret midt over, fordi de truede guderne med deres styrke. Derefter blev de så optaget af at finde deres tabte halvdel at de ikke længere stræbte efter at erobre gudernes domæne. Det er eros. Men ikke noget som Hustvedt gør noget ud af i En bøn for eros. For det er vel en anden form for eros, når menneskene, som de ser ud i dag, bliver yderligere halveret. Altså skåret i kvarte i forhold til de helt oprindelige mennesker med fire ben og fire arme. Hvad er det for en drift? Hvis det er eros' kontor i sjælen man sender sin ansøgning til, når man vil have to arme og to ben sat sammen med andre to arme og andre to ben, hvilket kontor i sjælen er så man sender sin ansøgning til, når man gerne vil have den ene arm sat sammen med den anden og have formælet det ene ben med det andet? Er det åndens kontor?

Vi talte om min drøm her til morgen, Rikke og jeg. Det udviklede sig til en længere diskussion. Hun sagde at børn nok altid vil stræbe efter at mor og far bliver sammen. Jeg indvendte at det nok snarere er den stabilitet, som moren og faren repræsenterer, barnet gerne vil have. Hvis en familie- eller stammestruktur var anderledes sammensat, var det den stabiliserende faktor, barnet altid havde en dyb længsel efter. Hvad jeg selvfølgelig sagde for at relativere kernefamiliens ideologi. For at sætte en kile ind imellem vores familiestruktur og det naturlige. Men Rikke mente at mor og far var det naturlige fundament for barnet og det som barnet altid gerne ville have - sammen.

Diskussionen udviklede sig i mange retninger - også ud i på metaniveauer: 'Du skal ikke lægge ord i munden på mig', præmisserne hænger ikke sammen med dine konklussioner' og 'du er rigoristisk'. Det er en form for diskussion, vi er havnet i før. I metaens i-sin-egen-hale-bidende ophidselse, i selvspejlingens selvspejling og dobbeltmisforståelserne vildnis. Men vi kommer ud af det igen. Ofte klogere end før. I hvert fald på den anden - og på hvordan man selv virker.

Men indholdet af diskussionen gik på om mor og far af naturen eller blot i vores kulturkreds var den stabiliserende faktor.
Det rigtigste svar ligger vel her som i alle mulige andre diskussioner nok nærmest midten.
Vores måde at tænke og diskutere på kan nogengange i sin struktur bevæge sig længere og længere væk fra sandheden, blot fordi sproget forfører og begreberne er alt for udialektiske. Når et problem bliver stillet op i sort-hvid og enten-eller dilemmaer, er det som regel fordi man er træt af at udforske og at komme sandheden nærmere. Det er altid handlingsmennesker, der er forfaldne til enten-eller-logikken. Selv om de kraftigste handlinger kommer af en dialektisk tankegang, der forstår af mediere polerne. Både Rikke og jeg kan gribes af en blanding af stædighed, forsvarsmekanisme og handlingskramper a là 'det her mener jeg sgu, for det gør jeg sgu'.
Det var en parantes.

Mange forskellige ting kører samtidig. Skilsmissens konsekvenser, samtalens vanskeligheder, forståelighedens selvbedrag og den bestandige følelse af at være på længere afstand fra den anden end nødvendigt. Kommer man nogensinde tæt nok?

Hvis mødet - sammensmeltningen - mellem to mennesker findes i nattens hjerte, må kærligheden være den lange dags rejse mod nat.

Sådan har jeg det med Rikke.

/Du ved nok fra hvem.

2007-06-05T14:58:00.000+02:00

Syvende rejsebrev fra Italien

Kære Beate,

Italien er et vidunderligt land. Det må jeg sige. Det første jeg tænker på, når jeg siger dette er: maden. Dernæst Fellini. Og så landskabet. Historien vil nogle sige, tjoo, den er der jo også.

Igår tog vi til Piemonte, det vil sige at vi lige kom over på den anden side, til Bagnasco, hvor vi standsede og tog den første, den bedste restaurant, der var. Der var nu heller ikke mange. Der var Bar Roma lidt længere nede ad gaden, men i stedet for - som Rikke og jeg har det for vane - at undersøge 15-45 steder før vi vælger - som regel det første, så tog vi bare dette, der kun var det sjette-syvende sted, vi var kommet forbi over en strækning på 10-15 kilometer. Der var trattoriaer og små osteriaer på den snoede bjergvej fra Finale og først til Calzino og videre mod Bagnasco. Vi havde vel holdt en gennemsnitsfart på omkring 30-40 km/t, som man nu har det, når der er sving der er skarpere end en schweitzerkniv - en sammenfoldet vel at mærke. Det blev mere og mere øde, jo længere op vi kom. Langsomt banede vi os ind i skyerne. De høje bøgetræer forsvandt langsomt - ind i tågen. Pludselig kørte vi igennem en høj viadukt: en lille by med et traktørsted. Vi hørte en prusten. Det var to cyklister, der havde møvet sig hele vejen derop. De standsede for at tage noget varmere tøj på. Vi kørte videre ned igennem skoven, hvor tågen mellem træerne var som cement mellem mursten. Der pludselig var væk. Knitrende klart stod bøgen der i al sin grønhed.
Og så var vi i Bagnasco.

- Det ser lokalt ud, sagde Rikke, da hun havde været inde og inspicere. Han er ikke særlig venlig, tilføjede hun.
Vi tog chancen. Bugserede barnevognen ind i et rum, der kun blev brugt når der var rigtig mange gæster. Det var der ikke. I det andet rum, på den anden side af en glas- og trævæg sad fire selskaber fra størrelse to til seks - helt stille. Det var som om de kiggede, men de gjorde det ikke. De kiggede uden at vende sig om.
Jeg troede italienere talte højt. Jeg hørte om en italiener, der var i Irma, og blev kigget på alle steder fra, fordi han talte højt. Altså almindeligt - for ham.
Men her! Her var der næsten andægtig tavshed - bare uden andægtighed. Det var ikke fordi maden var hellig, det var bare landlig provinsiel afdæmpethed.

Vi kørte barnevognen ind og satte den ved siden af en gammel ovn. Der var lyserød dug på bordet.
Drikke? - Et enkelt glas hvidvin til mig, og - åhh ja så la' gå da, sagde Rikke: også ét til mig. Og noget vand.
Der gik ikke to minutter, så var der en lille ret på bordet og en hel flaske vin.
Han lod os forstå at vi bare skulle betale for hvad vi drak. Fint nok.
Først satte han et glas med syltede gule pebre. Vi vidste ikke hvad vi skulle gøre, så vi tog to stykker over på vores tallerken, der var temmeligt meget større end disse to stykker gule trekanter, der kiggede op på os. Med kniv og gaffel spiste jeg en smule, på en måde så det både kunne se ud som om jeg bare ville smage, eller - hvis det rent faktisk var en ret i sig selv - spiste den som en ret i sig selv. Dernæst kom en lille tallerken med ansjoser, dernæst en lille tærte med spinat og ricotta.
Vi drak et glas vin: perlende, frisk og det var som om man rent faktisk kunne smage at den næsten groede lige op af jorden under vores stole. Den var fra Alba, også Piemonte, hvorfra alt det gode ganegodt åbenbart kommer.
De kiggede på os fra nabobordet og vi kiggede lidt igen.
Så kom der ravioli, og så kom der en anden pastaret. Vi tog et glas vin til. Så begyndte vi at tale en smule med det ældre ægtepar. De kunne ikke meget engelsk. Først talte vi om Hannah.
- Ahhh, Anna.
- No, Hannah - con acca. (Med H).
- Ahhh Khanna (med guttural).
- Si, si, sagde Rikke og jeg i kor.
Jeg kiggede på pastaen og havde den mistænkt for at have nødder i sig, så jeg spurgte:
- Noce? Io allergico.
Han så helt uforstående ud, og jeg pegede på pastaretten: Er der nødder i den, for jeg er allergisk overfor nødder.
Pludselig gik det op for ham:
- No, no, no, no, sagde han meget højt. Noce! og løftede skuldrene: - A Milano, Milano, sagde han.
Sådan noget som at putte nødder på eller i pasta var åbenbart så langt ude at det kun kunne være folk fra Milano, der kunne finde på sådan noget.
Så var der gnocchi, brune i farven og meget bløde. En anelse for bløde for vores smag, men ellers gode.
Og så kom der kanin på bordet og jeg tog mig et glas hvidvin, hvorefter vi begyndte at tale om vinen.
- Alba, Alba, sagde de, og vi svarede:
- Si, si.
Og så kom der kylling. Og jeg tog mig et glas hvidvin. Og så begyndte vi at tale om Dante.
- Dante Alighieri,
- Si, si.
Det var hende, der havde studeret - kunsthistorie - og kunne derfor tale engelsk, men sagde ingenting. Han havde vist ikke studeret, det ville han have sagt, hvis han havde, men det var ham, der førte ordet.
- Ahhh, sagde han med store øjne, da jeg sagde at jeg havde studeret 'theologia'.
- ... et scrivere, sagde Rikke.
- Ahhh, sagde han med endnu større øjne: POETA!
- Si, si, sagde vi.
Og så tog jeg lige et glas vin til.

Der kom en kvinde hen til Rikke, der havde Hannah på armen, og begyndte at tale til Hannah. Hannah kiggede først meget undrende og spørgende på hende, som sagde hun: Hvad vil du? Men hun blødte op og smilede. Kvinden legede skjul med hænderne og talte i lange baner uden så meget som at give os det mindste blik. Så gik hun tilbage til sin plads og lagde sit ansigt i normale folder igen.

- Formaggio? spurgte tjeneren, der var blevet mere smilende.
- Si, si, sagde jeg, hvorefter jeg fik den kraftigste ost, jeg nogensinde har smagt. En fåreost med grappa i. Han kom ind med glasset med ost, hvorfra han med en kniv smurte smøreosten direkte ned på min tallerken.
- Multo bene, sagde han. Numero uno.
Og så kom der to desserter. En kage og en budding. Der begge smagte formidabelt, og hvad de ikke blev ringere af, var at de blev serveret med en mild, sød og yderst velsmagende grappa. Hvor kom den mon fra?
- Alba, Alba, Alba.

Vi var så mætte og tilfredse og så rundtossede at der simpelthen var for meget at tage de hårde hårnålesving til Alba. Det måtte vi gøre en anden dag. Men først skulle vi ud, og det gjorde vi med håndtryk til både ægteparret ved siden af os og til tjeneren. Da vi gik ud af rummet vendte alle sig og vinkede som familiemedlemmer på kajen vinker til deres sønner på et krigsskib, der er ved at lægge fra. Glade ansigter omkring veldækkede borde med lokale vine i kæmpeflasker og vajende hænder.

En herlig oplevelse. Vi grinede og sang i bilen på vej hjem.

Kærlig hilsen,
fra Du ved nok

2007-05-24T18:12:00.000+02:00

Sjette rejsebrev fra Italien

Kære Frederik,

I dag er det d. 18. maj - og ikke kun årsdagen for urolighederne på Nørrebro efter EU-afstemningen om Edingburg, men også årsdagen for afleveringen af mit speciale om Thomas Manns Doktor Faustus. Det var i 1993. Altså fjorten år siden.

Forleden talte Rikke og jeg om den fornemmelse vi begge havde af at det allerede var lang tid siden Eja var taget afsted. I realiteten var det kun fire dage siden.
- Det viser hvor langsomt tiden går, sagde Rikke.
Men det viser vel også hvor hurtigt den går. Det går meget hurtigt at få en fornemmelse af at det er lang tid siden.
- Men tiden går også langsom, sagde Rikke, når kun fire dage kan føles som lang tid.
Tiden går altså både hurtigt og langsomt på samme tid. Sådan er også med 18. maj 1993. Jeg var på Nørrebro, på Fælledvej. Jeg gik sammen med nogen, var det mon Michael Nissen?, der var voldsomme uroligheder. Der var en slags barrikade tværs over Fælledvej, og jeg kan huske at jeg ikke rigtig kunne tage det alvorligt. Eller også at det dér ville jeg ikke være bange for. Vi passerede én med en brosten i hånden, og jeg sagde:
- Det der er sgu latterligt.
Hvortil den unge hætteklædte person galpede op som en hund, mere uartikuleret end velformuleret.
Det skulle jeg ikke nyde noget af. Min indre Jan Stage abdicerede på en studs, og vi gik ned ad Fælledvej og hjem.

Jeg kom jo også fra at have afleveret mit speciale, som det havde været en sej omgang at komme igennem. Af mange grunde. Jeg havde skrevet det i Berlin, hvor jeg samtidig skulle være udadvendt og opsøgende. Den indadsøgende bevægelse, som specialeskrivning er, og den udadvendte holdning, man bør have i en ny by - ikke mindst en by som Berlin, der i den grad er et overflødighedshorn af kulturelle tilbud - kolliderede, så jeg i en lang periode måtte sætte alle indtrykkene på plads med øl. Samtidig med at jeg tænkte: Det kunne være rart at kunne drikke øl uden at få tømmermænd, ergo må jeg drikke nogle flere for at vænne min krop til det, så den ikke reagerer så umodent: at give mig tømmermænd.
Ak ja, når jeg tænker tilbage på den tanke, er det unægtelig lang tid siden, så umodent den er tænkt. Men når jeg kaster et blik på nogle af de mange noter, jeg lavede i den tid, og ser hvor meget jeg nåede at få læst, set og hørt, ja, så overstiger det, hvad jeg har kapacitet til i dag. De ting jeg dengang skrev, er også nogle steder meget klogere end noget jeg ville kunne skrive i dag. På den led var jeg mere moden dengang. Fem år før Eja blev født.

Det havde også været en lang og sej proces at få specialet skrevet, og jeg kan huske at computerne var så langsomme og jeg var så utrænet i at bruge dem at det også gav en masse problemer. Da jeg skulle aflevere specialet, kom jeg ind på kontoret til teologisk fakultet, og sagde glædestrålende at nu kunne jeg aflevere mit speciale, hvortil sekretærerne sagde: godt, du kan bare lægge det i bakken der. - Længere var den ikke. Fladt og ufestligt. Der var ingen flag. Ingen dram. Ingen sang. Ingen knus og lykønskninger. - Det måtte jeg derfor have mig en øl eller flere på om aftenen.
Det er lang tid siden. Og så husker jeg det som var det igår. Selvom jeg har glemt en række ting. Men det har jeg også fra igår.

Jeg kan huske at jeg til morgenmaden sagde at hvis vi kommer afsted klokken halv elleve, vil vi være i Nice klokken halv et.
- Hvorfor klokken halv elleve, hvorfor ikke klokken ti, sagde Rikke.
- Okay, lad os tage afsted klokken ti.
Da vi klokken 10.26 kørte ud af den fjernstyrede port, skulle vi lige købe ind til om aftenen. Så vi var i Nice klokken et eller andet, - jeg kan ikke huske det.

Vi sigtede mod Musée d'Art Moderne, som vi beså med Hannah skiftevis i babybjørnen og i favnen. Da vi kom ud derfra, slog det os hvor forskelligt de værker alligevel var, selv om de er lavet indenfor en - i hvert fald i kunsthistorisk perspektiv - kort periode, nemlig fra omkring 1960 og fremefter. Museet, der er fra 1990 og som navnet antyder, er koncentreret om moderne kunst, dvs. ny realisme, pop art, amerikansk abstraktion, assemblage og mere til. Det er sjældent at man dykker ned i en anden epoke og oplever så mange forskellige slags udtryk - og det siger jeg ikke kun fordi vi er tættere på disse moderne udtryk, ej heller, tror jeg, fordi det historiske filter endnu ikke har homogeniseret vor tids kunst, men fordi vores tid simpelthen er mere forskelligartet. På særudstillingen, der - noget plat - hed Nice to meet you, var der både computergenereret kunst, video, foto, installation, tegninger (med tush og akvarel, Béatrice Cussol) og skulpturer. Der var et fuldstændigt hvidt rum lavet af Berdaguer & Påejus, der hed: Psychoarchitecture, 2007. Fire-fem huse, helt i hvidt, på sokler, der hvilede på noget hvidt gummi-lignende materiale omringet af hvide vægge. Man missede helt med øjnene. Sjælehuse. Synliggørelse af det usynlige indre.
- Hvilket hus er du? spurgte Rikke.
- Hmm, det der, sagde jeg og pegede på et hus, der lignede en en høj firkantet sko. - Nej, jeg mener det der, sagde jeg og pegede på en større villaformet bygning, der stod og balancerede på en lang snoet og bugtet slangelignende muskel.
- De er ligesom to helt forskellige huse, sagde hun og gik ud af rummet.
- Hvilket hus er du? spurgte jeg, men da var hun gået.

Nu bliver jeg afbrudt. Brevet er slut. Jeg vender tilbage. Men vender jeg mon nogensinde tilbage til sjælehusene? Måske. Måske om fjorten år. Vil de så stadig være der? Sikkert - for fjorten år går jo hurtigt. Det er jo lige om lidt. Så jeg kan få svar på mit spørgsmål. Hvis jeg da ikke selv har tegnet et hus til hendes sjæl. For er det ikke det man gør, når lever sammen? Bygger sjælehuse til hinanden.

Lange hilsener fra
Du ved nok.

2007-05-24T18:08:00.000+02:00

Femte rejsebrev fra Italien

Kære Henrik,

Det er eftermiddag og ude i horisonten rumler det. Fra øst kværnes der sten langt over skyerne. Tunge fælge trækker op til at køre henover den skyfri himmel, som hænger over Finale lige nu. Det har rumlet en halv til en hel time nu - og alligevel er Rikke gået ned til byen. Hun havde behov for at gå. Pludselig kan regnen komme. Styrtgrædende som Hannah - og lige så hurtig kan den holde op. Det har trukket op hele dagen. Det har været stillestående varmt. Måske det var grunden til at det var så svært at stå op. Dog spillede det også ind at vi igår kørte til Nice og tilbage. En fire timers biltur, hvor man skal holde tungen lige i munden, fordi vejbanerne er smalle, trafikken er tæt og alle kører hurtigt. Igennem tunneler og over broer med hundreder meter ned, store sving først til den ene side, så til den anden. Lastbilerne ligger tæt i højre bane og firehjulstrækkerne kommer helt op i røven på én med blinkende venstrelygte. Igår så vi også en Ferrari - det er ikke sjældent - som var helt oppe og snuse til en udstødning; venstrelygten blinkede meget utålmodigt (er der mon forskellige indstillinger til dette lys?), og da bilen foran ikke reagerede på dette signal, tog han den bare indenom.
- Det var en Brian, sagde Ole.
Hvis ikke det var en kvinde!, sagde Rikke.
- Okay, så er det i orden, blev vi enige om.

Pludselig var vi alene igen. Vi har haft besøg i seks dage af Rikkes mor og mormand. Mormor Ole kalder vi ham. Han er jo ikke morfar og han hedder Ole. Når man får besøg, låner man andres blikke. Selv om vi ikke er smeltet sammen med landskabet her (det tager mindst 27 år, såvidt Per Højholt), så er det os der tager imod, os der bor her, og derfor også os der allerede har fået skruet nogle briller på. Selv om det hele stadig ligger åbent som en kløft, parat til at blive erobret, og vores daglige besøg lader landskabet helt uberørt, mens vi stiger ombord i sengen efter dage fulde af forsøg på at trænge ind i dette landskab. Forslugen, appetittelig, tørsten og sulten efter at smelte sammen; utålmodig, trippende og foroverbøjet står han på klippen og skuer ned igennem dalen, ned til havet, flyveklar, klar til at indtage jorden igennem luften; disproportioneret forhold mellem tiden på jorden og appetitten på jorden. Små skridt. Vi læner os tilbage i vores manglende fortrolighed, griber fat om et strå og lader os flyde med. Terrasserne, lyset og lydene kender vi altså med et par ugers forspring, og vi går rundt og tror at vi kender det hele. Slår armene ud til højre og til venstre og leder mine svigerforældre rundt som om vi har boet her en menneskealder. De låner os deres blikke, og vi ser det hele på en lidt anden måde. Den vane der allerede efter et par uger har sneget sig ind, bliver sat i relief.
Nu kan jeg mærke dråber. Cementblanderen kører og kværner, så det snart står efter med vand. Dér satte en lille flue sig på min trøje - dens vinger glimtede af noget fugtigt.

Vi tog op til borgen på den anden bjergkam, som ligger lige overfor os. Da vi kom helt derop, var der en rusten jernlåge med hængelås og i væggen til højre sad der en - dørtelefon. Det var privat. Der boede ikke nogen. Der var ikke noget tag noget sted, men en dørtelefon var installeret.

Den anden dag kørte vi til Castel Vecchio, en middelalderby temmelig højt placeret med udsigt langt langt ned imellem de tæt bevoksede bjergsider. Her levede og døde Bjørn Afzelius. På en lille eng, hvor der sad nogle og talte sammen som om verdens fortrædeligheder kun var noget man havde hørt om fra en fjern radiosender, stod et digt af Afzelius indridset i en kobberplade: Guarda, che manto di stelle! / Senti, le carezze di vento! / E` notte, e` notte in Liguria! / Vieni, dormiami all'aperto! // Il vecchio Castello de Rocca Barbena / e` la`ad aspettare il nostro risveglio / Nessuno sapra` mai, le cose che ha visto / il vecchio Castello di Rocca Barbena.
Man parkerede bilen før man gik videre ind i byen. Gaderne var både for små og for stejle til biler. Over alle gyder sad der disse karakteristiske buer, der forbinder husene, som for at holde på dem - eller fordi man har kunnet lide fornemmelsen af at gå igennem porte, for det giver en port-fornemmelse, lige meget hvor man kigger hen. Til siden. Hovedgaden, der næppe var bredere end to mand tilsammen kunne strække arme og nå fra højre til venstre side, havde ikke disse buer, men derimod vinduer ud imod sig med skodder, der holdt hemmeligt liv skjult. Sidegaderne var snoede, så man ikke kunne se til bunds. Lys kunne næsten ikke nå ned, det var de for smalle til. Underlaget var knobret, som om stenene ikke var trådt ned, men snarere havde rejst sig efter århundreder.

Her holdt Josephine og Isak bryllupsmiddag. Det må have været smukt. Over fyrre mennesker til middag på engen her, med udsigt ud over bjergene, der denne dag stod i svag blå kontur mod en skarp eftermiddagssol, men den dag må have været beklædt med sølvstænk og træer, der lavede bølge for bryllupsparret; hvide duge, kandelabre, vin i mængder, kød, jakkesæt, kjoler og elskelige taler, lys i træerne, musikanter og gamle damer i sort, der kniber en tåre, børn der leger og mødre, der pylrer, helstegt pattegris og dunken i blodet, mascara og sved på overlæben, kavalergange og fjeder i haserne, hvide tænder, smurte struber og øjne som diamanter. Måske har det været sådan, dette bryllup, sådan forestillede jeg mig det med det sceneri og alle de italienske film spøgende i baggrunden.

Pludselig var vi alene. Vi omfavnede og sagde farvel, og kørte hjemad igen. Da vi så skiltet mod Monaco, drejede vi af. Og da vi så skiltet med Grand Prix, drejede vi også af der. Pludselig stod vi omgivet af reklamer på bannere for Johnny Walker og Marlboro og ikke længe efter kørte vi ikke længere på vejen, men på banen. Siderne havde autoværn og der var reklamer på siderne. Kunne jeg ikke også genkende dette sving fra fjernsynet! Det er i næste weekend at de kører. I selve Monte Carlo kunne vi ikke holde øjnene for os selv, fordi der var så mange mennesker der lagde beslag på dem. Åbne sportsvogne, glimtende smykker, solbriller og dyre kjoler, jakkesæt og smarte lystyacht-gutter, hvis flydende palæer vi pludseligt var iblandt. Langs Herkules-kajen, som den hedder, gled vores lille Ford Fokus så vores blikke blev helt defokuseret af al den rigdom, af alle disse kæmpe lystyachter, nogle med palmer ombord, høje som en fireetagers ejendom og unge atletiske sejlertyper med hård og guld på brystet, der så helt disproportioneret ud i de omgivelser dér: for små simpelthen - på samme måde som en pilot er for lille til at overbevise én om at det faktisk er ham der styrer et fly, og så helt deroppe fra spidsen: med den tunge betydning han har for flyvningen, må da i det mindste være placeret i midten. For balancens skyld. Ingen kiggede. Alle ville kigges på.

Vi holdt nålen i rillen og kørte ikke i grøften, men endte i Menton, en pensionistby lidt længere nede af kysten. Spiste og badede. Der kom et ældre ægtepar hen og beundrede Hannah.
- Børn bevæger sig mere i dag, sagde den ældre herre med hvid sixpence på og med en bred sydfransk dialekt. - Da vi var små, blev vi placeret imellem vores forældres ben og måtte ikke røre os.
- Bon continuation, sagde konen, og kunne ikke løsrive sig. Hun fik bon continuation adskillige gange uden at komme ud af flækken. Til sidst sagde hun 'bon continuation' og kontinuerede videre langs kysten.
Det samme gjorde vi - i modsat retning.

Servus fra
Du ved nok.

2007-05-24T18:07:00.000+02:00

Fjerde rejsebrev fra Italien

Kære Marianne,

Der ingen der kan beskrive Italien som Fellini. Dét er Italien. Simpelthen, du. Da vi var i Nice forleden, købte vi Amacord, og det er jo et festfyrværkeri. Det bobler af liv og alt muligt dejligt. Erotik, Marianne. Det er også hvad det er. Jeg nu ikke hvor meget erotik, der lige er i Finale Ligure. Det er jo mest gamle mennesker, du ved. Vel lidt som i Nice, der dog også har nogle unge her og der. Det findes også i Finale, men de er jo kiksede. Det er jo ikke ligefrem nogle man vender nakken af led af, du forstår hvad jeg mener, Marianne. Men hos Fellini er der jo hele tiden erotik. Drenget, vil jeg sige, store babser og måse, og Volpina, ludderen i den lille by, der i øvrigt nok er den mindst erotiske af dem alle, men stjernen i byen, klædt i rød stram kjole, som vi ser helt tæt på, og så kommer der pludselig en hestevogn med kvinder, der for et øjeblik tager opmærksomheden fra hende. Det får vi nok at høre for. Ja, vi måtte slukke computeren efter en time, den er ikke for lang, men vi var for trætte.

Vi havde spist middag i Finale Marina. Vi var de eneste på restauranten, og klokken var næsten syv. I foregårs gik vi igennem Final Borgo - middelalderdelen af Finale - og på det tidspunkt sad alle de lokale på restauranterne. Turisterne bliver spist af, og så kommer lokalbefolkningen ud. Men det var nu ikke det bedste måltid. I det hele taget har vi været lidt uheldige med vores restaurantsbesøg. Alle har sagt at man spiser uforligneligt i Italien, lige meget hvor. Men vi har faktisk præsteret at lave bedre mad hjemme - af alle de lækre råvarer og andre ting, man kan få i Coop-supermercato - end den de professionelle kokke laver på restauranterne. Vi har måske været uheldige. Men den spada - sværdfisk - jeg fik igår, blev serveret uden noget andet end en kvart citron ved halen. Nok var den ikke rå, men det var råt serveret. Det var lige lidt for meget for mig, Marianne. Og så tager jeg mig til portemonnaien: 10 Euro for sådan en sag, det synes jeg altså er for meget, Marianne.

Som primi - som ikke er en forret, men noget man tager før hovedretten, der logisk nok hedder secundi - fik jeg gnocchi. Jeg måtte jo smage det, jeg tidligere har kritiseret, og jeg havde ret. Det havde jeg faktisk, Marianne. Det var ikke rigtig pasta. Det burde forbydes. Nu var den altså temmelig gennemkogt, men det hører ikke til min livret. Men de tortellini som vi købte i Coop forleden og serverede med nogle tomater, basilikum, ristede pinjekerner, lidt olivenolie og balsamico, det var godt. Det er jo en klassiker, og selv om vi har spist den mange gange derhjemme, smager den helt anderledes her. Nu er det også friske tortellinier, og tomaterne smager jo som noget en tomatbonde har brugt 500 år på at fremavle: søde, uden at blive kvalme, friske, pikante og bare drønmeget af tomat. De har nogle specielle tomater hernede, der på overfladen ligner nogle sammenrullede larvefødder af grøn plastik. Når man skærer dem igennem, er det som om der indeni dem ligger en rigtig tomat; altså en rød én. De er heller ikke værst. De er faktisk helt fantastiske.

Da vi gik igennem Final Borgo forleden nat, med kigget ned ad de smalle gader, der var oplyst af gult natlys, kom vi fra biblioteket. Et temmelig stort og flot bibliotek, må man nok sige. Her kunne vi komme på nettet og vi lånte en film, men den er kun på italiensk, så det gider vi ikke. Men vi lånte også La Bohême, den er nu skøn. Og der er også noget Italien over den. Jeg forstår ikke en dyt af teksten, men musikken kan man jo altid nyde. Vi spiller den på computeren, selv om de små højttalere jo ikke yder musikken retfærdighed, men det er bedre end ingenting, for musik kommer man hurtig til at savne.

Lille Hannah udvikler sig hver dag. Hun får vilje, vil noget, og vil noget nyt hele tiden. Hun vil underholdes. Hun vil have mad - og så skal det altså være NU. Hun havde været lidt umulig nogle dage, og så gav Rikke hende en flaske - midt på dagen. Det var helt imod reglerne, men det var et helt utroligt skift i humør, som den flaske udløste. Nu giver vi hende flaske to gange om dagen, og igår fik hun grød for første gang. Fem teskeer fulde. Det er jo meget. Måske det var derfor hun var så utrolig i nat. Rikke får ikke sovet meget, du kender det, Marianne, det trækker tænder ud. Jeg prøver at hjælpe hende så godt, jeg kan, men det er ikke altid lige let. Ak ja, de børn.

Der skal dog ikke herske tvivl om at hun for det meste er glad, grinende, nysgerrig, - og når hun er utilfreds, ja, så er det jo også et sundhedstegn. Jeg tumler med hende, drejer hende frem og tilbage på sengen, det kan hun godt li'. Jeg tager lidt hårdere fat end Rikke.

Nå, men det er sikkert drønkedeligt at høre om andres børn. Jeg slutter nu - tager mig en kop te, selv om jeg har mere lyst til kaffe, men den kaffe vrider på den anden side også min hjerne af led, så deeeettt....

Kærlig hilsen,
Du ved nok

2007-05-24T18:05:00.000+02:00

Tredje rejsebrev fra Italien

Kære Henrik,

Under min computer her ligger der kanel, peberkorn, muskatnød, pimenton, anis, tørrede laurbærblade, grønne peberkorn, chili og mere til, men intet dufter, for det er dugen jeg ser på. Den kan vaskes af med en klud uden at nogen krydderier forsvinder. Der står lyserøde hortensiaer i en blå kande - de dufter, de er virkelige - og to stearinlys, der til forveksling ligner alterlys.Vi betalte en formue for nogle andre stearinlys forleden. Det er ikke noget man bruger i hjemmet - kun i kirken. De må have troet vi var en frikirke. Det bløde skær, som stearinlys giver, kunne ellers godt klæde dette hus, der kun er lyst op af nøgne pærer, der ikke engang har en lampe at hænge i. De hænger ud fra væggen i ledningen som en mand man har glemt i galgen.
Over mig hænger der bærende bjælker fra 1500-tallet og tværbjælker fra sidste årti. Vinduerne må være fra Berlusconis tid - de er lige så glatte og hvide som hans tænder - men de sidder i mure fra dengang Michelangelo levede. De er kalket hvide og giver hvidt ekko, når man skriger.

Jeg er rykket udenfor på en af terrasserne. Kirsebrætræet kaster en skygge der slæber sig over det brune træbord som en stor gennemsigtig snegl. Glasset med vand fra igår er blevet fire insekters grav. En gul tung rose på et lille rosentræ åbner sine kronblade mod formiddagssolen som en baby - uden at ænse hvordan den kaster en skygge over dens søster, der med indfaldne blade hænger med hovedet, som om den er tørstig efter at kysse jorden.
Ukrudtet skyder op langs den faldefærdige mur, som stærke gevækster også har boret sig ind i; og på trods af tyngdekraften knejser de opad langs muren, som om de har det bedst ved langsomt at sprænge muren og kile sig ind i alle sammenføjninger. Den smuldrende cement sidder stadig i øer over de råt tilhuggede sten, der afsætter blod såsnart man rører dem.
Der går nogle ensomme mænd rundt blandt oliventræerne på terrassen på den anden bjergskråning. Han har en blød blå hat på og sammensunkne skuldre. Nede i dalen går der nogle andre gamle mennesker og rytter op blandt vinstokkene.

Vi er endt i en by fuld af gamle mennesker. Hovedet på dem er faldet lidt forover, mens tandkødet er krøbet opad. Gangen er slæbende, mens blikket følger fødderne som for at sikre sig at de faktisk bevæger sig. Halvdelen af indbyggerne kører i rullestol, mens den anden halvdel kører rullestolene. I weekenden springer de unge ud. På de små striber offentlig strand, der er presset ind imellem betalingsstederne, blev hver en centimeter sidste søndag dækket af nøgen hud på nær et par promille nylon. Kvinderne lå på maven og lod sig varme af solen og mændenes blikke. Selvfølgelig var der ikke nogen topløse, så alle kvindernes kvindelighed blev endnu mere udstillet. De topløse mænd stod i strandkanten og mens de snakkede med hinanden lod de en hånd køre over deres bryst. En teenager med for lille bh tog en flaske med vand og hældte den ud over en dreng, der spjæt-rejste sig op og gav tilbage med samme mønt. Under hvin og skrig. Behændigt uden at forstyrre nogle andre. På kolonnaden bag alle de glinsende huder stod nogle afrikanere med poser fulde af syntetiske varer, som de faldbød de forbipasserende.

Finale Marina: De snævre gader med sine middelalderlige dimensioner, de skæve huse, de krakkelerede facader, vasketøjet der hænger udenfor vinduer under vægkrukkerne med blomster, der krænger sig udover kanten, de små butikker, der med sine næsten-lækre varer, leger storby, isbaren på hjørnet, der laver de bedste is på kontinentet. Så er der netcafeen ikke langt fra stationen, hvor den kvindelige bartender prøver at overdøve porcelænets hvin og klirren og en mand kommer ind og ud under stor ståhej, med alvorlig og ophidset mine, går ud og kommer ind igen, afleverer nogle replikker for derefter at gå ud og komme ind igen for at aflevere fortsættelsen til det, han lige kom fra. Senere er han ved stationen, hvor han også går fra ét sted til et andet for at aflevere nogle vigtige sætninger. Og han er ved isbaren, hvor han også siger noget indispensabelt for - som et postbud uden breve - at løbe videre til næste ubestemmelige destination.

Himlen er så klar idag. Der er en ensom sky, der kigger ned på den ensomme bonde. Den er flækket midt over som pletten her på muren. Bjergkammen står skarpt som et knivsæg i dette lys, en knivsæg der skærer fra sig. Den store ætsende appelsin på den azurblå himmelsilke sprøjter synlighed ned over jordens ansigter, så appelsinerne på træerne udenfor vinduerne bliver alt for hurtigt modne og falder til jorden som spildte liv. Cypressen står så høj og strunk og overfalder blikket med sin nærhed. Den frodige søjles balanceakt overdøver i al sin tavshed det rodløse knoglekarneval der sætter maske på maske for at dække over tomheden. Jeg ved ikke hvilken én af maskerne, der skriver disse ord. Men solen skjuler også - alle stjernerne, der høfligt må fortrække, når denne stjernetonser over dem alle buldrer frem over himlen og udraderer alle sine søskende i timevis. Om dagen er der kun plads til én stjerne - derfor er natten så smuk: der kan alle stjernerne være med.

Du er også med i det, jeg skriver, Henrik.

Fra
Du ved nok.

2007-05-24T18:02:00.000+02:00

Andet rejsebrev fra Italien (12. maj 2007)

Kære Frederik,

Ligesom George Sand skrev kærlighedsbreve til Alfred de Musset med den helt åbenlyse hensigt at bruge brevene til en bog, vil jeg også skrive et rejsebrev til dig med den helt åbenlyse hensigt at lægge den ud til offentlig beskuelse.
Villy Sørensen sagde engang at breve ikke må kopieres, det er jo en gave man giver til modtageren. Så det med at skrive breve med mellemlagspapir - du kan huske disse sorte tynde gennemslagspapirer, man brugte i ældgamle dage, sådan for ca. 20 år siden - er, mente han, omend ikke uanstændigt, så i hvert fald upassende.

Dét er også en udtalelse fra originalernes tid, dengang hvor en kopi altid var ringere end en original. Som om et brev kun er ægte, hvis det ikke er kopieret. Og helst håndskrevet. Men uanset hvad, så må man sige at opfattelsen af forholdet mellem original og kopi har ændret sig kraftigt med den digitale teknik, hvor originalen er identisk med kopien. Vi skriver jo også breve og mails på og via computer - her er der ikke længere tale om nogen original. Det gør selvfølgelig et håndskrevet brev endnu mere værd - og endnu mere kærkomment. Ikke desto mindre er der, når vi nu skriver breve på computer - og det gør jeg - ikke forskel på original og kopi. Mine mails bliver for eksempel autormatisk gemt i min sendt-mappe. Er mine mails mindre værd af den grund?

Det krukkede hos George Sand - og derfor også hos mig - er selvfølgelig at det, der er tænkt som en gave til den anden, i virkeligheden er en del af et personligt projekt; - der i sidste ende intet har at gøre med modtageren af brevet. Eller gaven. På den anden side kan modtageren også godt - og med god grund - blive smigret over at han netop er det objekt, igennem hvilket dét kommer frem, som er af interesse for flere.
Og til dem, der læser over skulderen på modtageren, ja, så er det jo ofte mindst lige så interessant at læse andres breve som at læse dem, der er stilet til én selv.

Et kærestepar. Et barn på fire måneder. En datter på otte et halvt. Væk i seks uger. Italien. 200 kvadratmeter. Stengulv og næsten ingen møbler. Det er situationen lige nu.

Igår sendte vi Eja hjem. Helt alene. Jeg har sovet med hende i elleve dage. Under samme tæppe. Når man på denne måde har været så tæt på hende, opleves det endnu mere tomt at være uden hende. Men hvordan må det ikke være for hende. For jeg lægger mig nu ind til Rikke i stedet for. Hun har ikke nogen at lægge sig ind til. Hun kommer hjem til sin egen køjeseng, hvor hun sover alene.

Vi har været udenfor stort set alle nyheder de sidste tolv dage. Det eneste vi ved er at Sargozy er blevet Frankrigs nye præsident, og at Naser Khader sammen med Gitte Seeberg, Anders Samuelsen og nu også Leif Mikkelsen (V) er gået sammen om at danne Ny Alliance, der allerede har flere medlemmer end Det Radikale Venstre. Det er interessant, men vi er på afstand af det. Har ikke mange oplysninger, men laver derfor vores egen lille historie. Der skal heller ikke mange oplysninger til før ens egen historiefortæller går igang.
Vi griber ud efter det offentlige. Samtidig med at det piner os.

Vi har faktisk fjernsyn, men har ikke åbnet det én gang endnu. I stedet har vi på computeren set en masse afsnit af Casper og Mandrilaftalen plus noget af nogle andre film. Men Mandrilaftalen kunne vi være sammen om. Eja på otte et halvt, Rikke og jeg - og selvfølgelig lille Hannah, der jo bare forstår alt. Bare det blik. Her kan vi seriøst tale om: 'intet filter'. Det er jo et udtryk flere og flere bruger i dag. "Der er bare slet ikke noget filter", siger man om folk, der dels er meget talentfulde, dels bare sig selv. Så er der slet ikke noget filter. Det rene menneske!

Vi griber også ud efter offentligheden og nyhederne - hvis ikke snarere nyhedsstrømmen - fordi det til daglig er så stor en del af vores hverdag. Offentligheden er filtret ind i vores familiere to-, tre- og firemandsforhold, så der opstår et vakuum, såsnart nyhedsstrømmen stopper. Den er med til at danne den grundstøj uden hvilken vi bliver nød til at kigge på de alvorlige og svære ting. Samtidig med at den bekræfter os i at vi er en del af en større virkelighed end vores egen.

Det er jo også hvad Hannah gør. Hun er så vågen. Og underholdningssyg. Selv om det ikke er det bedste ord. Hun er nysgerrig. Hun griber også ud. Med hænderne efter det der rækkes hende, en hånd, en næse end rangle. Og med blikket rækker hun ud efter andre blikke og interessante ting at kigge på. Det hele er interessant. Ser det ud til. Dog ikke det hele, for det sker jo, at jeg stikker hele krydderen ned til hende uden at hun kan slippe blikket fra et eller andet i loftet. Som om hun slet ikke ænser den store gryde med to udspilede øjne, der pludselig befinder sig fem centimeter fra hendes fine lille hoved. Så kigger jeg op i loftet og ser bare nogle bjælker. Jeg kigger igen og spørger: "Hvad er det dog, du kigger på, Hannah?" Det svarer hun ikke på, for hvis jeg ikke kan set det, ja, så kan jeg ikke se det, og så kan man ikke forklare det. Lige som med vitser. Den er kun sjov, hvis ikke man skal forklare. Det er ikke nok at man har forstået den. Man skal selv forstå den.

Okay da, så kigger jeg igen og prøver at forstå vitsen ved at kigge op i et bjælkeloft. Jeg kigger ned på hende igen, og dét kan jeg se en vits ved. Hendes arme spræller og hendes ben spjætter. Det er elektricitet i kroppen.
Dét er faktisk ikke at gribe ud. Der er stor forskel på den måde armene og benene går ud i verden. Armene griber ud, mens benene sparker ud. Armene og hænderne søger at gribe fat i noget, men benene bruger bare rummet foran sig til at udvide sig, til at få lebensraum.

Den måde som kroppen udvider sig på - og det må være, hvad den gør, når den sådan fægter sig vej ud i rummet foran én - er ikke at gribe ud efter noget, sådan som i første omgang hænderne gør, og i anden omgang: blikket, ja, og for babyer jo også munden gør, når den er sulten efter indtryk og mælk. Musklernes udfoldelse og trangen til at bevæge sig hører med til at vokse: jo større man bliver, desto mere vil man bevæge sig og udvide sit territorium. Når man så udvider sit territorium, er der to måder at reagere på det man møder: ved at tage det ind eller ved at støde det fra sig.
Menneskets udvikling er vel sat sammen af disse to bevægelser: udvidelse og indlemmelse. Benenes og armenes måde at nærme sig verden på. Ved at gribe og sparke ud.

At gribe ud efter noget i omgivelserne, som man vil indlemme. Og udvide sin krop og sin bevægelighed. Et er i grunden erobringens og teknikkens natur. Man vil ud og tage ind, og man dygtiggør sig i at komme ud, bliver mere og mere finmotorisk og opfinder tekniske redskaber, der ligger i forlængelse af kroppen og dens bevægelser. Man opfinder en kniv i stedet for at brække brødet. Man laver en hammer i stedet for at banke med næven. Man opfinder hjulet, der gør det lettere at transportere ting og mennesker i stedet for at gå, løbe og bære. Og så videre. På den måde udvides menneskets rum. Man bliver hjulpet til at gribe ud efter nye ting, og jo bedre man er til at gribe ud efter tingene, desto bedre er man til at finde egnede kropsforlængere.

Er vi også kommet til Italien på denne dobbeltbevægelse? Jeg var lige ved at sige: tvært imod. Det er mere en 'lad-os-komme-væk'-bevægelse. Lad os tage en pause fra hverdagen derhjemme. Lad os komme væk fra Danmark.
Men også: lad os se noget nyt.
Dét er det samme som Hannah, der kigger efter nye ting. Selv om alle de ting, hun ser på, er nye.
Og er der erobring i at tage til Italien? Er der teknik?
Vi vil indlemme nye indtryk i vores sind. Vil vi også blive bedre - lære noget nyt?

For mit eget vedkommende har jeg taget italiensk grammatik med og jeg er kommet til lektion fire. Det er sjovt at stige ombord i et nyt sprog. Det bliver sjovere, jo flere sprog man kan, og man kan jo altid bruge italiensk som afsæt til at komme ned i latinen igen. det italienske sprog - og sprogtone - bliver stille og roligt indlemmet i vores system.
Så har jeg taget Dantes komedie med. Det viser sig altså at der stort set ikke findes nogen anden forfatter i verdenslitteraturen, der har betydet så meget for et land - en nation og dens dannelse - som netop Dante. Shakespeare og Goethe medregnet. Så ikke kun for den litterære kvalitet, endsige den teologiske, for her får man virkelig at vide, hvordan helvede ser ud og hvad man ikke skal gøre!, men også for den nationale historie er det interessant at læse.

På den måde griber vi også ud, selv om vi aldrig kommer op på det niveau som lille Hannah lægger for dagen, og selv om vi sikkert også er kommet i en alder, hvor vi ligeså meget griber indad som udad. At hun i forhold til sin vægt spiser hvad der for os ville svare til cirka femten kilo, siger lidt om hvad hun også mentalt for fordøjet. Og at vi ikke er sene til at nyde isolationen fra verdens tant og fjas, - kun at høre fjern støj fra Boogie Street - siger noget om hvad vi indtil videre enten har raget til os eller har været for ureflekterede eller ufiltrerede til at holde ude. Måden vi bevæger og ordner vores ting på, siger noget om hvor mange år og hvor mange vi har været i berøring med materien. Vi flyder mere og mere sammen med den, hvad der giver denne dobbelte følelse af suverænitet og - død. For jo tættere vi kommer på materien, desto mere indlemmer vi jo det livløse stof.
Ikke desto mindre mærker jeg mere liv her og nu end jeg har mærket i mange år.

Dette er lidt af hvad der spøger imellem mine tindinger, Frederik. Jeg vender tilbage med mere senere.

Med mange hilsener,
Du ved nok.

2007-05-14T21:30:00.000+02:00

Første rejsebrev fra Italien

Kære Marianne,

Så er vi i Italien og Romerriget ligger i ruiner. Der er ruiner overalt. Hvorfor har de ikke bare revet dem ned og bygget noget nyt? Vi er jo over det der med korsfæstelser, legioner og guder, der besvangrer mennesker. Der er oliventræer og vinstokke, det forstår jeg. Olivenolie og vin, dét er Italien. Og spaghetti - og tortellini, tagliatelle og gnocchi. Gnocchi kan jeg ikke li'. Kartoffelpasta, det er da vulgært. Enten laver man pasta eller også gør man det ikke. Selv italienerne kan altså ikke rigtig beslutte sig, for gnocchi er altså ikke rigtig pasta. Basta. Men vinen! Ja, den kan jeg altså godt skrive hjem om. Den er bare god. Det er hvad jeg kan skrive. Den smager af en blanding af Fiat, macho, ruin og lakrids. Altså det rigtige Italien.

Men hvad laver man så i Italien? Det er ikke rigtig til at sige det, for det ser ud som om kvinderne går på indkøb og mændene sidder på restaurant – hele dagen. Hvis ikke mændene står på gadehjørnerne og snakker med hænderne, mens kvinderne går forbi for at blive set på. Op og ned ad stræderne. Og ikke ud af flækken på hjørnerne. Eller også kører de på deres Piaggoer, altså de der små scootere, som de gasser i bund, så de overhaler deres egen skygge. Som de for øvrigt ikke har nogen af. For hvor er italiernes skygge egentlig henne? Afrikanerne har jo store skygger, selv om solen altid står lige over knolden på dem, så skyggen er sådan en lille gnalling langt nede under fødderne på dem. Alligevel har de kæmpe skygger. Men italienerne har ingen skygge. Enten bærer kvinderne deres skygge i deres lille Louis Vutton-taske om skuldrene eller også bærer mændene deres skygge i deres italienske læderetui til skygger, sådan nogle de enten bærer om deres håndled eller i inderlommen på deres skræddersyet jakkesæt. Og så er det, at de tager den frem, når de er i kirke og går ind i skriftestolen. Her presser de deres skygge igennem det lille net ind til præsten for derefter at gå lettet ud af kirken. Med tyndere pengepung og en mere slunken Vutton-taske.

Man hvad laver de? Igår så jeg en mand med bredstribet trøje. Han gik som en jolle i søgang. Hans skuldre bølgede frem og tilbage som en vippe, og han kastede sine ben frem som en mand, der lodser et skib. Og jeg tænkte: han må have arbejdet. Så meget kan jeg sige, Marianne, han må have arbejdet. Med den gang og den krop. For slet ikke at tale om den krop, vi så igår: Ved sådan en lilletrehjulet tuk-tuk, som man (i Thailand) kalder disse små tomands-mikrolastbiler med lad, stod der nogle mænd og chattede, som kun italierne kan, altså sådan med hænderne og dette meget alvorlige blik i øjnene, der på et sekund kan slå om i latter og flirt og vrede og passion og alle mulige andre udtryk, omskiftelig med andre ord; nå, men der stod der så en lille flok mænd, hvor iblandt der stod en lille fyr, der havde den mest deforme krop, jeg i mit liv har set en ikke-handikappet have. Det vil sige: jeg kender den kropsform fra Ole Lund Kirkegaard. Hans krop var en omvendt kegle: kæmpe bred for oven og så ellers stærkt indsnævrende ned efter. En lille bitte hofte under nogle hærde-brede skuldre, og det var som om benene var tynde som tændstikker under denne jernovn af en overkrop. Skipper Skræk, Orla Frøsnapper og Arnold Schwarzenegger i en italiensk mælkemands forklædning.

Forleden så vi også en lille gruppe italienerne på torvet i Final Borgo, en henrivende lille middelalderby med bymur omkring, en bymur så alle føler sig beskyttet og kan slappe af og slentre rundt med hjemmelavede is og kigge på butikker og hinanden, - i denne lille gruppe (italienerne er altid i gruppe) var der en rigtig pumpet macho. Mænd der ikke kan få deres arme ned langs siderne, fordi de bruger fem timer om dagen til at få franskbrødene i armhulerne til at hæve, har ofte deres arme så løst hængende - hvilende på armhuledejgen - som for at demonstrere hvor mange muskler de har. Hvis man brugte muskler til at holde armene ude fra kroppen for at vise hvor mange muskler man havde, havde man jo ikke så mange, som man gerne ville vise. Men det havde vores Don Juan her: helt afslappet gik han rundt, han kunne også godt have haft en is i hånden, det havde han ikke, men han burde, og så havde han disse trækninger i ansigtet, som skal til for rigtig at kunne slappe af.

Hvad er det mon man ser, Marianne? Jo, det må jeg fortælle. Jeg sidder på en terrasse med valmuer, rosentræer, og lidt nede citrontræer og appelsintræer, oliventræer og vinstokke. Terrasserne er lavet før år 1000 og huset vi bor i, er fra 1500-tallet. Fundamentet i hvert fald, for gaskomfuret og opvaskemaskinen, der er så genbrugsorienteret at den nægter at vaske alle madrester af, må senest være fra forrige århundrede. Ret fremme bugter vejen sig ad hvilken vi kører her op. Der er så mange snoninger og man dytter lige før man går ind i et sving, så menneskene på den måde smukt akkompagnerer fuglene og frøerne i deres pippen og kvækken. Der er en dytten, båtten, kvidren og quakken. Piaggoerne er der hele tiden. Piaggoen må for italieren være som bilen er for amerikaneren.

Med andre ord: Vi sidder på en skråning, halvt oppe på toppen af bjerget, halvt nede i bunden af dalen og ser på en færdiglavet borg fra efter Spanierne forlod området og på en ruin, som spanierne ødelagde, da de forlod Finale, og på en by på den anden skråning, Perti, med en lille håndfuld huse (en håndværker-håndfuld, mindre end ti), hvor der selvfølgelig er en lille bitte kirke med et kirketårn med to frithængende klokker. På skråningerne er der også en række elmaster og på toppen af kammen, ser jeg nu, er der en sender-lignende tingest - eller også er det en kæmpelampe, i hvert fald er der en stærk lampe, der lyser ind af vinduet om natten. Om natten er der også denne uglelignende fugl på færde, der fanger slanger. Jeg vågnede en nat og troede jeg havde astma, sådan lød det: hivende efter vejret, men min vejrtrækning var udmærket, og da jeg blev et gram mere vågen, fandt jeg ud af at det måtte være et dyr, og vi har hørt om denne ugle, der flyver ud i natten og fanger slanger. Jeg faldt i søvn og forestillede mig hvordan det måtte være at spise en slange, der snoede og bugtede sig i munden på mig. Sådan kan man falde i søvn på mange måder. Min computer er ude for batteri.

Hej, hej, Mariannne.

2007-01-30T13:31:00.000+01:00

Om Konwitschnys Lohengrin på Det Kongelige Teater

Den nu - desværre - afdøde danske instruktør Henrik Sartou sagde engang at man skulle gå i teatret for at lære at elske. Når man går i Det Kongelige Teater for at se Peter Konwitschnys Lohengrin, der i den grad handler om kærlighed, kan man godt komme i tvivl om Sartous devise er alment accepteret. Her er den guddommelige Lohengrin flankeret af korte bukse-klædte skoleelever og når han skal giftes med Elsa, som han har reddet fra døden, får han en blå dug bundet overskrævs, der signalerer hans kongelige status, mens en skolepige flår et gardin ned fra vinduet og bruger det som brudeslør til Elsa.

Konwitschny har forklaret at det sarte og ømme forspil til - og derfor esssensen af hele - Lohengrin beskriver en dyb længsel, der kun bliver udtrykt forsigtigt og tilbagetrukket - som et dybfølt ønske hos et barn. Koret i Lohengrin veksler mellem at være militaristisk og følsomt, mellem at være opsvulmet af stormagtstanker og i inderlig medlidenhed med Elsa. Koret opfører sig som børn - som en skoleklasse.

Det er med andre ord koret og ikke helten der har sat scenen. Hvad betyder det?

Det betyder i første omgang at hovedkonflikten i stykket trækkes i baggrunden. I centrum står - siger Konwitschny - 'det andet'. Lohengrin er sendt fra det fjerne og søger at indgå ægteskab ikke kun med Elsa men også med denne verden. Han er guddommelig og derfor kan han ikke benævnes. Hun må ikke spørge om hvad han hedder.
Det er et ældgammelt tema, navneforbuddet og navnemagien:
I eventyret om Rumleskaft bliver trolden overmandet idet møllerdatteren kender til hans navn. I Gammel Testamente siger Gud om sig selv: jeg er den jeg er; hvad der også er en omgåelse af trangen til at navngive. Desuden kunne man godt skrive Guds navn, men ikke udtale det: For at Gud ikke skulle forsvinde, måtte man holde fast i at han havde et navn, men for ikke at øve vold på den ubegrænsede ved at benævne ham med et begrænsende navn, måtte man ikke udtale navnet. Også en form for navneforbud, som der så ofte er i forbindelse med guder.
Det mest direkte forlæg for Lohengrin er Semeles kærlighed til Zeus, der heller ikke kunne forblive navnløs. Semele måtte også kende sin elskers navn. Så idet Tordenguden måtte vise hvem han var, skulle man være stærkere end et lyn for at overleve.
Blot tre eksempler på hvordan der er magi forbundet med navne.

Det er kun mennesker der kan bo i deres navne. Men derfor må mennesker også kende hinandens navne for at elske dem. Lohengrin vil indgå en pagt med et menneske, men ikke på menneskelige betingelser. Elsa går ind på betingelserne, men er alligevel så meget menneske, at hun må bryde dem: og spørge efter hans navn. Det er hovekonflikten.

Men hvor hører sådan en konflikt hjemme i et klasselokale? Når der fægtes med sværd, er det træsværd. Man må le. Når de skal giftes, sker det ved katederet. Brudelejet er et lagen på to gymnastikmadrasser. Man kunne le, hvis det var morsomt.

Konklusionen er at et stort drama er gjort lille. Børnenes verden kan være stor, hvis man ser det fra børnenes eget niveau, men udefra set er den jo lille.

Lohengrin er et romantisk drama der starter som et eventyr, men slutter som en tragedie. Dramaet prøver at forme de store følelser mellem voksne mennesker. De har dog ringe kår i Konwitschnys opsætning. Selv om dramaet ikke viser en lykkelig udgang på den store kærlighed, ligger der alligevel et stort ideal bag ønsket om den ubetingede kærlighed. Det er den som Lohengrin er drevet af, og det er det som navneforbuddet udtrykker: Du behøver ikke at kende mit navn for at elske mig. Elsk mig ubetinget. Den ubetingede kærlighed blandt børn gælder kun deres forældre og det er hen helt anden kærlighed.

Det er som om Konwitschny ikke tror på den store kærlighed; at denne trang til at sige tingene direkte, især at vores civilisation og vores teater er ved at dø, som Konwitschny mener, heller ikke levner synderlig tro på at kærligheden er mere end en drengeleg i et klasselokale.

I så fald kan man ikke gå i teatret for at lære at elske. Kun hvis man er tilfreds med at elske småt.

Her et billede fra Robert Wilsons opsætning af Lohengrin på Metropolitan

2007-01-19T23:19:00.000+01:00

Den stjålne nationalfølelse - og et pip om litteraturens opgave

Man må vriste myten fra den intellektuelle facisme og gøre den humant funktionel. Jeg har i lang tid ikke gjort andet". „Man muss dem intellektuellen Faschismus den Mythos wegnehmen und ihn ins Humane umfunktionieren. Ich tue längst nichts anderes mehr.” (Thomas Mann til Karl Kerényi, d. 7. september 1941.)

Et af de store problemer i Danmark de sidste ti år har ikke været Dansk Folkeparti, men den manglende modstand imod Dansk Folkeparti. Og så har det ikke engang skortet på modstand, men modstanden er gået helt hen over hovederne på den store del af befolkningen, der stemmer med ryggen til Europa. Noget af det mærkeligste er at disse smarte politikere har haft held til at erobre danskheden - uden at få nævneværdig modstand. Som om det ikke betød noget for andre. Som om det var i orden at danskhed skulle forbindes med hvad man på tysk kalder Ausländerfeindlichkeit. Dansk Folkeparti må gerne have del i den danske nationalfølelse, men at have taget patent på den er lige godt for stærkt. Og så er det altså ikke det værste: det er at de har fået lov til det.

Det danske band Sterling synger: Jeg kan huske dengang jeg ikke følte skam da de sang Der er et yndigt land (citeret efter hukommelsen). Det er en udbredt følelse. I dag betyder flaget ikke det samme, - reaktionen er at man griner af den sentimentalitet, der knyttes til det. Flaget er kun et symbol og skal derfor ikke regnes for mere end det er.

Nu er det bare sådan at der næsten ikke er noget i vores virkelighed der ikke er symbolsk. Hvad der leder videre til sproget: For er man først i gang med at skamme sig over sit land, er der ikke langt til at skamme sig over sit sprog. Det er måske endda sværere at løsrive sig sit sprog end sit fædreland. Skammen over fædrelandssangen bliver til ubehag for sit eget sprog. Hvad gør man så? Tier. Og man tier endda også når ordene bliver taget ud af munden. Hvorfor bliver de taget ud af munden på os? Det gør det ikke fordi ungdommen begynder at tale grimt. Det gør det ikke fordi angloficeringen er over os. Det gør det ikke fordi computersprog og vulgærnaturvidenskab invaderer vores tankegang. Det gør det fordi tonen er blevet så uskøn.

Tonen! De der taler allermest imod vigtigheden af tonen er selvfølgelig de, der har den allerværste tone. Og det er lykkedes for dem at få puttet de mennesker der ønsker en anden tone i skuffen for de såkaldt 'politisk korrekte', en utvetydig negativ betegnelse, der paradoksalt nok betegner den der bruger udtrykket som korrekt - men bare på den fede måde.

Det er altså ikke kun flaget, danskheden, 'den danske mytologi' og nationalfølelsen som er blevet indskrænket og politiseret siden Dansk Folkeparti begyndte at slå kiler ned i integrerede størrelser som Danmark og Europa, dansk folkelighed og universelle idealer, det er også store - og vigtige - dele af vores sprog der er blevet forpurret af en flok meget dygtige strateger, der har kunnet finde og udnytte især et svagt punkt i demokratiet, nemlig demokratiets risiko for ochlokrati, pøbelvælde, det som en renlivet populisme regerer i kraft af. De har været en befrielse for mange, der har mærket den store frihed ved at kunne slippe den indre svinehund løs, der desværre havde vokset sig stor og glammende under et socialdemokratisk styre. Og ingen har kunnet tæmme dem - men mange har kunnet bruge dem.

Dét er blandt andet hvad litteratur skal til for: at udvikle og holde fast i et anstændigt sprog, der hverken bliver tandløst eller bare gør af alt der ikke lige ligner en selv. Det var hvad Thomas Mann gjorde med sin største roman Josef og hans brødre, og det er et en legitimering af litteraturen der ligger langt fra det normale underholdningsprægede litteratursyn som de fleste dagblade praktiserer. De æterbårne medier kan man slet ikke tale om når det gælder litteratur, for her er litteraturen jo stort set fjernet. Det journalistiske sprog der fylder mere og mere har været med til at undergrave nogle af de vigtige samfundsmæssige funktioner det litterære sprog har. Der er desværre meget langt til at litteraturen blot tilnærmelsesvis kan få en debatskabende rolle som f.eks. i Tyskland, hvor den heller ikke har meget at skulle sige i det politiske liv.

2006-12-11T08:43:00.000+01:00

Selforganisering

Den danske kunstnergruppe Superflex er initiativtager til antologien om Selvorganisering. Den er lavet som en slags inspirations- eller værktøjsbog til andre eksisterende eller fremtidige selvorganiserende grupper. Bogen er fyldt med meget forskellige eksempler på selvorganisering fra hele kloden (fra Djursland til Bangladesh), men ind imellem eksemplerne er der også uddybende essays (af bl.a. Lawrence Lessig) om nogle af de juridiske, politiske og økonomiske perspektiver af selvorganiseringens princip.

Som simpelthen er det: at gøre det selv.

Intervieweren i Deadline havde den aften, hvor det var blevet annnonceret at Muhammed Yunus fik Nobels fredspris, præcis forstået pointen i Yunus' projekt, idet han i begejstring næsten lettede fra stolen og sagde: "Jamen, de har jo gjort det selv!".

Bogen har også et bidrag af Yunus.

Selvorganisering er en måde at tænke på, der får mest ud af det forhåndendværende; en form for autonomi, der på den ene side bryder med den traditionelle venstrefløj, fordi den ikke nødvendigvis har revolutionen og den globale forandring som det første mål, og på den anden side distancerer sig fra den traditionelle højrefløj, idet den bruger markedskræfterne og den eksisterende teknologi til at vende magtforholdene om.

Og så har selvorganisering et æstetisk potentiale som mange andre end Superflex trækker på, og som er med til at bane vejen for nye kunstformer.

Bogen er redigeret af Will Bradley, Mika Hannula, Christina Ricupero, Superflex samt medredaktør Sylvester Roepstorff. Grafisk tilrettelæggelse, Rasmus Koch. Den er kommet på Lukas & Sternberg, New York og er støttet af Nifca. Klik her for mere information på Nifcass hjemmeside. Mere om Superflex her.

2006-12-01T09:40:00.000+01:00

Når der ikke er mere at sige

Ved dagens begyndelse, fredag d. 1.12.2006

Bono fortæller i en film om Leonard Cohen (I'm your man, 2006) at det kun er få digtere der har bevæget sig helt ud til kanten og kigget ned i afgrunden, men det er stort set kun Leonard Cohen, der har tilladt sig selv at le på dette sted. Og det sker i en af de største sange, Cohen har lavet, og som er indspillet af adskillige andre sanger, nemlig Halleluja.

I virkeligheden er det vel også den eneste reaktion et fornuftigt menneske kan ha' på dette udsatte sted. Hvis panden rynkes, knoerne blegner og musklerne stivner, har man så overhovedet været på det yderste sted? For sådan reagerer man, når man stadig holder fast på sig selv, hvad man ikke kan fortænke nogen i, men på den anden side, så er der måske et sted endnu længere ud, hvor man også har sluppet sig selv.

Den slovenske filosof Slavoj Zizek har gjort opmærksom på hvordan afgrunden er et tilbagevendende sted for Hitchcocks hovedpersoner. James Stewart, Kim Novak, Gary Grant og James Mason har alle sammen været ude ved afgrunden, hængt i en faldefærdig tagrende eller haft fat med det yderste af neglene i en porøs klippeafsats og set ned i det svimlende dyb. For filosoffen og psykoanalytikeren Zizek er det selve intetheden, som hovedpersonen hænger ud over, det er selve tomheden som stirrer tilskueren lige ind i øjnene, og hvad er det man ser her. Det er subjektet selv. På samme måde som når man ser i et spejl: man ser sig selv, men i virkeligheden er det bare en refleksion, altså ingenting i sig selv.

Dét er noget af det mest gysende. At se sig selv. Og at se sig selv som intet. Det er en mulighed der hele tiden lurer og hvis gysende effekt bestemmer mange af vores handlinger. Vi prøver hele tiden at undgå dette spejlbillede. Hvordan? Man skulle tro at hvis man undgik at se sig selv i spejlet (fordi man var bange for at se sig selv som intet), så ville man vende sit ansigt bort fra spejlet. Men fordi grunden til at man vil undgå at se sig selv i spejlet, er angsten for at se sig selv som intet, vil det at vende ansigtet bort fra spejlet jo samtidig bekræfte én i denne angst, fordi billedet forsvinder, når man kigger bort. Og så må man hellere vende ansigtet ind mod spejlet igen.

Det gælder altså med andre ord om at fortrænge den tanke, at ens spejlbillede skulle være intet, hvad man for eksempel gør ved at gå i biografen og glemme os selv lidt, ind og se en Hitchcock-film for eksempel, der på den mest eklatante måde fremstiller subjektet som et - intet. Lige meget hvad man gør, så forfølger de tanker os, der gør os allermest angste. Hvis vi er bange for at forsvinde i menneskehavet, gør vi meget ud af at gøre os selv fuldstændigt unikke - indtil vi går ud på gaden og opdager at alle de andre har tænkt som jeg og går stort set klædt i det samme tøj som jeg, køber ind de samme steder som jeg, ser de samme film og har givet deres børn de samme originale navne som vi har.

En måde at komme ud over dette problem på er f.eks. det som Leonard Cohen synger om i Halleluja. Han har hørt at der er en hemmelig akkord, som David spillede og som behagede Herren. Han taler til et du: For du bryder dig ikke rigtig om musik, gør du?

Din tro var stærk, lyder det i næste strofe, men du behøvede bevis. Hvad der er selvmodsigende, for hvis ens tro er stærk, behøver man ikke bevis. Beviset var en kvindes skønhed. Synet mødte ham, han så hende bade på husets tag. Men hun bandt ham til stolen, brækkede hans trone og klippede hans hår og trak et halleleju fra hans læber.

Hvad er dette halleluja? - Det er det der siges, når man ikke kan sige andet. Selv om alt gik galt, som Cohen synger i sidste strofe, står han foran Herren og kan kun sige én ting: Halleluja. Et ord der dels sammenfatter alt hvad der er at sige, dels overhovedet ikke betyder noget som helst. Det er et udråbstegn omsat i bogstaver, og udråbstegn kan man ikke udsige. Det er det man siger, når man ikke kan sige noget. Som Willy Brandts spontane knæfald ved den jødiske ghetto i Warsawa d. 7. december 1970. Det er med andre ord selve lovsangens kode, det er ikke et udsagn, men en gestus: en gestus af taknemmelighed og overgivelse. Eller sagt med andre ord: en fuldstændig opgivelse af sig selv, man overgiver sig selv i den andens varetægt. Og så er man brudt igennem spejlbilledet.

2006-11-30T11:30:00.000+01:00

Om spørgsmål

Ved dagens begyndelse, torsdag d. 30.11.2006

Ved dagens begyndelse starter ved historiens begyndelse, for historien begynder med et spørgsmål. Er det virkelig rigtigt at det er forbudt? Urscenen er en interviewsituation, hvor der er en journalist og et såkaldt interviewoffer. Hvorfor tager du ikke en bid, spørger journalisten. Og eftersom interviewofferet ikke har svar på rede hånd, tager hun en bid. Spørgeren er med andre ord ikke uden indflydelse idet han spørger. Spørgsmål har en gennemgribende effekt på den der bliver spurgt. Men samtidig hører man tit folk sige, at man jo bare kan lade være med at svare. Men selv dét er kompromitterende. Hvis en politiker ikke har nogen kommentarer til en given sag, tyder det på at der er ugler i mosen.

Hvis han derimod stiller sig frem, er man åben overfor at høre hvad han har at sige. Hvis han altså ikke bliver spurgt om noget, han ikke kan svare på. Hvad vi alle har et eller andet halv-perfidt ønske om. For hvis politikeren bliver afklædt, får vi et billede af det virkelige. Udgangspunktet er med andre ord at vi er udsat for en løgn. Alle svar er omgåelse af sandheden - i større eller mindre grad. Men bryder samtalen sammen, åbner der sig et rum, som vi betragter som mere autentisk end samtalens rum. Som dengang en engelsk politiker til slut i interviewet blev stillet et spørgsmål, der hvilede på nogle tophemmelige FBI-informationer. Politikeren blev mundlam i nogle sekunder og svarede undvigende. Hvad der kun yderligere bekræftede den implicite sandhed i spørgsmålet. At det mest autentiske ligger i selv samtalens sammenbrud er en forestilling der har sneget sig ind i den offentlige debat som en lydløs slange, der hugger hver gang der stilles et spørgsmål. Det ultimative spørgsmål ønsker ikke et svar, men at der ikke kan svares.

Der er den type spørgsmål, som man svarer forkert på uanset hvad man svarer. Det er typen: Er du holdt op med at slå din kone? Hvis jeg svarer ja, indrømmer jeg at jeg engang har slået hende. Hvis jeg svarer nej, indrømmer jeg at jeg stadig slår hende. Og hvis jeg siger: Ingen kommentarer, har jeg også indrømmet at jeg har dårlig samvittighed. Hvis jeg siger til spørgeren, at det kan han slet ikke tillade sig at spørge om, så har jeg med min ophidselse også bekræftet at spørgsmålet har ramt noget i mig, og dermed også bekræftet spørgeren i at han har haft en grund til at spørge.

Et spørgsmål kan altså stigmatisere. Fange én - bringe selv den mest afbalancerede ud af balance. Og spørgsmålene er blevet mere og mere udbredte de senere år.
Ikke mindst i spørgeskemaer.

I dag er det stort set umuligt at henvende sig til nogen eller købe et produkt eller gå til et kursus uden at skulle udfylde et evalueringsskema, når man går ud. Det er mærkeligt. Man må ellers gå ud fra at hvis et produkt er i orden, køber man det igen eller anbefaler det til andre, og hvis ikke det er i orden, så henvender man sig til forretningen eller producenten og gør indsigelse. Det samme hvis man har været på kursus eller fået en betjening, som man ikke har fortjent, så er det op til enhver stille og roligt at fortælle den overordnede eller hvem det nu kan være, at man egentlig havde forventet en bedre betjening eller et bedre produkt. Men sådan er det ikke.

Alle producenter eller udbydere vil gerne have kvalificerede meninger og indhenter en masse spørgeskemaer, som man dernæst kan få et kvantificeret overblik over. Spørgeskemaer er praktiske fordi man kan lave statistik over dem og på den måde få et billede af hvordan det går. Og producenten siger at det er for at gøre produktet bedre. Dels er der en udlicitering af en opgave, der normalt var firmaets, til kunden, nemlig den at evaluere et givent produkt, kunden bruger noget tid på produktet som egentligt skulle varetages af producenten, dels ligger der en skjult reklame i spørgeskemaet, fordi et firma selvfølgelig får slået sit navn mere fast i en bevidsthed, der bruger hele fem eller ti minutter på at tænke over diverse forhold omkring et givent produkt.

Vi tager spørgeskemaet, bliver en smule irriteret, har ikke rigtig tid, men okay da, jeg bruger lige et par minutter på det, for så at komme videre. Det virker harmløst, ikke værd at hidse sig op over, men det er alligevel en vigtig detalje. Da vi fik gratisaviser, reagerede mange voldsomt. Og med rette.

Men med spørgeskemaer er der ikke den store modstand. Det er som om det er helt i orden, man kan næsten nogle gange føle sig smigret over at blive spurgt om sin mening. Ikke mange spørger om min mening og når jeg endelig bliver spurgt bliver jeg glad. Der ligger en interesse bag.

Men den er falsk.

For det første er det altid majoriteten der får den største stemme, al den tid de mange skemaer fortrinsvis bliver indplaceret i en statistik.
For det andet kan svarene kun falde indenfor de rammer spørgsmålene stiller. Det vil sige at der ikke er plads til uventede svar, og det vil i virkeligheden sige ingen svar. Hvis ikke man er parat til uventede svar, fungerer ens spørgsmål ikke.
For det tredje er det en anonym spørgsmålstiller, uagtet der står et firmanavn, endsige et direktørnavn på spørgeskemaet. Et firma er ikke et spørgende subjekt, og det er ikke direktøren, men et konsulentfirma der har formulerede direktørens spørgsmål. Nej, de rette svar kan direktøren finde ved at gå ned i kantinen og spørge selv, - Er du tryg på arbejdspladsen? - og hvis han ikke får et ærligt svar, kan han jo tænke lidt over hvorfor dét nu er tilfældet.

Det er også blevet alment acceptabelt at spørge andre mennesker om de tror på Gud. Det er en form for katolicering af vores omgangstone: for det er vel kun en katolsk præst der har bemyndigelse til at spørge et menneske i skriftestolen om så private ting, og det er en myndighed han får af paveinstitutionen. Men i en luthersk kontekst er der ingen melleminstans mellem en selv og Gud, så derfor er der ingen der har myndighed til at bryde ind i dette forhold, endsnige snage i det. Men den journalistiske form parer sig med en kryptokatolicisme, så den journalistiske evne - og allestedsnærværende ret - til at stille spørgsmål breder sig til alle livets forhold, også de mest intime, så journalisten kan starte et interview med Anders Fogh med spørgsmålet: Tror du på Gud? - Helt i tråd med slangen i paradiset, der startede menneskets historie med at stille det et spørgsmål.

Jeg vil i stedet som den kinesiske kejser i Nattergalen bare sige: Godmorgen.

2006-11-29T09:18:00.000+01:00

Om selvvurdering og koncentration

Ved dagens begyndelse, DR P1, onsdag d. 29.11.2006

Jørgen I. Jensen starter sin bog Jeg-automaten på denne måde: "Hvis man skal dømme ud fra de nye ord om menneskelivet, som er kommet i omløb i de senere år, lever vi ikke længere i en individualistisk epoke". - Det er overraskende, fordi vi jo hele tiden hører - og fornemmer - hvor individualistiske vi alle sammen er. Men Jørgen I. Jensen siger, at det uomgængelige ikke længere er det enkelte individ, men derimod, hvad dette individ kan og skal gøre ved sig selv, hvad det ved om sig selv - og navnlig hvad det kan fortælle om sig selv. Det er ikke det individuelle, det kommer an på, men det biografiske. Det er ikke hvordan individdet er, men hvordan det tager sig ud og præsenterer sig selv.

Det kan bekræftes utallige steder. Jeg var f.eks. til skole-hjem-samtale forleden, som det hedder, hvor vi to forældre skulle høre om vores 8 årige datter. Som det første trak dansklæreren et såkaldt målskema frem. På dette målskema skulle eleven så give sig selv karakter efter hvor god hun selv syntes hun var til at plusse, minusse, stave - og til at løse konflikter. Udgangspunktet var altså hvordan vores datter selv synes det går. Er der så noget galt med det? Er det ikke godt at blive klar over hvor man selv står? Og at give udtryk for det? Sådan som det vel også er godt at kunne give udtryk for sine følelser. Og er det overhovedet værd at debatere?

For det første må man jo se på hvordan ungerne har det. Hvis de har det godt, er det jo noget af det vigtigste. Selv om vi måske ligger dårligt i Pisa-undersøgelserne, så fortæller finnerne, der ligger i top, at de ikke kan li' at gå i skole. Og så er man jo ikke særlig langt. Omvendt siger en undersøgelse at de danske folkeskoleelever er nogle af dem, der bedst kan lide at gå i skole, og det skal den danske lærerstand have en stor tak for. For den danske lærerstand er hverdagens helte. De er både embedsmænd, skillevagter og sygeplejersker i en af de sidste fællesinstitutioner i Danmark, og det er blandt andet derfor folkeskolen bliver så heftigt diskuteret. Og politiseret.

Det er heller ikke let for lærerne at være så meget i brændpunktet for både den offentlige debat og alle mulige hysteriske forældre, der har skyhøje krav til undervisningen - samtidig med at lærerne bliver pålagt flere og flere opgaver, der ikke har noget med undervisningen at gøre. Samtidig med at mange børn ingen opdragelse har, så lærerne også skal tage sig af den. Ikke nok med at lærerne skal lære eleverne faglige ting, de skal også sætte skik på dem. Og hvordan gør man så det, når forudsætningerne for den naturlige autoritet er smuldret, og at lærerne stort set er svigtet af både politikere og forældre. Det er ikke let, så jeg vil kun slå et stort slag for at man støtter lærerne både økonomisk og moralsk.
Det gør man blandt andet ved at mindske spørgeskema-dillen. Både opad og nedad. For det virker som om at eleverne skal straffes med spørgeskemaer i samme grad som lærerne bliver det. Lærerne skal afreportere til ministeriet og eleverne skal fortælle lærerne hvordan det går.

På samme måde som man ikke skal prædike om helligånden, men kun med den, så er det vel god tone at være et hæderligt menneske fremfor at fortælle andre mennesker at man er et hæderligt menneske. Det er ikke kun det at man kræver at mennesker fortæller om dem selv, det er også det at man i det hele taget tror på det. Man er jo ikke kun blufærdig for at tale om sig selv fordi man kan virke blæret og pralende, men fordi det altid bliver lidt løgnagtigt. Det tilkommer ikke én at fortælle andre hvordan man er. Det må de selv få et indtryk af. Tendensen bliver til sidst at en god evaluering af arbejdet er bedre end et godt stykke arbejde.

Der tales om at børn har svært ved at koncentrere sig. Der findes også dette fænomen, som man har kaldt CPA, det vil sige constant partial attention. Konstant delvis opmærksomhed. En lærer var i gang med at fortælle noget for en klasse, og han tegnede en cirkel. En pige vendte sig om og talte med sin veninde, hvortil læreren spurgte om hun ikke kunne være stille mens han forklarede dette. Hertil sagde hun:
- Jeg hører efter, men du er jo i gang med at tegne cirklen.
Med andre ord: der var pludselig en pause. Den tid det tog for ham at tegne en cirkel, opfattede hun som en pause. Det tyder på en generel anden tidsfornemmelse end tidligere, hvor 10 sekunder ikke blev opfattet som en pause, men som en del af et længere forløb, hvor hastigheden måske var dalende for snart efter at stige igen.

Men en anden ting, der også kan forstyrre børns koncentration, er at de fokuserer på sig selv frem for det stof de bliver præsenteret for. Elever skal lære at evaluere, sådan som vi andre hele tiden også skal evaluere både produkter, ydelser - og os selv. Det ligger i systemet at børn helt ned til børnehaveklassen skal opdrages til og lære at vurdere sig selv. Men lige så snart selvrefleksionen sætter ind, er der en opmærksomhed der bliver forstyrret. Den koncentration som nutidens elever har det sværere med, har måske noget at gøre med at de reflekterer for meget på sig selv og for lidt over det stof, de bliver præsenteret for. For det er jo uligt mere frugtbart at bliver optaget af cellens opbygning, stavnsbåndets ophævelse, Brasiliens økonomi, Mosebøgerne, modernismens gennembrud eller det mørke stof i universet end - sig selv. Og indrømmet: det er fint at kunne reflekterer over sig selv, men hvorfor så ikke tage konsekvensen og indføre filosofi i de små klasser, så man i denne proces faktisk lærer noget om hvordan traditionen for selvrefleksion er.

Der er også lærere der klager over at elever mangler selvtillid. Men det ligger også i forlængelse af vægtlægningen på selvvurdering. Jo mere man skal vurdere sig selv, desto lettere er det at blive utilfreds med sig selv.

Det mærkelige er altså at man selv er med til at generere nogle af de ting, som man ikke kan lide. Men det kommer ikke fra skolelærerne, de er ofte bare ret ukritiske overfor evalueringstendensen, det kommer højere oppe fra - eller fra en tidsånd, der på den ene side har svært ved at håndtere de uhåndterlige ting, og på den anden side overskrider nogle private grænser ved at stille spørgsmål til andre menneskers selvforhold a la: hvad synes du om dig selv? Præsentér dig for mig, vis mig dit selv. Det er det det biografistiske dikterer.

Vi er blevet dårligere til at glemme os selv, og har samtidig større behov for det. Det kan man læse i det stigende behov for film og underholdning. I biografen glemmer man biografien.
For det er sjovere at se på en fiktiv elendighed end på sin egen fortræffelighed.

Have a nice day.

2006-11-28T09:04:00.000+01:00

Om at sige farvel og om at holde fast

Ved dagens begyndelse, tirsdag d. 28. 11.2006

Hvad er ånd egentlig? Et spørgsmål der kan ligne det spørgsmål Søren Kierkegaard et sted stiller: Hvad er et menneske? - som han prompte svarer helt entydigt på: En klarinet. Eller da Bob Dylan engang i sine unge dage fra en tanketom person i hæren af journalister blev spurgt: Hvor mange folkesanger findes der? - Bob Dylan sad fuldstændigt uanfægtet bag sine solbriller, tænkte sig lidt om, og sagde: 241. - Ohh, 241, sagde journalisten og bukkede alvorligt. - Neeej, sagde Dylan, nok snarere 93.

På samme måde kan man spørge hvad ånd er - og straks svare: 241 - nej, 93. Med andre ord, der gives ikke et svar. Som der står i et stort tysk leksikon: At fordi begrebet ånd ligger så tæt op ad det ligeledes komplekse begreb, sjæl, må man vare sig for at drage en alt for skarp terminologisk grænse imellem disse begreber. Med andre ord: ånden lader sig ikke indfange. Sådan som Johannes skriver i sit evangelium: at vinden blæser hvorhen den vil, man hører den suse, men ved ikke hvorfra den kommer - og sådan er det også med ånden.

Men man vil frygtelig gerne have styr på den. For ånden er farlig. Den kan konspirere, den kan udtænke samfundsomstyrtende tanker, den kan med ét ændre vores liv, så alt det gamle bliver nyt, den kan flytte bjerge, som nogle slet ikke ønsker bliver flyttet. Derfor har man til forskellige tider ansat spioner og agenter til at rapportere om hvor den uregerlige ånd blæste hen. Eller man iværksætter en gennemgribende overvågning, fotograferer så mange mennesker som muligt, registrerer deres kommunikationsveje, hvis ikke man enten sender spørgeskemaer eller ringer og hører hvad man mener om dette og hint, samtidig med at man tilbyder kurser i omstillingsparathed, så man på denne måde lettere kan omstille en vildfaren ånd.

Det uhåndterlige kan også være grunden til at nogle simpelthen nægter at der overhovedet findes noget man kan kalde ånd. Især blandt såkaldte åndsmennesker. Men det kan også bare forties og ignoreres. Stille og roligt trænges den i baggrunden af alt det synlige, det tekniske, det materielle, det pekuniære og det sanselige. Alt det entydigt virkelige. Det uomtvisteligt virkelige. Der er bare det, at det ikke kan lade sig gøre. Kommunismens forgæves forsøg på at udrydde religionen i både Sovjet og nu kinesernes forsøg i Tibet, er blot to håndfaste eksempler.

I Apostlenes Gerninger bliver apostlene grebet af helligånden og kan tale alle sprog. Det er det paven gør efter, hver gang han træder ned fra flyets landgangsbro, hvorefter han efter have kysset jorden taler nogle sætninger på det pågældende lands sprog. Helligånden eller Guds ånd er en due der stiger ned fra himlen, sådan som det sker ved Jesu dåb - næsten på samme måde som duen vendte tilbage til Noas ark med et olivenblad i næbet. Men nok så vigtigt er det at Helligånden kommer over alle apostlene i det øjeblik hvor Jesus ikke længere er iblandt dem.

Kristi ånd bliver stærkere når Kristus ikke er i blandt dem. Som om Kristi nærvær har været en hæmning for apostlenes iboende ånd. Det vakuum der åbner sig efter den store leders død, kan hive dybe kræfter frem i de nye ledere. Det kan også være et direkte billede på at når man har lært at give helt og fuldt slip på den man elsker, så åbner der sig en ny horisont for det enkelte menneske og omgivelserne.

For hvis man ikke giver slip, bliver ånd til én ånd. Et gespenst. Et genfærd. Ånden kan være så fortættet at den bliver synlig, som i Hamlet, hvor faderens ånd taler til Hamlet. I virkeligheden er faderen død, men han er ikke stedt til hvile. Faderen har været offer for en intrige og den uretfærdighed, der er overgået ham, kan ikke gå ustraffet hen. Derfor må hans søn hævne ham: fædrenes synder arves på sønnerne.

Mens ånden har at gøre med de levendes livsånde, med åndedrættet, altså det der holder os i live og gør livet værd at leve, er 'en ånd', et gespenst, noget der er bestemt til at dø, men ikke kan det. Det er det vi prøver at lægge i graven, men som ikke vil lade sig begrave. Det vi fejer ind under gulvtæppet, men som hele tiden kommer frem igen.

Den romerske komedieforfatter Terents har sagt at menneskelighed er at kunne mindes en afdød, hvilket vil sige at lade noget af dennes ånd leve videre i sig. Men samtidig er det også en kærlighedshandling at give slip på den elskede. Kun den der mister sig selv, vinder sig selv, som det hedder i evangelierne. Og når man elsker, er den anden vigtigere end en selv, så kærlighedens tegn er at kunne give slip. Det er helt konkret når det gælder ens børn. Fra de er født, gælder det jo om at lære dem at klare sig selv, så de en dag kan undvære sine forældre. Hvor nødig forældrene end vil lade dem gøre det. I ægteskaber og parforhold gælder det samme. Hvis ægteskabet er et fængsel, er det kærlighedsløst, men hvis muligheden for at sige farvel hele tiden er i live, er der mulighed for kærlighed. Hvis man så ikke benytter sig af denne mulighed, er der grobund for et lykkeligt ægteskab.

Så når fædrene dør, må man kunne give slip, lade dem dø i fred og gøde deres minde. Men i Hamlets tilfælde bliver det til en uløselig sjælelig uro: på den ene side at skulle være den der afslutter sin fars liv ved at hævne den uretfærdighed, han har været offer for - og på den ande side at vide at hævnen ikke er retfærdig, at hævnen hverken vækker faderen til live eller maner genfærdet i jorden. Han er låst imellem at skulle handle og ikke at kunne det, og netop denne fastlåste situation gør ham farlig for kongen, der ikke kan holde den tavshed ud, som omgærder Hamlet. Derfor sender han Rosenkrands og Gyldenstjerne, som prøver at lokke hans hemmelighed ud af ham. Men Hamlet gennemskuer det, og giver Gyldenstjerne en fløjte. Gyldenstjerne vægrer sig gang efter gang imod at spille på den, hvortil Hamlet siger: "Ser I da nu, hvilken elendig Ting I vil gøre mig til. I vilde spilde paa mig; ... I vilde rive Hjertet ud af min Hemmelighed".

Det er præcis hvad så mange nu om dage vil - i den intimidering af det private rum, som sker oftere og oftere i dag. Rive hjertet ud af andres hemmelighed. Man vil ind og have fat i det inderste af den andens sjæl. Man vil ha' bekendelser, man vil vide hvad vores mennesker tror på, man vil have svar på intime spørgsmål, og man prøver at opstille koordinaterne for personligheden, som om det var en computerstyret misil, man sad og skulle styre.

Hamlet er en person at tage ved lære af. Han havde indsigt i både det problem han selv sad med og i det system, han var fanget i.

Samtidig med at man ikke kan hindre ånden at komme ud, kan man ikke komme ind og aflure ånden dens hemmeligheder.

2006-11-27T10:41:00.000+01:00

Den hurtige og langsomme historie

Ved dagens begyndelse, DRs P1, mandag d. 27.11.2006

Min gamle lærer på teologi i København, Bent Hahn, sagde engang at helligånden ikke er noget man skal prædike over, men kun noget man skal prædike med. Det er ligesom at tale om humor, det er drønfarligt, fordi det jo altid er sjovere at tale med humor end om humor. Men Bent Hahn talte om prædikenen, og dette er ikke en prædiken, og han talte om helligånden, og jeg vil lige så gerne tale om ånd. Om den almindelige ånd, som ikke nødvendigvis er bundet til kirkens institution. Den ånd som i vore dage er under skarpt angreb, hvad der imidlertid ikke bliver særligt diskuteret. Selv om ordet skaber hvad det nævner, er det man taler om ofte det man mangler. Den ånd der gør levende, den der løfter og pludseligt får alting til at se anderledes ud; den der genererer det nye.

Når nogle prøver at indkredse hvad det nye er, er der altid nogle der replicerer: sådan var det jo også tidligere. Og så er vi lige vidt. Alting er allerede det samme. Men hvis alt allerede er det samme som tidligere, så er der slet intet fremskridt i historien, og hvis det er rigtigt, hvorfor så skynde sig så meget som vi gør? Det er tydeligt at mange ting går meget hurtigere nu end for ganske få år siden. Hastigheden på motorvejene er sat op i takt med at bilerne kan køre hurtigere. Indslag i fjernsynet er også blevet markant kortere over en årrække. I 1965 fik en interviewet person i gennemsnit 41,9 sekunder til at fremkomme med sit synspunkt. Det faldt til 18 sekunder i 1990 og videre til 11,8 sekund i 1997. Det er tal jeg har fra Jørn Lunds vigtige lille bog om Kampen om opmærksomheden.

Samtidig med at arbejdstiden gradvist bliver sat ned, viser det sig imidlertid at vi arbejder mere og mere. Stres er ikke kun noget vi pludselig er blevet opmærksomme på, det forekommer også hyppigere.

Jeg har lagt mærke til at hver gang jeg har - eller rettere: havde - store konflikter med min datter, som nu er otte, men dengang var fem-seks og syv år, så havde det altid noget at gøre med hastighed. Jeg skulle hurtigt ud af døren, men hun skulle lige alle mulige ting. Jeg skulle hurtigt videre, men hun kunne følge med. Hun ville selv binde sine sko, men det gik for langsomt. Da jeg fandt ud af at forskellen i hastighed udløste så mange aggressive situationer, lettede jeg simpelthen trykket på speederen. Og det virkede.

Lars Henrik Schmidt, rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, taler også om hastighed når han indkredser hvad vreden kommer af. Denne omsiggribende vrede, som han registrerer overalt. På bogmessen i Forum blev han spurgt af Camilla Mehlsen om hvor han registrerer vreden, det gør han overalt. Så sent som ved indgangen til Forum.

To timer senere sad jeg i teatret og så Jan Sonnergaards stykke om Cafeen Olfert Fischer, som er én lang vredesudladning. Her er der også en stor anonym djævel der puster alle personerne i nakken og siger: hurtigere, hurtigere, hurtigere. - "Det går bare derudaf af Rungsted Strandvej", som reklamemanden siger, mens han puster sig selv op i en overdrevet tilfredshed over sin karriere. Lars Henrik Schmidt registrerer vreden i trafikken, hvor det stort set gælder om at komme først - uanset hvor man skal hen. Han prøvede at mane til besindelse: Alle kommer frem i sit eget tempo.

Men hvorfor går det hele så hurtigt? Jørgen I. Jensen udgav i sidste uge en meget tankevækkende bog, der hedder Jeg-automaten. En af tankerne hos Jørgen I. Jensen er at udviklingen i virkeligheden går ufattelig langsomt. Og gad vide om ikke netop dét er grunden til at det hele går så hurtigt. Han skriver: "Tiden går hurtigt, så hurtigt at den måske går uendeligt langsomt; der foregår så meget, at intet nyt kan ske" (s. 151).

Den udvikling, der for Jørgen I. Jensen går alt for langsomt, har at gøre med det jeg med tøven og bæven kalder ånd.

Den teknologiske udviklings hastighed modsvares af en åndshistorisk udviklingstræghed. Tiden går ufattelig hurtig, siger man, og tænker på at nu overgår nettet til 2.0, (hvad det så end betyder), computere går ind i næste generation, nanoteknologien og stamcelleforskningen udkaster surrealistiske fremtidsscenarier, - men samtidig indskrænker vi frivilligt vores horisont, sådan som f.eks. Jan Sonnergaard i al sin tydelighed fremstiller det i sit teaterstykke. En mærkelig blanding af total selvspejling og mangel på refleksion er gennemgående for alle hans personer. Man skulle jo tro at selvspejling også kunne afføde selvrefleksion, al den stund at spejling og refleksion betyder det samme. Men det er ikke det samme. Tværtimod. Selvspejling forhindrer selvrefleksion, og når man ikke kan se sig selv udefra, og mærkeligt nok heller ikke andre indefra, fyldes menneskets indre med et overtryk, der kun kan ende i en rasende eksplosion, i en langstrakt ondsindet vrede eller en stille sivende bitterhed.

Men derfor behøver man ikke nødvendigvis at blive rasende, vred og bitter, fordi det jo altid er en fornøjelse at prøve at forstå det, holde det ud i armslængde, erkende det, alt det vi kan bruge kunsten til, hvor man oplever momenter af lykkelig selvforglemmelse.

-------

Link: http://www.dr.dk/P1/veddagensbegyndelse/

2006-10-23T15:48:00.000+02:00

Kedsomhed og ditatur Om Das leben der anderen, en film af Florian Hencker von Donnersmarck, 2006.

Både i De andres liv og Matchpoint skildres en kvinde, der ofrer alt - også sig selv - for at slå igennem som skuespiller. I von Donnersmarcks film er Christa-Maria klar til at sælge sin krop til et partimedlem, Hempf, for at få nogle (gode) roller, og i Woody Allens film tager den unge smukke Nola mænd primært for at bane sin egen vej og sekundært for at trøste sig over at vejen ikke blev banet. Førstnævnte film foregår i et diktatur, Matchpoint foregår i det demokratiske England, men prisen for at opnå hvad man ønsker er stort set den samme. Prostitution: salget af noget dyrebart for en billig pris.

Das Leben der andere fremstiller i al sin uhygge Stasi-Tysklands retsløse og indtil extremitet bogstaveliggt talt bureaukratiske samfund anno 1984. Bureauet har magten. Det er partimedlemmernes dunkle behov, der går forud for alt, og jo højere medlemmet er, desto mere primitivt bliver behovet, og jo mere primitivt behovet bliver, desto flere af undersåtterne arbejder for at tilfredsstille det. Disse 'mellemledere' prøver på alle mulige måder at bane vej for partimedlemmets - ja: lem. Af lige dele angst og egoisme. Hvis de kan skaffe en rival af vejen, er de også sikret avancement i hierarkiet. Partiet er jo dets medlemmer, og medlemmerne er deres drifter.

Det er DDR, vi kigger på og dets historie vi får genfortalt - på en ny og meget konkret måde. Et land der roser sig selv for at have knægtet det nazistiske diktatur. Desto mere grotesk er det at se hvordan de diktatoriske elementer fortsætter med uhindret kraft. Men på en anden måde. Det er ikke blodet og hudfarven der skal renses, det er indstillingen og loyaliteten. At mene og sige det forkerte, kan være det samme som selvmord, og der findes så at sige ingen steder hvor man kan sige noget, der ikke opfanges af skjulte mikrofoner.

Men når man kigger så langt ind i andres privatliv, skal man også forskanses sig for ikke at bliver inddraget. Det er hvad hovedpersonen, Gerd Wiesler, bliver. Man har i en afgørende scene et (æstetisk) bevis på at ægte kunst ikke er foreneligt med diktatur. Beethovens Appasionata giver bureakraten en oplevelse, som det er umuligt for ham ignorere - og den magt han har til at få sin fjende ned med nakken, må han i stedet investere i at beskytte ham. Eller rettere: beskytte den flig af humanisme, som findes i hans person, og som han ellers er ansat til at slå ned. Men han fortsætter i sit arbejde med at aflytte. Dels fordi en anden ville gøre det af med forfatteren, dels fordi han er hooked.

For hvorfor kigge så langt ind i andres privatliv. Den umiddelbare grund er at systemet hvilede på mistillid og alle mistænkelige og ikke-endnu-mistænkelige skulle overvåges og overhøres for at blive sikker på - og få bevis for - at de rent faktisk var statsfjender. Men en anden grund er at stasifolkene selv havde et så kedeligt liv, at de måtte fylde det - med de andres. Det er det der ligger i titlen: De andres liv skal fylde mit liv med mening. I den forstand går der en lige linje fra et overvågningssamfund til et ugeblads-samfund, hvor de kendte i blade og reality-shows udstiller sit privatliv som læsere og tilskuere kan fylde sine kedelige liv med.

Denne kedsomhed var også en forudsætning for nazismens opståen, fortæller Sebatstian Haffner i En tyskers historie: "Det viste sig, at en hel generation i Tyskland slet ikke vidste, hvad den skulle stille op med den gave, som et frit privatliv er" (66). Der er et mindre dannelseslag som godt kan underholde sig selv i privaten, men: "Uden for dette dannelseslag er og har livets store farer i Tyskland altid været: tomhed og kedsomhed (...). I de store områder i de nordlige og østlige dele af Tyskland, i de farveløse byer, bag facaderne på de alt for flittigt, grundigt og pligtbevidste styrede forretninger og organisationer lurer og lurede altid åndsløvheden. Og desuden horror vacui og ønsket om 'forløsning': forløsning gennem alkohol, gennem overtro eller allerhelst gennem en stor, altoverstrømmende, billig masserus" (68).

I Das leben der anderen ser man stasi-officierens lejlighed på mangte etage i et betonhøjhus, der er prototypisk, steril, smagløs og afindividualiseret. Tomheden lyser ud af den. Kedsomheden larmer så meget at han må kalde på en luder for at overdøve den. Og om dagen underholder han sig med at kigge ind i sit offers - en forfatters privatliv.

Den voyeuristiske nydelse der ligger i denne aflytning er ikke til at skjule, og den slår direkte igennem i det øjeblik hvor aflytteren, Wiesler, går hen til Christa-Maria og taler til hende - som hendes publikum. Endnu et argument for æstetik. Men på et andet niveau. Her er der ikke tale om kunst som omvendelse til et menneskeligt (indre) liv, men om en kunsttrang der ytrer sig som et dunkelt behov. Statsfjendernes, skuespillerens og forfatterens hjem og privatliv er - uden de ved det - en scene for en voyeurisme i diktaturets tjeneste. Partimedlemmerne kan ikke holde deres tomhed ud, men må fylde den ud, ikke med kunst, men med en æsteticeret virkelighed. Det æstetiske behov, der tilfredsstilles af det hemmelige bag hjemmets låste dør.

I kedsomheden hjerte spirer kimen til diktatur.

2006-10-18T10:51:00.000+02:00

MC Fight Night i KB-Hallen lørdag d. 14. oktober 2006

I virkeligheden er det noget af det mest civiliserede man kan tænke sig. I stedet for at hamre løs på hinanden med de bare næver, lukker man munden op, spidser tungen og prøver at flænse modstanderen med ord. Hvis de virkelig mente noget med det alle de ord batlerne slyngede mod modstanderne, ville de virkelig gå ud af ringen med mange ar på sjælen. Men de mener ikke noget med det. De er de bedste venner. Det er ren form. I modsætning til boksning: det er med livet som indsats.

Alt er lavet efter boksningens ritualer: bokseringen, dommerne, publikums placering og opførsel, nummerpigerne, runderne og premiebæltet. De to kombattanter kommer ind fra hver deres side ledsaget af en masse homies. De kommer op i ringen, får et tema og begynder at batle mod den anden - on the spot. De disser, det er det, det gælder om: at nedgøre og undergrave den anden så massivt som muligt. Det skal være potent, slagkraftigt. Mavepustere deles ud - og de knækker sammen.

Kejser A knækkede i finalen, selv om han egentlig var den bedste. Men Fantomet havde en spændstighed, hans krop afslørede at han havde en stærkere vilje til at vinde. Han havde simpelthen bedre fysik. Det var det han vandt på. Selv om det jo egentlig er det parate ordforråd og den hurtigtroterende replikmaskine der skal tromle den anden ned.

Og det er vel hvad politik handler om. At kæmpe med ord. Forskellen er at man helst skal vinde over sin modstander med argumentets kraft og ikke ved at sable den andens person ned. Det er politik som den burde være - men sådan er den jo ikke.

MC Fight Night er et billede på hvordan politikken i virkeligheden er: Jo hurtigere man er til at nedgøre sin modstander, jo morsommere man kan gøre det og jo flere publikummer man kan få med sig, desto stærkere er man i forhandlingerne. Der er disputter, der nok handler om noget - lad os sige finansloven - men som i kampens hede også bliver til ren kamp, som man bare skal vinde. For den blotte sejrs skyld.

Og i den forstand er MC'ing og politikken noget af det mest uciviliserede man kan tænke sig. Da er boksning i virkeligheden mere civiliseret: fordi der er meget mere alvor og ærlig.

2006-10-03T11:59:00.000+02:00

Mindeord ved Jørn Ørum-Nielsens død

Arkitekten Jørn Ørum-Nielsen var en mand man lagde mærke til, en mand med pondus.

Jørn Ørum-Nielsens hovedværker var dels det banebrydende socialt og økologisk funderet projekt, Galgebakken i Albertslund (se billede), som han tegnede sammen med sin kone, Anne Ørum-Nielsen og to andre kompagnoner, arkitekterne Jens Peter Storgaard og Hanne Marcussen, dels den veldokumenterede og fyldige bog om Længeboligen, som vel er det autoritative værk om det emne.

Som én der har boet i over tyve år i et hus tegnet af Ørum-Nielsen kan jeg skrive under på at han havde orden i sine ting. Selv om han i sin bog om Længeboligen var stærkt kritisk overfor modernistiske træk i arkitekturen, kunne han i sin parcelhusarkitektur lave de mest solide håndværksmæssige valg i en elegant, enkel og modernistisk stil.

Som privatperson var han selskabelig og serverede både historier og arrangementer så man som barn blev underholdt og som voksen også blev imponeret. Som arkitekt, akvarelmaler, fotograf og skribent var han både grundig og æstetisk. Og som fortæller tryllebindende og dramatisk. Man lyttede altid intenst til hvad Jørn sagde, som dengang han var ved at blive bidt af en grøn mamba i Afrika, eller dengang han pludselig indfandt sig på et sted i Sydafrika, hvor han havde tilbragt nogle år i sin barndom og hvorfra han havde fået sit kælenavn. Pludselig befandt han sig på et sted, der udløste nogle erindringer han ikke havde - kunnet - genkalde sig i de over halvtreds år der var gået. Han havde fornemmelse for stedets ånd. Senest skrev han om Ærøskøbing hvor han boede de sidste år i sit liv (nedenstående billede).

Han var fra de årgange på arkitektskolen hvor stort set alle havde været på en byggeplads før de begyndte at tegne bygninger, og han blev ved med at være tæt på materialerne, samtidig med at han skrev om arkitektur. Han pådrog sig en ryglidelse i sine yngre år ved at bære sten til en gårdsplads til huset i Sletten, og netop pga denne ryglidelse var det pinedød nødvendigt at strække ryggen, når den sagde, at den skulle strækkes. Som dengang han var i teatret i Japan og havde indfundet sig på sin plads, men pludselig følte smerter i ryggen, og måtte rejse sig. Han styrtede ud i foyer'en og så ingen andre ting, som han kunne hænge i end lysekronerne. Man kan se de små regelrette vagter for sig, da de var vidne til, at denne næsten to meter høje europæer løb hen imod en af lamperne, som han sprang op og hev fat i, svajende frem og tilbage for at forlænge sin i forvejen lange ryg.

Man kunne fylde en hel bog med hans historier. - Det har været en stor glæde at kende ham, og en glæde at han har efterladt sig så mange spor i både tekst, billeder, fortællinger og bygninger, men trist at der nu ikke kommer mere fra hans hånd eller mund.

2006-09-29T09:03:00.000+02:00

Sjostakovitjs fjerde symfoni

Der har altid været noget utålmodigt over dansk koncertpublikum, så når en dirigent kan holde denne nervøse trang til straks at give udtryk for sin begejstring (som for at bekræfte sig selv i at man ikke har givet pengene forgæves ud), hører det til en ekstraordinær præstation. En sådan var publikummet vidne til torsdag d. 28. september i Radiohusets koncertsal, hvor Thomas Dausgaard i slutningen af Sjostakovitjs fjerde symfoni holdt alle buerne på strengene og alle hundredevis af lyttende lunger stangne i fem-seks-otte-ti-elleve-tolv sekunder efter den allersidste hørbare tone var klinget ud. Det skabte en enorm spænding. Salen var mere stille end på noget andet tidspunkt i løbet af aftenen. Ingen rykkede sig på stolene, som knager uforholdsmæssigt meget. Ingen hostede. Ingen knitrede. Var der nogen der trak vejret? Sjældent har man hørt et lignende stilhed, en stilhed der forenede alle i rummet. Eller rettere: en tavshed. For der er jo himmelvid forskel på tavshed og stilhed. Alle tav efter symfoniens sidste tone; den symfoni der lå hele femten år i skuffen før den blev uropført i 1961, den symfoni der har været så mange spekulationer om: Hvorfor trak han den tilbage? Var den bare dårlig, eller var den for modernistisk til Stalin? Der foregik jo en hetz imod kunstnerne, der for alvor brød ud i Moskvaprocesserne kort efter symfonien blev færdig i 1936. Diktaturet viste sit ægte ansigt ved at udrense diverse anderledes tænkende intellektuelle og politiske opponenter, der foregik ved skueprocesser, falske anklager og tilståelser fremtvunget under tortor i årene fra 1936-38. Der går dog rygter om at Stalin havde udset sig 50 intellektuelle der skulle holdes fri, her iblandt Sjostakovitj. Hans talent var for stort eller hans karakter velegnet til at blive formet.

Han fik Sonningprisen i 1973, og han var i Danmark i en hel måned. Det siges at han var umulig at tale med. Han var en maske. Men der er ikke meget maske over den 4. symfoni. Den forbinder på engang nogle personlige eksistentialiske problemer med de verdenshistoriske rystelser, som 30'erne var så domineret af.

Afslutningen er lang: anelsesfuld, uhyggelig, men samtidig åben. Han kan næsten ikke slutte, men han slutter på en måde, der netop får både dirigent, musikere og publikum til at sidde åndeløse hen - hvis musikken bliver opført som den skal. Som en lang tunnel, man kan ane et lys for enden af, men hvor langt endnu? Som rystelserne efter et jordskælv, med en kimært gryende energi og vilje til at bygge noget op igen. Som angstens krybende uhåndterlige bemægtigende jerntåge der besætter sindet, det vil sige den angst der få år efter skulle paralysere hele verden i eksplosive udladninger og umenneskelige psykoser, som vi stadig hverken forstår rækkevidden af eller forudsætningerne for. Nogle af forudsætningerne er fremstillet i Sjostakovitjs fjerde symfoni.

2006-09-12T17:36:00.000+02:00

Når økonomien overskrider sine grænser

Nutiden kan have en vis lighed med 30'erne, da positivismens storhedstid begyndte. Positivismen, der har været en af det 20. århundredes mest dominerende tankeretninger, havde til formål at skære alt overflødigt væk, føre det ubekendte tilbage til det bekendte, gik imod enhver form for metafysik eller forklaringsmodeller. Med andre ord at anlægge en naturvidenskabelig holdning på filosofien: man skulle iagttage og ikke forklare. Positivister var med Villy Sørensens ord: dem der kun så det, de så. Altså ikke havde sans for noget andet end det målbare.

Tidens overdrevne brug af afrapporteringer, evalueringsskemaer, opponions- og forbrugerundersøgelser, for slet ikke at glemme det økonomiske potentiale i kulturen og kvantitetsforskningen, tyder på en større tillid til tal end til - tillid. Jo mere der skal rapporteres fra lærere, lektorer og professorer, desto mindre tillid har ledelsen til dem. Ellers var der vel ikke grund til at lade dem bruge kostbar tid på at aflægge regnskab for en undervisning som mange af dem har brugt årtier på at opbygge. Jo flere evauleringsskemaer man vil have besvaret, desto mindre har man tillid til sine egne iagttagelser og efterfølgende evne til at behandle dem - og udtrykke dem. En statistik, der viser noget forkert, kan være stærkere end en iagttagelse eller et fornuftigt argument for det rigtige. Hvorfor skal en direktør have et firma til at fortælle hvordan medarbejderne har det, hvis han kan sætte sig ned i kantinen og tale med nogle af dem? Forskningen skal tjene indtjeningen - det må være meningen med forskningsministeriets mantra: Fra forskning til faktura.

Alt sammen udtryk for et positivistisk paradigme, hvor diverse programmer styres af målinger fremfor almindelig fornuft; hvor både forskning, medier og kultur betragtes ud fra de gængse og snævre økonomiske modeller, selv om almindelig fornuft siger at det er den dårligste økonomi der kommer ud af det. Hvis ikke der er et element af leg eller unytte, kommer der ikke nye ideer til. Selvfølgelig. Og hvis ikke der er et generelt dannelsesniveau, skal kunstnere og mediefolk til en stadig lavere fællesnævner. Det vil sige: porno. Det er derfor pornoen har fundet vej langt ind i førhen seriøse medier som bogen, museet og familievenlige TV-tidspunkter. Det er ikke kun sådan at dannelsesniveauet er dalende, der er også mindre respekt for den. Hvad den nypositivistiske tendens er udtryk for.

En økonomisk styret forskning er ligeså innovativ som populistisk kunst: Den som det nye medieforlig har givet endnu gunstigere vilkår, uagtet at det er den der bedst kan klare sig selv, fordi den mere end andre byder sig til det, der efterspørges.

Det er ikke galt, at man taler økonomi i forskning og kultur. Det kan man ikke undgå. Men det er når økonomien begynder at invadere både forskningen og kulturen, at det bliver farligt. For både forskningen og kulturen - og derfor for alle i samfundet. På samme måde som der ikke er noget galt med naturvidenskab i sig selv, redningen fra økologiske katastrofer afhænger for en stor dels vedkommende af dem, - men hvis naturvidenskabelige arbejdsmetoder invaderer hverdagen og filosofien, sådan som de gjorde i positivismens tidsalder, bliver den almindelige fornuft fordrevet. Det er stort set den situation, vi befinder os i nu.

Den almindelige fornuft er i eksil, og det ekstremt nyttemoralske og kvanitificerende syn styrer ikke kun de politiske beslutninger, men også en tidsånd. Der styrer politikken. Denne tendens til kun at tro på det man kan måle og sanse, og ikke på det ens fornuft siger er det rigtige, viser sig blandt andet i dette overdrevne forbrug, vi er vidne til. For når økonomien går godt, har den økonomiske videnskab medvind. Og denne vind blæser lige ind under døren til de danske parcelhuse.

2006-08-10T14:40:00.000+02:00

Tidens svøbe: Luftlim

En delvis ophidset samtale om den manglende grundlagsdiskussion i den offentlige debat, om årsagerne til den iblandet nogle hjælpende begreber fra Løgstrups System og symbol, (s. 167ff).

- Det er forstemmende, sagde min ven igår, det er jo næsten umuligt at komme i en rigtig dialog med nogen. Måske det er min høje alder der gør det, men det er jo mere og mere umuligt at tale med folk om grundlæggende ting. Det hele bliver kvantificeret, superviseret, evalueret, djøficeret og instrumentaliseret. Dødt. Hvor er de folk der interesserer sig for den grundlæggende diskussion? Ikke kun at skælde ud på regeringen - eller forsvare den, for den sags skyld -, ikke kun at støtte Jyllandsposten eller gå imod den, ikke kun at fordømme Israel eller Hizbolla, ikke kun at forsvare velfærdsstaten eller globaliseringen, - men at tale om hvad det gode liv er, hvilket samfund, der er det bedste, hvordan vi opfatter mennesket og dets natur, om kunstens rolle i samfundsudviklingen, kort sagt om metafysik og andre grundlæggende spørgsmål. Der er jo ingen der tør tale metafysisk mere, - eller kan tale om moral.
- Nåhhh, det ved jeg nu ikke, svarede jeg. Alle firmaer med respekt for sig selv opstiller jo etiske regnskaber ...
- Ja, præcis, det er jo instrumentelt. Det gælder om at finde en etik, der kan gøre produktet mest rentabelt. Det er ikke det, jeg taler om. Eller netop det jeg taler imod. En interessefri grundlagsdiskussion findes ikke. Eller hvis den findes, så findes den skjult.
- På filosofisk institut?
- Ha! Det er nok det sidste sted jeg kunne forestille mig at en sådan grundlagsdiskussion findes. Dér er alle diskussioner jo bundet op om bevillinger. Hvis man kan tale om etikken i dyreforsøg og stamcelleforskning, er der jo penge at hente.
- I litteraturen?
- Kan du få øje på den nogen steder i den litterære debat?
- Det må jeg indrømme: nej. Men ligger der ikke en grundlagsdiskussion i alle de konkrete sager?
- Synes du selv det, spurgte han retorisk; - jeg svarede ikke. Han fortsatte: Den offentlige debat - som jo også foregår i hjemmene og til middagsselskaberne og så videre - er forurenet af en luftlim, der klistrer alle udtalelser fast på personen. Hvis man udtaler sig om en sag, får man at vide at det siger man kun fordi man er mand, fordi man har børn, eller ikke har børn, fordi man ikke er selvstændig, fordi man har den og den opvækst. Hvis ikke man kan udtale sig frit, dræber det jo den diskussion jeg taler om. Det er denne luftlim der gør at vi ikke kan komme ned til grundlaget. Grundlagsdiskussionen er betinget af en interessefrihed, men diskussionklimaet er præget af denne luftlim, der binder personen til udtalelsen.
- Er det ikke meget rimeligt at man inddrager personen i udtalelsen?
- Nej, det er overhovedet ikke rimeligt. - Nu nærmest sprang han op af stolen af ophidselse. - Det er overhovedet ikke rimeligt. Det er et overgreb. Det er en overskridelse af urørlighedszonen, du ved, Løgstrups geniale begreb. Men det mest uhyggelige er at den naturlige reaktion et menneske har, når dets urørlighedszone bliver overskredet, nemlig modværge eller opstand, er ved at smuldre. Det er meget mærkeligt og jeg kan slet ikke overskue konsekvenserne. - Han holdt en lille pause. - Det er den rene moralløshed. Man overskrider urørlighedszonen når man spørger til motiverne og ikke til grundene. Det vil netop sige at man kaster en udtalelse tilbage ved at forklare hvorfor den kom, altså at udtalelsen kommer fra noget, der slet ikke har med sagen at gøre. Sagen glider helt af hænde, når man fokuserer på motiverne fremfor grundene, og den naturligste reaktion er at sætte sig til modværge, fordi det - som Løgstrup siger: 'sætter os fra styret'. Det umyndiggør. I virkeligheden er det nedsættende at spørge til motiverne. Det er despekt, fordi man ikke respektere den anden person som tænkende. Det er én ting, men hvis ikke man sætter sig imod det, ja så er det da for alvor galt. Og sådan er det i dag. Man accepterer at der spørges til motiverne, man går fuldstændigt ind i hele den diskurs der har ringeagt og umyndiggørelse som et subtilt bærende element. Det er både den politiske diskurs i medierne, hvor man bruger ikke-argumenter som det at være kulturradikal eller konservativ, og i den evalueringskulturen, hvor man på overfladen bliver spurgt om sin mening, men altid skal placeres i et køns-, geografisk- og lønningsmæssigt skema, der undergraver de fornuftige og argumentative grunde man kunne underbygge sin mening med. Tankerne folder sig ud i de argumenter man har, ikke i motiverne. Grundene er argumenterne og argumenterne kan man tale om. Motiverne kan man jo ikke tale om. Det dræber enhver samtale. Ordene kan aldrig kommer højere end munden, og hvis ikke de kan det, kan det hele jo være lige meget. Så kan man jo ligeså godt bare bruge munden til at spise med.
- Eller kysse.
- Ha, sagde han. Det havde jeg ikke lige tænkt på.
- Det er ikke helt uvæsentligt. Har du nogen sinde tænkt på hvorfor man har designet kroppen på en sådan måde at kærlighedsytringen forhindrer talen?
- Aii, nu afsporer du diskussionen.
- Overhovedet ikke. Du sagde selv at det handler om at kunne komme hele vejen rundt, for der findes jo ikke nogen grundlagsdiskussion uden 360 graders horisontal åbenhed ...
- Og vertikal ..
- præcis, og det gør det altså muligt at kunne kombinere tilsyneladende fjerntliggende områder. - Du vil vel ikke påstå at enhver tales yderste mål er kysset.
- Nej, det er jo frivolt, men nok at talens mål er tavshed. Ellers er det bare lirum-larum. Er dét ikke humanisme.
- Eller kristendom?
- Præcis. At vi taler sammen for at komme hinanden nærmere.
- Selv om talen så tit fjerner os fra hinanden. Indtil vi ikke længere kan tale sammen, men bliver nød til at slå på hinanden.
- Men jeg mener ingenlunde at enhver rigtig samtale er problemløsende. I virkeligheden tror jeg på at den bedste samtale er som en musikalsk jam, hvor man giver efter for associationer og responderer på andres; med stor opmærksomhed og hele tiden med den dobbelte lyst til at være hvor man er og at komme et andet sted hen.
Vi tog en tår af kaffen, og jeg spurgte - for at komme problemet - og løsningen - nærmere.
- Så hvad er det, der mangler i den stående debat?
- Grundlagsdiskussion.
- Ja, men hvad forhindrer den?
- Afsporing, fremmedgørelse, forvirring, distraktion.
- For mange informationer og for lidt refleksion?
- Ja, eller for lidt læsning og for mange film.
- Der er mange der læser ...
- Men taler de med nogen om det de læser? Er der nogensinde nogen der har læst det samme?
Jeg svarede ikke, det var stort et emne, vi havde taget fat på, men vi skålede i kaffe.

2006-08-01T22:30:00.000+02:00

Dionysos og regnvejr

Der var jo lige det der med Dionysos. Hvad var nu det? Guden. Digtningen. Rusen. Den hellige eufori. Men hvad med i dag? Hvad siger han os i dag, som det så dårligt hedder. Grækenlands guder var så virkelige for Hölderlin. Der er noget pathos over ham. Meget pathos. Men han er ikke patetisk. Han er højstemt, det kan man ikke benægte, - passer stilen, tonen og dette høje leje til den stemning, man kan ha', den stemning som man er sat i og lukket inde i - i dag? Kan vi overhovedet svinge os op til Hölderlins teologi, som ikke engang er en teologi, det lyder for kedeligt, til hans gudelære, til hans græcitet? Det er svært, men han er også en udvej, måske en ventil. Hvis ikke blot et område, hvortil der ikke er nogen broer. Et romantisk - eller som Jørn Erslev engang sagde: en nyklassicistisk landskab, for Hölderlin er mindst ligeså meget nyklassicist som romantiker; se på hans formbevidsthed, som gør ham til en af de helt store. Det er også denne formbevidsthed, der gør det dragende, vedkommende, uomgængeligt. Det er i denne formbevidsthed at broerne er gemt, for i formen findes der en tidsløshed, uagtet at vi taler om gamle former. Det er jo sonetten, hexametret og til tider vildt arkaiserende sætninger, så arkaiserende at Schiller grinte sin røv i laser, da han fik læst en oversættelse af Sofokles op. Schiller tilhører en helt anden skole.

- Ahhh, Schiller ...., sagde min grønne grandfætter forleden, en ung fløs fra Wien, der studerer i Berlin, og som til en familiefest, hen under de små timer, vel fodret af Dionysos' frugt, med den bærbare digtsamling i hænderne og Hölderlins digte på tungen, en samling af alle de klassiske og skolepligtige, men ikke desto mindre ekstatiske og bjergtagende digte, som han lige havde i baglommen. Han rystede bare på hovedet, da Schillers navn blev nævnt. Nææ, Hölderlin, 'er ist einer der grösste'.

Hvad er det med denne Dionysos hos Hölderlin, vejviseren, lysbæreren, den usynlige vært ved symposiet, Zeus' søn med Semele, der forløser sin søn i et dødbringende lyn. Zeus er tvunget, ja af hvem andre end sin evigt skindsyge hustru Hera, til at gøre noget ved den kvinde han har været hende utro med. Og tordenkilens herre nærmer sig hende i sin blitzende skikkelse. Men deres barn overlever - og det er det Hölderlin vender tilbage til igen og igen. Barnet bliver forløst af ilden fra himlen under så stærke fødselskramper af moderen dør.

Det er i Diodors historiske bibliotek man skal konsultere for at finde de mest udførlige beskrivelser af Dionysos, ikke udelukkende hos Euripides. Men hvorfor overhovedet gå på jagt efter Dionysos? Er det sublimeret liderlighed? Nej, for han er også seeren. Liderlighed er jo blindt begær, kødelig atrå, der ikke har kræfter til at bære jeget med, fordi det er så besværligt, alt det som jeget forlanger og bærer på, følelser og sjæl. Han dukker jo op igen og igen, Dionysos, han er pælen i kødet, men også den figur der hiver vores sjæl afsted som hestene en kærre. Et tospand. Som det i Faidros af Platon. Den kødelige og åndelige kærlighedshest, der trækker mennesket afsted. Er Dionysos den kødelige kærlighed som kristendommen har gjort så problematisk, og som vi på en mærkelig - romantisk - måde kigger mod det glade Grækenland for at finde løsningen på? Nej, det er han jo ikke. Men hvorfor parrer Hölderlin så Dionysos med Kristus, hvis ikke det er for formæle de to ellers så adskilte guddomme, der blot bliver svagere, jo længere fra hinanden de er?

Nu regner det. Tirsdag aften 22:22. Sjældent har regn virket så lædskende. Vi har næsten ikke haft regn i to måneder. Vi har svedt og prustet. Vores kroppe har regnet med sved - nu åbner himlen sin bruser. Der er folk der løber afsted med optrukne skuldre nede på gaden, vi har åbne vinduer. Det er svalende. De varme kroppe bliver kølige. Og er det ikke sådan nu om dage? Kroppene er lunkne, grænsende til det kølige, de lysende skærme som æder sig ind i vores kød, de milioner af pixels der rinder fra toppen af timeglasset ned i kroppens glasbeholder, lysende som tusinder af glaskugler, glasøjne i vædske. Noget nær sådan er den nuværende kulturpolitik. Der er med andre ord ikke megen Dionysos i kulturpolitikken. I kulturen. Som vi alle har ansvar for. Findes der nogen god fest uden Dionysos? Jeg tror det næppe, og de fester, som den nuværende regering vil ha', bærer så tydeligt præg af denne mangel. Det var mere end en tilfældighed, det var en udtalelse med megen symbolik, som vor statsminister serverede for hele sit bagland, den aften han havde vundet valget første gang:

- Gå ud og fejr vores sejr.

Han gik ikke ud. For han drikker jo ikke. En så stærk leder minder om kong Pentheus der (hos Euripides) gjorde alt for at slå Dionysos-dyrkelsen ned. En kold og beregnende fornuft, en magthaver der glæder sig over sin magt og ikke er stærk i lattermusklen, endsige i dansedittoen.

Han må ha' modstand.

2006-07-31T19:15:00.000+02:00

En ørkentur

Så lykkedes det at krydse ørkenen. Den ørken som jeg i sin tid stiftede bekendtskab med i Harald Kiddes Helten og som optrådte som en uendelig hvid plet i et samfund, der blev desto mere mystisk jo mere ørken det havde at læne sig op ad. Og så vidste jeg først ikke hvilken ørken det var. Ørken findes der jo ikke i Danmark. Men det gør der. Det er endda den største af sin slags i Nordeuropa. Vi er med andre ord på Anholt, - som turistføreren siger kunne være blevet Danmarks Mallorca med alle de solskinstimer den har. I år blev der også registreret tropisk temperatur heroppe, hvilket vil sige at termometeret ikke kommer under 20 grader på 24 timer.

Man blev tør i svælget af at knase tørre gevækster under fode. Den første time går man på lyng, sten, lav og sand uden at man møder noge dyr, men efter en times tid begynder mågekolonierne at dukke op. En lille hvid plet midt i ørkenen varslede at vi nu kunne blive angrebet af svartbager med vingefang så store som ørne, og det blev værre. Vi tog nogle grene fra et træ der var ved at formulde i al sin tørhed for det tilfælde at magerne skulle komme og nappe os i nakken. En sølvmåge – var det vist – hang lige over os og prøvede at skide os væk. Vi tog en omvej i al hensynsfuldhed og holdt os til højdedragene, så vores vej igennem landskabet blev den mest muskelkrævende. Ruten vekslede mellem klitter og høje; at spadsere som en myre i en sauter-pande. Op på kanten. Et højt punkt med udsigt over både den sydlige og nordlige kyst af denne den mest isolerede ø i Danmark.

Her går man med sin gravide kæreste. Der sveder. Op og ned af sandede skrænter, der fylder skoene med ørkenstøv, som vi mærker mod vores hud. Som et par rygende piber der bliver sandblæst. Vi damper, men har vinden som vores mobile aircondition med os. Enebærbuskene bærer både sorte og røde bær, - dér er en mælkebøtte, som om det skulle være særlig interessant, men den gule farve slår imod os. Og afstandsbedømmelsen! Fyret synes at være indenfor en armslængde, men alligevel bliver vi ved med at gå. Det vokser og vokser, men vi bliver ved at gå og gå.

Men vi når det. Diverse egomaner har skrevet deres navn med kridt på fyrets mur. Vi kigger ud mod sælerne, der ikke er der, selv om de har deres mennesketomme tot. Med små pæle i nogle meters afstand ind over øen bliver deres område markeret, så vi ved hvor vi skal gå hen, hvis vi vil gøre os upopulære. Vi tager sydstranden hjem i et raskere tempo, dypper os i det klare vand på vejen. Noget af ørkensandet flyder ud i strandsandet og viser os hvor forskellige farver de har. Ørkensandet gulgyldent og brændt, strandsandet hvidt og knirkende.

Nu sidder ørkenen mere i kroppen på mig. Alle de skridt vi går er jo en udveksling:

For hvert skridt vi tager, tager fødderne en bid, - for til sidst selv at blive jord.

2006-07-13T09:07:00.000+02:00

Niels I. Meyers erindringer: Fra højre mod venstre

Det er et utroligt aktivt liv der udfolder sig i Niels I. Meyers erindringsbog Fra højre mod venstre. En titel der henviser til bevægelsen fra et borgerligt miljø til en aktiv miljø-politisk indsats. Han kalder det selv venstreorienteret, selv om Oprør fra midten jo netop var fra midten, og mange af de råd, kommiteer og tænketanke Meyer har været med i har været tværpolitiske. Der er megen redelighed og saglighed i denne bog, og det afspejler den tilgang Meyer har haft til sine mange gøremål. Som der er rød tråd i, selv om det også er meget forskellige problemer han har kastet sig over.
Det er således rørende at høre om arbejdet for et mere 'menneskeligt' miljø på Danmarks Tekniske Universitet. - Jeg spillede engang derude (med bandet The Flirts), i bygningerne på Lundtoftesletten, et sted som Niels I. Meyer også har været med til at finde. Her mindes jeg hvilke frustrerede og hæmmede typer der kom op til os bagefter, og spurgte om ting der vidnede om et kæmpe underskud af både fest, musik, selvindsigt og - kvinder. Så mit indtryk var også at et sådant tiltag var nødvendigt. (Selv om de sikkert diagnosticerede problemet anderledes).
Dette er dog ét af de mindste ting i bogen, der ellers er spækket af et glødende og uafladeligt energisk engagement i de helt store politiske problemer, fortrinsvis indenfor energi-sektoren.

Meyer startede med at være aktiv indenfor sit eget felt som civilingeniør med speciale i elektro-fysik, i Akademiet for de tekniske videnskaber (som han senere blev præsident for), - og det er sjovt at høre om den første eleltronhjerne i Danmark i 1956 (konstrueret af Bent Scharøe Petersen), som krævede en bunke tid i programmeringsfasen. Han var med i Romklubbens første dage, og i den verdensomspændende bevægelse, der gik under navnet Grænser for vækst. (Romklubben startede i 1968 fra initiativ fra Aurelio Peccei, der bl.a. havde kæmpet mod fascismen). Han var med til at stifte en tænketank, der fik navnet Balatongruppen, som bestod af et halvt hundrede ledende forskere fra forskellige lande (Kina, Indien, Costa Rica, Afrika, Japan osv). Han var med i Selskabet for samfundsdebat, som daværende kulturminister K. Helveg Petersen dannede i 1969. Her lå kimen til Oprør fra midten, som også Meyer tog initiativ til med et brev d. 2.12.1972. Helveg Petersen var straks klar til at gå i gang med at formulere "hvordan man skal få et demokrati til at fungere i et avanceret teknologisk samfund". - "Udgangspunktet har været", skriver Meyer i det første brev, som er genoptrykt i erindringerne, "at vores politiske system både ideologisk og organisatorisk er utidssvarende og utilstrækkeligt til at løse de aktuelle og især de kommende samfundsproblemer" (281). - Det kan man jo kun give ham ret i, og det aftvinger respekt at følge konsekvenserne af den indsigt, der senest også førte ham ind i partipolitik. Noget som de tre midteroprørere blev kraftigt opfordret til i 1979, men hvad der af flere grunde ikke var hensigtsmæssigt. Ikke mindst fordi Oprør fra midten også var en grundlags-bog.
Og som sådan må den vel siges at være en af de mest praktiske og i virkeligheden realisable af sin slags, selv om den dengang og stadig bliver beskyldt for at være alt for utopisk. Visse debatører tror jo at mangel på fantasi er det samme som større realistisk sans. Det står for egen regning, det skriver Meyer ikke.

Mit filosofiske hoved savner noget mere fra dette grundlag, nogle betragtninger over hvad det gode samfund og det gode liv egentlig er. Meyer er en naturvidenskabsmand, omend atypisk, men så dog alligevel fjern fra f.eks. kulturpolitikken. - Ikke desto mindre er det en vigtig pointe, som han også fremfører overfor Gyldendals bestyrelse, at naturvidenskaben er en del af Danmarks kulturhistorie.

Der er en Europaskepsis i Oprør fra midten - som for Meyers vedkommende førte ham ind i en - i mine øjne - indædt modstand mod EU. En modstand som Villy Sørensen jo ikke kunne følge ham i, og i disse afsnit virker det også som om der er mindre substans end de afsnit hvor han fortæller om kampen for alternativ energi. Det er som om der ikke er et ligeså fornuftigt og realisabelt alternativ til EU som f.eks. til atomkraft. Det er da også her at jeg personligt ikke længere kan følge Meyer, men han er på alle sider god at være i selskab med, fordi han anerkender modstanderes synspunkt og har en saglighed, som man savner i de fleste af nutidens medier.

2006-07-10T17:41:00.000+02:00

Jørn Lunds Kampen om opmærksomheden

Vejen til en bog kan være ret tilfældig, - eller rettere ubevidst, og selv om jeg tilhører den skarer af folk, der ikke er sen til at klage over tidens stressede, flimrende og samtidig markskrigeriske tilstand, var det alligevel lidt tilfældigt at jeg fik Jørn Lunds bog Kampen om opmærksomheden i hånden. Og denne tilfældighed gjorde indtrykket desto større, fordi man her får mange gode eksempler samt nogle helt almindelige, men alligevel tankevækkende betragtninger over tidens tilstand. Som ikke er meget anderledes i 2006 end 2000, hvor bogen udkom. For eksempel statistik(-historien!) at en interviewet person fik i TV i 1965 gennemsnitligt 41,9 sekunder til at fremkomme med sit synspunkt. Det faldt til 18 sekunder i 1990, og igen til 11,9 sekunder i 1997 (s.31). Et meget håndfast udtryk for hvor meget sværere det er at komme igennem, hvor meget større konkurrencen er om opmærksomheden. Opmærksomhed er en af de dyreste varer man overhovedet kan købe, men det er ikke kun økonomien der driver mennesket ud på opmærksomhedens slagmark. Det er også identitet. Følelsen af at være til kommer fra de andres opmærksomhed, blikket og lydhørheden. Det starter tidligt i barndommen: 'Se, hvad jeg kan, mor'.

"Børnene vokser op i et hjemligt konkurrencesamfund, hvor det gælder om at erobre forældrenes opmærksomhed. (...) Man lader sig vække af en clockradio - med musik. Ikke noget med et skraldende vækkeur, nej musik fra første færd. Heller ikke morgenbordet giver anledning til uforstyrret samtale - eller morgentavshed. I mange hjem ser nogle morgentv, én hører radioavis, afbrudt af musik, en treje læser avis. (...) Mange børn bliver kørt i skole, men her taler man heller ikke sammen. Når jeg om morgenen passerere en skole, er jeg ofte ved at blive påkørt af forsinkede forældre, men reddes på stregen af en øredøvende støj fra bilkabinen"(s. 61).

Eksemplet fortsætter og det er ikke mindre uhyggeligt at også ungen har en discman eller iPod-earplugs i ørerne og en cola i hånden. "Man skal også underholdes i munden" (s. 61).

Men det er nu ikke kun en regn af jeremiader Jørn Lund kaster ud over os. Bogen bærer præg af samme åbenhed overfor nye sprog- og livsformer som Dansk retskrivningsordbog, der ikke kan anklages for at være konservativ, og som jeg formoder at Jørn Lund også har en vis indflydelse på.

På samme måde som vejen til en bog kan være brolagt med ren intuition er vejen til vore formuleringer det. Det vier Jørn Lund også noget opmærksomhed: sprogets gang, der går på et fælles og et individuelt ben.

"Sproget hænger sammen med hele personligheden, med hele ens baggrund. (...) Det individuelle sprog er på samme måde et spejl af vores personlige fortid, den regionale og sociale baggrund, uddannelse og erfaringer. Sproget er på en mærkelig måde både noget helt privat og et vigtigt fælles anliggende. (...) sproget udvikles i et spændingsfelt mellem norm og personlighed, ...." (s. 54).

Men dette sprog er i vore dage præget af superlativer og flash-ord, der deltager i denne kamp om opmærksomhed. Det mest opmærksomhedsskabende er det følelsesbetonede sprog, og Lund taler om en fremtidsforsker, der mener at fremtidens indtjening skal ske med såkaldte 'følelsesprodukter'. Journalisternes og reklamefolkenes produkter sætter derfor alting i kursiv, smører tykt på og er med til at devaluere den almindelige sprogbrug.

Der findes mange gode modbevægelser til denne tendens. Lad os støtte dem.

- 0 -

Jørn Lund: Kampen om opmærksomheden, Gyldendal 2000.

2006-07-08T20:06:00.000+02:00

Tied and Tickled

Lidt mere fra Roskilde 2006

Det siger selvfølgelig en del om dette mellem-øres og gulvs koordinater at de bedste oplevelser på årets Roskildefestival var Goodiepal, der flyttede rundt på planeter, Sakomoto, der trykkede én tone ud på sit Steinway for hvert femte takt (hvor der i øvrigt ikke var nogen takter), MCJabber, der ironiserede over Snoop og lignende egomaniske rockstjerner, Jørgen Leth, - så meget jeg nu hørte af ham - der stadigt overbevisende står med ét ben i virkeligheden og ét ben i iagttagelsen af virkeligheden, og som stadig kan afføde alenlange diskussioner om sig selv og sin person, og Tied and Tickled, der - typisk tysk, som én sagde - fuldstændigt køligt, men funky og originalt serverede musik både til de rytmiske og melodiske receptorer. Dette udvalg tyder selvfølgelig på en vis mæthed overfor den almindelige rock'n roll, men så alligevel: Primal Scream, som vel godt kan kaldes rock'n roll i deres temmeligt Rolling Stones-lignende sæt, kom overbevisende ud over rampen og måske fordi forsangeren Bobby Gillespie var så cool, gav det også publikum en chance for at blive varme. Jo mere hysterisk de opfører sig på scenen, desto mindre mulighed giver de jo publikum for at være det. På samme måde som en komiker jo ikke griner af sine egne vittigheder, fordi han derved tager latteren fra publikum. Så mindre dans på scenen er altid en god gave til danseglade musiklyttere.

Men Tied and Tickled var nok den bedste musikalske oplevelse. Dansabelt og groovy på electronikadelen, mens synth-manden og saxofonisten og andre godtfolk stod for den side af sagen, der ikke nødvendigvis skulle appelere til headbangergenet. Midt i smukke blæserakkorder kunne der også sættes ind med den skæveste tangentsammensætning, som med lidt hjernegymnastik og velvillighed faktisk kom til at passe ind i helheden på sådan en måde at man savnede den, når den holdt op. Og saxofonisten kanonerede en solo igennem over adskillige bjergtoppe. Her var der solo - noget som man ellers skal lede længere efter på nutidens Roskildefestival.

Men også ansigterne på Bundet og Kildret, som bandnavnet vel må oversættes som: helt almindelige grimasser, hverken manieret glade eller påtaget dyster-patetiske. Det var som om de gik rundt i dagligstuen og rodede lidt i gryderne. Opsætningen var nok tiltænkt symmetrisk, men sådan som de gik rundt imellem hinanden, nogle gange klumpende sig sammen i den ene side, fik de scenen til at kæntre, - hvis den havde været et skib. Og det er den jo på mange måder.
På den anden side af scenen gik nogle folk rundt, mere eller mindre rådvilde som om de ledte efter et eller andet, en anden havde fundet sit instrument, f.eks. bassen som der blev høvlet på mens ansigtet hoppede op og ned over den. Alt i mens musikken både sejlede og gyngede afsted.

Kan anbefales.

2006-07-04T16:12:00.000+02:00

Planeter og ledninger

En erindring fra Roskilde 2006

- Det er nu alligevel mere checket at rykke rundt på planeter end på ledninger.

Den bemærkning, der kom fra min ven Søren, var lige så svær at argumentere imod som den var at glemme.

Det var Goodiepal han refererede til.

Han er kommet til at ligne en imam med tvedelt langt stort skæg, og der sad han med sit skæg og fløjtede ind i mikrofonen, mens hans kunstige fugle kvidrede i højttalerne. Pludseligt standsede det:

- Det var så første sæt.

Dernæst gik han om bag mixerpulten og lavede flerlags-hyl fra både dybe og mellemliggende lag i svælget; samplet og manipuleret.

- Det var så andet sæt.

Dernæst gik han over til satiren, hvor diverse stangtøjsmusikere og modeslaver blev ristet over denne musikers alt andet end almindelige hjernegløder. Når han f.eks. imiterer de nye islandske bands (der slår sig op på at være islændinge), hører man med det samme at det er en mand, der kan sin beatbox og trækker på en musikalitet, der er større end det han udtrykker.

Det var så tredje sæt. Det gik over i en fælles klokkeringning med klokker han må have lavet selv eller i hvert fald have valgt med omhu, for de giver nogle bestemte frekvenser, som han synes om. Klokkerne fandt han da han ledte efter et instrument, som han kunne bruge med de psykiatriske patienter han passer på Færøerne. Han går op og slår selv den største klokke an, hvorefter han sætter sig til sit bord. Det er her planeterne kommer ind i billedet. For både i starten og i slutningen flytter han rundt på de planeter der står på bordet. Fordi den franske hip-hop-scene nu er som den er, må han flytte planeterne fra den ene ende af bordet til den anden - så den franske musik flytter med. Det sker så efter et mønster, der står tilskuerne lige så fjernt som deres overkæbe er på deres underkæbe.

Goodiepal kommer oprindeligt fra den computerskabte musik. Han var tidligt ude og har tryllet med computeren i årevis - mange år før der var noget der hed elektronika. Men han er gået analog - ikke igen, - det er vel nærmere sådan at han befinder sig i et analogt landskab på den anden og ikke på denne side af computerteknologien.

Det er lidt senere - til en fantastisk god koncert med Tied and Tickled Trio - at vi ser en meget fin elektronika-musiker. Han står og flytter rundt på nogle ledninger, og så siger Søren at det nok er lidt mere checket at flytte rundt på planeter end på ledninger.