Den 8. august 2007

Hærgerinstinkt og kvindernes internationale kampdag

Kvindernes internationale kampdag. I dag vil jeg slå et slag for en kvinde, som jeg har den udelte fornøjelse at dele adskillige timer om dagen med. Hun har haft cirka 214 dage som vejtrækkende menneske og taler om i hvert fald fire andre kvinder, som hun åbenbart også slår nogle slag for. Disse kvinder kender jeg ikke selv, men Hannah, som min hovedperson her hedder, nævner i hvert fald disse navne. Den ene hedder: Nanna. Hun holder en kort pause på dobbet-n'et i Nanna og kan herefter sige navnet mange gange efter hinanden.

Den anden hedder Ada. Her holder Hannah også en kort pause på d'et og kan ligeledes sige dette navn mange gange efter hinanden.

Det gælder imidlertid ikke det tredje navn: Gia. Gia bliver omtalt i et-styks-benævnelser. Gia er åbenbart en anden karakter. Hun behøver ikke at blive manet frem ved gentagelser.

Og det samme gælder navne Eiiia. Udtalen er ligesom de andre navne karakteriseret ved at der hviles på den midterste konsonant, men hun siger ikke Eiia-eiia-eiia. Eiia kommer også ud af hendes mund som fint afrundede monader.
Eja er det eneste af de fire kvinder jeg rent faktisk kender.

Det er denne dame, Hannah altså, der indtil videre er et sted mellem 70 og 80 centimeter høj, som et sted tidligere på denne blog er udgangspunkt for tanken om vores alle sammens hang til at gribe ud. Vi griber alle ud efter noget. På samme måde som de ovennævnte navne har noget oprindeligt over sig al den stund, det stort set er det eneste Hannah indtil videre kan sige og nok lige så meget henviser til virtuelle som til reelle personer, har de bevægelser hun gør noget oprindeligt over sig. Og der gribes ud. Men mere end det.

De ting hun griber ud efter skal stå fastheds- og robusthedsprøven. Og den er skrap. Genstandene skal være robuste og faste, ellers bliver de flået. Mærkeligt nok er noget af det mest interessante at flå ting i stykker. Det virker næsten som om hendes instinktive tørst efter at analysere for alvor bliver stillet, når hun kan efterlade en avis i omkring 137 i stedet for to sektioner. Hvem sagde at mænd var spredere og kvinder samlere!

Nej, denne trang må gå forud for kønslig diffentiering. Analysetrangen - eller måske vi bare skulle kalde det hærgerinstinktet - ligger dybt i os alle.

Det siges også at de folk, der river huse ned, er mere tilfredse end dem, der bygger op.