Den knuste postelin i de muntre køkkener

Forfatteren Jørgen I. Jensen har sagt at man skal undgå at udtale sig i tabskategorier. Det har han god grund til, ikke mindst fordi selve kategorien har en egenmekanik, der kan gå ud over virkeligheden. Der kan med andre ord gå for meget: det-var-nu-bedre-i-gamle-dage i den.

På den anden side (et andet udtryk man må være varsom med) kan man måske registrere et tab af noget så værdifuldt at man bliver nød til at råbe vagt i gevær, hvis ikke man bare skriger.

I en tid hvor De konservative er i regering, men hvor den egentlige konservatisme er længere væk fra magten end den har været i mange år, kan det være på sin plads at gøre opmærksom på nogle af de ting, der er ved at glide ud i glemslen.

Samtidig med at vi på dansk er så beriget af en mand som Otto Steen Due, der har bragt nogle af de store klassikere ud i et uforligneligt dansk, kan man læse kritikeren Torben Brostrøm skrive: ”Man kan måske gå hen og tabe hukommelsen i senilitet, men en mere skræmmende tanke er det store, fælles hukommelsestab, der rammer en moderne livsførelse, som installerer sig med massemediernes kulturelle troløshed og nøjes med deres dårlige service og tamme underholdning” (Information torsdag 6.december 2. sektion s. 23).

Bogmarkedet er mere delt. Det bliver mere og mere poppet, udgivelserne sjaskes igennem, forlag satser flere penge på færre forfattere, der bliver eksponeret på plakater, der før kun kom store filmstjerne til gode, men samtidig udkommer der en stribe af gennemarbejdede, originale, oplysende og helt igennem seriøse bøger.

Fjernsynet halter stadig langt efter og truer med at hive store dele af befolkningen ud i endnu større uvidenhed.

Der skabes større afstand imellem dem der kun bruger fjernsyn, film og internet til at indhente viden og dem der stadig læser bøger, (for slet ikke at glemme dem, der stadig kan spære ørerne op for polyfone værker, der kan tænke mere end en tanke ad gangen). For der er jo ting som bøger stadig har en eksklusiv tilgang til, og det kan siges med et ord: fordybelse. Uden hvilken vi ikke kan afdække det som Torben Brostrøm kalder 'eksistentielle koder':

”Der knuses en del postelin i de muntre køkkener, som overdøver klangen af den store musik, dramatik, roman, poesi, der blotter de eksistentielle koder og strukturer. De kan komme i fare og ved deres fravær bringe os i livsfare. I vor tid. Af mangel på taknemmelighed”.

Rammen om disse eksistentielle koder ligger i det som klassikerne kan, nemlig gøre det lille nu til et stor nu. For definitionen af klassikeren og Ezras Pounds definition af litteraturen er at den er ”nyheder som forbliver nyheder”. Den gør med andre nu'et større. Den hektiske jagen efter det nye er udslag af et meget lille nu. Så lille at man det er svært ikke at få åndenød og klaustrofobi.

Selv om det ikke kun er tab. Meget er jo også vundet. Mere om det senere.