Kulturens usynlige hånd
- i anledning af seminar om fildeling torsdag d. 29. maj 2008.

På en konference i Berlin om Det 21. århundredes olie, altså intellektuelle rettigheder, skulle toastmasteren havde indledt med følgende ord: Den der rejser sig og siger, at han er kunstner og spørger hvordan han kan tjene penge på sin kunst, bliver han smidt ud med det samme. Korporligt.

Hvis den såkaldte moderator, Henrik Moltke, på seminariet torsdag d. 29. maj om fildeling havde sagt det samme - og taget konsekvensen af det - ville hvis ikke hele, så i hvert fald halvdelen af publikum være blevet kylet på porten.

For det kom for en stor dels vedkommende til at handle om hvordan kunstnerne så kunne tjene penge på kunst. Der er forskellige modeller, som der blev hevet i og stukket til. Flat rate blev diskuteret en del. Morten Bay, opfinder af Phonofile-konceptet, en digital distribution af downloadbar musik, ejet af rettighedshaverne, startede med at sondre imellem copyright og ophavsret: Copyright er eksemplarfremstillingsretten og altså knyttet til mediet (f.eks. en CD), mens ophavsretten er knyttet til det, der ligger på mediet (f.eks. en sang). Copyright bør afskaffes, mens ophavsretten vedligeholdes, mente Morten Bay, men kunne kort efter sige at han følte sig som Morten Messerschmidt til en 1. maj møde. I dette forum var der ikke mange der fulgte ham i forsvaret for ophavsretten.

Flat rate
Især ikke da talen faldt på flat-rate, hvor man betaler en abonnement på sin opkopling, som så kunne distribueres ud til kunstnerne. ”Han ville bestemme hvordan han ville bruge sin musik”, altså at han ville have rettighederne over sin egen musik.

Det var et sjovt ord, for hvem 'bruger' musikken? Er det musikeren, der bruger musikken? Til hvad? At tjene penge. Den musik gider jeg da ikke at høre. Til at udtrykke sig? Så vil han vel ikke begynde at begrænse lytternes 'brug' af musikken.

Peter Sunde fra Pirate Bay sagde at musikken kun er en ganske lille del af den samlede downloadning. Så hvad med filmene, computerspillene, softwaren, teksterne og alt det andet? Det ville være et stort abonnement, og hvordan fordele? - Man skulle lave et estimat, altså ikke overvåge hvilke numre og film, der bliver downloadet, men skønne hvem der blev downloadet mest og mindst og ud fra dette estimat fordele pengene. Det vandt ikke rigtig genklang.
Peter Sunde var imidlertid tilhænger af musikbutikker, hvor man købte abonnement. Han havde ikke tiltro til købet af de enkelte kopier, men mere til tjenesten. Man betaler for tjenesten, ikke for de ting man henter.

Kan man tage en diskussion om kvalitet?
Den mest interessante diskussion i dette felt udeblev imidlertid. Den handler om den krig om information, der pågår. Selve den intellektuelle ejendomsret, som Mark Getty - en af de største intellektuelle proprietærer i verden - har kaldt det 21. århundredes olie, er altafgørende for hvordan viden, kultur, nyheder, informationer bliver spredt. Hvis det 21. århundredes olie er intellektuelle rettigheder, har Sebastian Lütgert ret i at det kan oversættes med et ord: krig. Det er denne krig, der er værd at forholde sig til. For hvis viden er magt og denne viden er ejet af de få, er der vel et demokratisk problem al den stund demokratiet er styret af de mange og at der kræves viden for at styre.

Diskussionen om ophavsret er imidlertid gået over i den fase, hvor selv de store indrømmer at de har tabt. Eller at de snart taber. De forhaler bare udviklingen ved at stævne individder for så skandaløse beløb at sagerne får megen presse og derfor får den fornødne afskrækkende effekt. Men der går ikke mange år inden adgangen til viden og information er endnu lettere - eller rettere lidt mere lovlig - end den er i dag.
Er målet så nået? Et rygte siger at på Pirate Bay er de store hits nøjagtig de samme som de store hits på de almindelige salgslister. Det er tankevækkende da Pirate Bay netop stiller alle mulige andre tilbud frem. Hvorfor henter man så alligevel de allermest kommercialiserede, kaloriefattige og hjernedøde sange og film?

Hvis det er rigtigt, er der noget galt med den måde fildelingen bliver lanceret på, fordi det kun politisk er kontroversielt - sålænge lovene er som de er -, men ikke kulturelt, hvor fildeling promoverer en ny populistisk idiotisk mainstream.

Efter mødet naglede Henrik Moltke mig med bemærkningen: ”Sylvester, du er en rigtig kulturradikal”. - Det kan jeg sige ja til, hvis det handler om at man godt kan tale om kvalitet, men ikke hvis man beslutter sig for hvad der er kvalitet. Det er da evident at nogle bøger, noget musik, nogle forestillinger og skuespil går dybere end andre, men de kulturradikale var dovne fordi de lænede sig op af en kanon og næsten kunne gå ind for censur. Hvad der ikke kan være tale om. Men det er da et demokratisk problem, der kan få uhyggelige konsekvenser, hvis en hel befolkning kun lader sig nære af eskapistiske, fordummende og forrående kulturprodukter.

Vi er ved at gå bagover af råd om god kost, men ingen taler om at sindets kost faktisk også kan være skadeligt - eller det modsatte. En kvalitetsdiskussion er bandlyst. I fildelingsmiljøet hersker der en udbredt liberalistisk opfattelse om at den usynlige hånd styrer kulturen. Det er en smuk tanke - og jeg ville gerne tilslutte mig den, hvis min fornemmelse af en tiltagende historieløshed, en udmarvning af saglig nyhedsformidling, en voksende hær af stadig mere skingre markskrigere og bekymringen for kommende tsunamier af indholdstomme informationsmængder kunne gøres til skamme.

Masser af fordele, er der ingen ulemper?
Det gode ved fildeling er selvfølgelig er vi har adgang til en masse produkter, som det førhen var vanskeligt at skaffe. Pirate Bay er en af de bedste distributionskanaler man kan forestille sig. Det fantastiske ved både fildeling og de digitale tekniker er selvfølgelig at man kan respondere, mixe, moderere, modulere, skære og vride i de filer som andre har lavet. Vi er rige når mange bruger tid på at skabe og kaste nye forestillinger om verden tilbage i hovedet på den. Amatørkunst kan sagtens være meget mere interessant end den såkaldt professionelle. Det potente i fildeling er selvfølgelig at man - den enkelte borger - her har et instrument til effektivt at yde store mediemoguler modstand, og i yderste konsekvens lægge en bombe under vores økonomiske system.

Men det er skræmmende at forestille sig at der vokser en kæmpe dumhed bag vores sprænginformerede pande og at et videnstab pludselig får hele vores kilometerhøje videnshøjhus til at styrte i grus.

Tillad mig at være søgende på dette område, jeg kommer ikke med nogen konklusioner - og griber straks til min machete, hvis nogen løfter pegefingeren og fortæller mig hvad der er god kunst. Skal lige siges.

Craig Baldwin siger i anden del af Steal this film: ”I can't save them”. Men samtidig med at man går ind for fri informationsadgang, kan man godt tage en kulturpolitisk eller filosofisk diskussion, der blandt andet handler om demokratiet og kunsten og kulturens usynlige hånd. Den usynlige hånd fungerer jo tydeligvis ikke i det økonomiske system, hvad den nuværende krise i USA så tydeligt viser. Gør den det i kulturen?

------

Seminariet var arrangeret af Turbulens.net, denandennatur.dk med støtte fra Hovedstadens Oplysningsforbund.