Skitse til en tænketank

Formål:

Eftersom både nogle grundlæggende menneskelige og demokratiske principper er under mere eller mindre subtile angreb, er der grobund for dels at lave et teoretisk arbejde for at få diagnosticeret hvori problemerne består, dels at formulere værdige og realistiske alternativer; der er brug for latter i stedet for at grin, skønhed i stedet for smartness, refleksion i stedet for one-liners, traditionsbevidsthed i stedet for reaktionærhed og viden i stedet for ren information.

Formålet er:
- at lave en tænketank på et tværvidenskabeligt, demokratisk og humanistisk grundlag, der kan gøre de bløde emner hårde og tale kvalificeret om de ikke-målbare og ikke-kommercialiserbare ting, samtidig med at man sammen på tværs af fag og branche kan belyse nogle ensartede tendenser i samtiden;

- at formulere alternative politiske modeller, at komme ud af det begrebslige hængedynd, der stadig fastlåser den politiske diskussion, fordi den er bundet af de traditionelle og utidssvarende forestillinger om grænsedragningerne i det politiske liv (fra interesse- til værdipolitik f.eks.). Det kræver en kopling til grundlagsdiskussionen, der nødvendigvis har at gøre med forholdet mellem kunst/musik og samfund eller rettere: faren ved at der ikke er noget forhold;

- at undersøge og fortolke vores samtids kulturelle og sociale tilstand samt at udnytte nogle af de potentialer, som den indeholder;

- ved at være en gruppe at være stærkere i opponionen - og oppositionen,

- at supplere debatten med nogle af de mange emner og vinkler, som mangler, især hvad dybde og lødighed angår,

- at samarbejde, give støtte og ideer videre til andre netværk, der arbejder med de samme ting,

- at lave noget nyttigt, relevant og sjovt.

Emner:
Emnerne for tænketankens arbejde er bestemt af medlemmerne, ikke af en fundats. I princippet er alt relevant, men til en begyndelse er der sat følgende emner på programmet:

- mediepolitikken: problemet er (bl.a.) at medierne paradoksalt nok kommer til at ligne hinanden mere og mere, jo flere der bliver. Samtidig bliver det sværere og sværere at trænge igennem med nuancerede holdninger eller nødvendige analyser. Det er nødvendigt at arbejde på at påvirke politikerne for at afhjælpe de skadelige virkninger for demokratiet, som mediernes magt over sindene og afmagt overfor kommercielle interesse har.

- kulturpolitikken: problemet er (bl.a.) at kunsten er spændt for markedsøkonomiens vogn og ikke bliver til en del af en nødvendig demokratisk diskurs, herunder udforskning af national- og international identitet, refleksion over menneskesyn, produktion af alternative samfundsmodeller og boformer m.m.

- derfor er kunsten også et emne at diskutere. Kunsten kan dræbes af den kulturpolitik, den er sat til at holde i live. Hvis kulturpolitikken udelukkende instrumentaliserer kunsten og lader den være drivkraft til indtjening eller til nation branding eller noget tredje forsvinder selve kunstens legitimering. Kunsten er endvidere truet hvis ikke der er nogle, der forholder sig til den, kritisere den og tager dens temaer op.

- undervisningspolitikken: problemet er (bl.a.) at de alment dannende fag (fortrinsvis i folkeskolen) er truet til fordel for redskabsfag, og at den pædagogiske side af undervisningen ikke ligger i naturlig forlængelse af kundskabsfagene, men lever et liv for sig selv.
Desuden er det et demokratisk problem at viden går tabt, både den humanistiske viden og håndværket. Der er store økonomiske, identitets- og dannelsesmæssige perspektiver i at håndværksfag er på vej ud af kunstskolerne i Danmark.

- forskningspolitikken: problemet er (bl.a.) at den frie forskning er truet af økonomiske hensyn, men også af en unødvendig bureaukratisering.

- byplanlægning og boligpolitik: problemet er (bl.a.) at København har prioriteret de dyre og de lækre løsninger med en større homogenitet til følge. Der manger både fantasi og mere selvorganisering i byen.

- arbejdsmarkedspolitikken: Toyota-modeller og djøficering, despekt for erfaring og neologismernes forførelse. Arbejdsmarkedet bliver rationaliseret efter mere og mere teoretiske modeller, der som regel sætter den sunde fornuft og humane principper sidst i prioriteringen; ungdom, virilitet og hurtighed idealiseres fremfor erfaring, grundighed og indsigt. Nysprog adopteres uden viden om hvad ordene egentlig betyder og uden sans for faren ved at bruge tomme ord. - Arbejdsmarkedspolitikken inkluderer også en diskussion om køn og familie, arbejdsmarkedet bestemmer hvordan vi planlægger vores tid og fordeler opgaverne, og problemet er i al enkelthed: at det er børnene det går ud over.

- grundlagsdiskussionen: problemet er dels atomiseringen af samfundet og det offentlige liv, de forskellige sektorer og grupperinger i samfundet glider længere og længere fra hinanden, hvorved den nødvendige demokratiske samtale bliver sværere at opretholde. Resultatet bliver at bureaukrater får magt og de tekniske løsninger bliver foretrukket. Her svigtes og glemmes de vigtigste parametre for både undervisning, sundhed, kultur, ret og udlændingepolitik: om handlingerne er i overensstemmelse med grundlaget, med menneskets natur og med tankerne og realiseringen af det gode liv.