fredag, november 30, 2007

Skitse til en tænketank

Formål:


Eftersom både nogle grundlæggende menneskelige og demokratiske principper er under mere eller mindre subtile angreb, er der grobund for dels at lave et teoretisk arbejde for at få diagnosticeret hvori problemerne består, dels at formulere værdige og realistiske alternativer; der er brug for latter i stedet for at grin, skønhed i stedet for smartness, refleksion i stedet for one-liners, traditionsbevidsthed i stedet for reaktionærhed og viden i stedet for ren information.

Formålet er:
- at lave en tænketank på et tværvidenskabeligt, demokratisk og humanistisk grundlag, der kan gøre de bløde emner hårde og tale kvalificeret om de ikke-målbare og ikke-kommercialiserbare ting, samtidig med at man sammen på tværs af fag og branche kan belyse nogle ensartede tendenser i samtiden;

- at formulere alternative politiske modeller, at komme ud af det begrebslige hængedynd, der stadig fastlåser den politiske diskussion, fordi den er bundet af de traditionelle og utidssvarende forestillinger om grænsedragningerne i det politiske liv (fra interesse- til værdipolitik f.eks.). Det kræver en kopling til grundlagsdiskussionen, der nødvendigvis har at gøre med forholdet mellem kunst/musik og samfund eller rettere: faren ved at der ikke er noget forhold;

- at undersøge og fortolke vores samtids kulturelle og sociale tilstand samt at udnytte nogle af de potentialer, som den indeholder;

- ved at være en gruppe at være stærkere i opponionen - og oppositionen,

- at supplere debatten med nogle af de mange emner og vinkler, som mangler, især hvad dybde og lødighed angår,

- at samarbejde, give støtte og ideer videre til andre netværk, der arbejder med de samme ting,

- at lave noget nyttigt, relevant og sjovt.

Emner:
Emnerne for tænketankens arbejde er bestemt af medlemmerne, ikke af en fundats. I princippet er alt relevant, men til en begyndelse er der sat følgende emner på programmet:

- mediepolitikken: problemet er (bl.a.) at medierne paradoksalt nok kommer til at ligne hinanden mere og mere, jo flere der bliver. Samtidig bliver det sværere og sværere at trænge igennem med nuancerede holdninger eller nødvendige analyser. Det er nødvendigt at arbejde på at påvirke politikerne for at afhjælpe de skadelige virkninger for demokratiet, som mediernes magt over sindene og afmagt overfor kommercielle interesse har.

- kulturpolitikken: problemet er (bl.a.) at kunsten er spændt for markedsøkonomiens vogn og ikke bliver til en del af en nødvendig demokratisk diskurs, herunder udforskning af national- og international identitet, refleksion over menneskesyn, produktion af alternative samfundsmodeller og boformer m.m.

- derfor er kunsten også et emne at diskutere. Kunsten kan dræbes af den kulturpolitik, den er sat til at holde i live. Hvis kulturpolitikken udelukkende instrumentaliserer kunsten og lader den være drivkraft til indtjening eller til nation branding eller noget tredje forsvinder selve kunstens legitimering. Kunsten er endvidere truet hvis ikke der er nogle, der forholder sig til den, kritisere den og tager dens temaer op.

- undervisningspolitikken: problemet er (bl.a.) at de alment dannende fag (fortrinsvis i folkeskolen) er truet til fordel for redskabsfag, og at den pædagogiske side af undervisningen ikke ligger i naturlig forlængelse af kundskabsfagene, men lever et liv for sig selv.
Desuden er det et demokratisk problem at viden går tabt, både den humanistiske viden og håndværket. Der er store økonomiske, identitets- og dannelsesmæssige perspektiver i at håndværksfag er på vej ud af kunstskolerne i Danmark.

- forskningspolitikken: problemet er (bl.a.) at den frie forskning er truet af økonomiske hensyn, men også af en unødvendig bureaukratisering.

- byplanlægning og boligpolitik: problemet er (bl.a.) at København har prioriteret de dyre og de lækre løsninger med en større homogenitet til følge. Der manger både fantasi og mere selvorganisering i byen.

- arbejdsmarkedspolitikken: Toyota-modeller og djøficering, despekt for erfaring og neologismernes forførelse. Arbejdsmarkedet bliver rationaliseret efter mere og mere teoretiske modeller, der som regel sætter den sunde fornuft og humane principper sidst i prioriteringen; ungdom, virilitet og hurtighed idealiseres fremfor erfaring, grundighed og indsigt. Nysprog adopteres uden viden om hvad ordene egentlig betyder og uden sans for faren ved at bruge tomme ord. - Arbejdsmarkedspolitikken inkluderer også en diskussion om køn og familie, arbejdsmarkedet bestemmer hvordan vi planlægger vores tid og fordeler opgaverne, og problemet er i al enkelthed: at det er børnene det går ud over.

- grundlagsdiskussionen: problemet er dels atomiseringen af samfundet og det offentlige liv, de forskellige sektorer og grupperinger i samfundet glider længere og længere fra hinanden, hvorved den nødvendige demokratiske samtale bliver sværere at opretholde. Resultatet bliver at bureaukrater får magt og de tekniske løsninger bliver foretrukket. Her svigtes og glemmes de vigtigste parametre for både undervisning, sundhed, kultur, ret og udlændingepolitik: om handlingerne er i overensstemmelse med grundlaget, med menneskets natur og med tankerne og realiseringen af det gode liv.

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg læser dit indlæg meget løst. Det virker som om, du forsøger (?) at formulere en politik. Du vil tilbage (eller frem?) til noget. Hvad er dette noget?

Det rejser (mindst) et par spørgsmål.

Jeg går ikke ud fra, du er interesseret i at lave en tænketank for tænketankens egen skyld. At formulere kritiske modeller er ikke nok i sig selv. Formoder jeg heller ikke du mener.
F.eks. mener jeg ikke, at politikere skal påvirkes i en retning. Det er vel bare mere spin? Til gengæld mener jeg, at blogge som din kan være medvirkende til at formulere et folkekrav til en ny politik. Også mediepolitik. Det samme med kunst, statsfinanceret kunst må nødvendigvis komme til at lide fordi, den risikerer at udvande sig selv i afhængigheden.

Og så mener jeg forresten også, at det du har her, det er ikke et (bare) oplæg til en tænketank, det er en hel programerklæring for en ny verdensorden. Måske du skulle pinde hvert enkelt punkt ud?

Mediepunktet alene (en af mine kæpheste) kan fylde en hel blog.
Kulturen omkring medier er ikke længere formidlende, det handler om oplevelseskultur, alt er lige godt, skide være med, om det har egentlig relevans til virkeligheden. Se f.eks. her.
http://eksistens.wordpress.com/2007/09/25/manipulation-i-tv-2-dokumentar/

Et andet fokus kunne være, at medierne opfører sig som moralens vogtere. Hvad præsteskabet/kirken tog sig af i svundne tider, det tager medierne sig nu af. Med større eller mindre held. Det er ikke gennemtænkt. Se f.eks. her:
http://eksistens.wordpress.com/2007/09/23/bevidst-ubevidsthed/
eller her:
http://eksistens.wordpress.com/2007/09/22/kunsten-at-lytte-til-en-drabsmand/
Et helt tredje fokus kunne være valg af nyheder. Et fjerde troværdighed. Punktet/emnet er ENORMT!
Jeg tænker ikke, at du har tid til at læse det hele, men måske en debat om det du kalder grundlaget, kunne være en god idé. Det forekommer nemlig mig, at de fleste af dine punkter grundliggende henviser til det samme. Nemlig mangel på nærvær, forståelse og egentlig refleksion.

Er det rigtigt?

Så meget for mine tanker. For nuværende.

Lotte

Blogstorff sagde ...

Tak for mange gode og konstruktive kommentarer, Lotte. Det ER løst, derfor har jeg også kaldt det en skitse. Det er mere en programerklæring end en analyse, men det kommer af en fornemmelse, jeg ved jeg ikke er ene om.

Og ja, det ER et stort emne, men jeg tillader mig også at tale om store emner på en lille plads, og jeg mener at det er nødvendigt at tale kort om det lange.

Både ja og nej: jeg vil i og for sig gerne formulere en politik, som jeg i mangel af bedre kan kalde en fællesskabsorienteret og social ansvarlig konservatisme. Men jeg mener også at det handler om besindelse på et grundlag, vi på mange måder er løsrevet. Denne løsrivelse er et demokratisk problem, som jeg ikke kan se at nogen universiteter gør et aktivt stykke arbejde for at løse. Derfor denne tænketank. Som rigtig nok ikke er eller skal oprettes for dens egen skyld, men for i det mindste at gøre noget; noget jeg synes der er meget behov for.

De kritiske modeller synes jeg der er behov for. I virkeligheden er der meget lidt kritik - ved magten. Meget reaktionær konservatisme (som er det modsatte af det jeg efterlyser), der konsoliderer systemet og ikke stiller spørgsmål til det. Jeg ser et problem i at man fortaber sig i enkeltsager uden at have en overordnet ramme at placere disse enkeltsager indenfor. Derfor har jeg også tilladt mig at tale om så mange forskellige ting på samme tid velvidende at jeg ikke er specialist, men jeg gør hvad jeg kan for dels at sætte mig ind i emnerne, dels at samle en gruppe der samlet set er i stand til at løfte disse store opgaver. For ja, jeg vil gerne være med til at formulere et folkekrav til en ny politik - ved at være med til at udbrede en ny måde at tænke politik på. Hvad mange allerede arbejder med.

Det er en risiko at statsfinancieret kunst kan komme til at udvande sig selv, men det er måske en endnu større risiko overhovedet ikke at have nogen statsfinancieret kunst. For der er vel også en fare i at spænde kunsten for kommercialismens vogn, for danner det den bedste grobund for kritik? Jeg glemmer ikke at markedsøkonomien samtidig indeholder en kraft, der kan generere nyskabende kunst.

Det glæder mig at du synes det er en god idé at tale om dette grundlag. Det er et bud at grundlaget handler om forståelse, nærvær og refleksion. Det handler også om det der er fælles for alle mennesker. Det burde egentlig være ret ligetil, men det udløser som bekendt meget heftige diskussioner. Og de er i hvert fald vigtige at tage i et demokrati.

/sylvester

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...

god start

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.