Modstand og samtale

Der er åbnet en modstandsradio i Danmark. Hvis man har troet, at dansk identitet er skabt af besættelsesmagtens modstandsbevægelse, hvor megen af den danske selvopfattelse nok har hvilet sit hoved i lige lovlig lang tid, bliver man i hvert fald mindet om, at modstand er der ikke meget tilbage af i dette land.

Det prøver Den 2. Radio at råde bod på. Med klare henvisninger til modstandsbevægelsen under besættelsen.

Hvis man har troet på, at Dansk Folkeparti gør en heroisk modstand imod den muslimske fare, får man her et andet billede af, hvad modstand er. Og hvad Dansk Folkeparti er. Dette parti som identificerer sig med modstandsbevægelsen er selve besættelsesmagten. I følge De Danske Løver. Det er det fordi, det har haft held til at udbrede - med løvernes ord - "dæmoniserende generaliseringer", både i den politiske debat på Christiansborg, i medierne - med vidtrækkende konsekvenser for omgangstonen i det almindelige liv i Danmark.

Det er ikke kun den politiske opposition, der har været bovlam, det er også det civile engagement, der i de sidste små ti år har været svag. Eller rettere: engagementet har været der, men effekten har været lille. Der er ophobet en frustration i vores land, som modstandsradioen og Danmarks Løver kun tager lidt af brodden af, og måske slet ikke. Det er en frustration over at regeringen stort set uden modstand kan fremsætte forslag, som både tilsidesætter internationalt retssamarbejde, den danske grundlov og almindelig civliseret diplomati. Frustration over at regeringen har så massiv støtte i den danske befolkning til at føre denne politik, for slet ikke at tale om den politik, som skaber økonomisk ulighed, både ulighed mellem over- og underklasse, mellem gammel og ung og mellem dem der lever nu og dem der kommer efter.

Danmarks Løver brøler opad og ikke nedad. Mod magthaverne, hvis retorik de seneste år har været rettet skarpt specifikt imod gruppen af asylansøgere og 2. og 3. generationsindvandrere, og generelt imod muslimer. Dansk Folkeparti har stået for værdipolitikken, mens V og K har stået for den økonomiske politik. Det har været effektivt målt med en politikers øjne. Det har været nedbrydende for både sammenhængskraften og det politiske liv set igennem Danmarks Løvers øjne.

Modstandsradioen fortsætter i en skarp, saglig og reflekteret stil den kamp, som Danmarks Løver startede d. 23. august 2009. De siger selv eksplicit, at de ikke har i sinde at bruge den samme retorik som Dansk Folkeparti, altså at man ikke vil generalisere og dæmonisere hverken Dansk Folkeparti eller deres vælgere. Det vil sige, at Rune Engelbreth faktisk kun får nævnt DFs vælgere og ikke Dansk Folkeparti selv.

Jeg bliver altid lidt skeptisk, når man fortæller, hvad man ikke er. Skepsissen mindskes, hvis jeg kan mærke, at man ikke gør det, man siger, at man ikke gør. Mest troværdigt er det, når der ikke bliver sagt noget om det, man ikke gør. Det samme gælder for selvros.

Fornemmelse for hvor de virkelige problemer i dagens debatklima er, kan i virkeligheden være stærkest hos de mest tavse. Man bliver nemlig tavs når præmisserne for det, man kæmper for, bliver frataget én. Spørgsmålet bliver så, hvordan man kæmper for at tale på nye præmisser - især når man gerne vil tale med nogle, der ikke anerkender præmisserne. Hvorfor man så ikke længere vil tale med dem.

Det præmis der kæmpes for er: saglighed. Det vil sige at saglighed går forud for højtråberi og magtfuldenkommenhed.

Men det er slet ikke fyldestgørende. Det handler også om, at man er villig til at tale om mål. Altså utopi. Hvis ikke vi er enige om det grundlæggende, nytter det ikke noget at diskutere det overfladiske. Hvis ikke vi er nogenlunde enige om hvor vi skal hen, hvad det gode liv er, hvilke grundlæggende værdier vi kæmper for, nytter det ikke noget at skændes om knivlov, burkaer, bankpakker og CO2-kvoter. Hvorigennem man altid har en vag fornemmelse for det grundlæggende.

En af de fraværende præmisser for et ordentlig debatklima i Danmark er stadig grundlagsdebatten. I al vores diskussion om religion, klima og de fremmede, som ellers nok skulle være anledning til at tale om noget grundlæggende, undviger man med stor behændighed at tale om målet. Hvad det egentlig er vi vil. Det er også i regeringens og magthavernes interesser. En grundlagsdebat ville simpelthen være for kompromitterende.

Modstandsradioen undviger også denne diskussion. Målgruppen er det tavse flertal som i forvejen er kritiske overfor Dansk Folkeparti. Som vitterlig behøver modstand. Men præmisser for samtale er det sværere at se, at man har tilsluttet sig. Der er for få konkrete sager man kan diskutere sagligt - eller for få grundlæggende emner i oplægget som kan diskutere. På den måde lever både Modstandsradioen helt op til sit navn, fordi modstand i bund og grund ikke søger samtale. Modstanderne skal væltes. Det er krig. Præmisserne for denne krig har modstanderne selv bestemt.