Efter dommen

Hvis man sammenligner piratbevægelsen, sådan som den repræsenteres af Peter Sunde (talsmanden for The Pirate Bay, herefter TPB), med den ungdomsrevolution vi har tydeligst i erindringen, nemlig den fra 60'erne og 70'erne, er der i hvert fald én ting der falder umiddelbart i øjnene - eller rettere i ørerne - og det er tonefaldet: roligt, afdæmpet, ironisk, humoristisk. Han virker i hvert fald fuldstændigt upåvirket over dommen fra i går, d. 17. april 2009, hvor han - sammen med (de) tre andre - fik et års ubetinget fængsel og et erstatningskrav på 30 millioner svenske kroner for: "Medhjälp till brott mot upphovsrättslagen", som den 107 siders lange domsudskrift skriver. "[E]t astronomisk beløb i svensk retshistorie", skriver comon. Peter Sunde holdt en pressekonference optaget i Limhamn og publiceret på spectrial. Han sidder i en sofa sammen med intervieweren og svarer på spørgsmål.

Han fortæller blandt andet at han tidligere har inviteret de involverede parter til samtale, men de kommer aldrig. Her tænker han nok både på advokater, copyrightindehavere, interesseorganistationer m.fl. De sidder, fortsætter han, i lukkede cirkler og én fortæller en ting, som så bliver lidt overdrevet i genfortællingen og hurtigt er en fjer vokset til femten høns. Dét er et af de problemer der er i kommunikationen mellem den ene og anden part. Imellem den ældre og yngre generation, kunne man være fristet til at kalde det, eller mellem repræsentanterne for den nye distributionsteknologi og repræsentanterne for plade- og filmselskaberne, (nogle af) producenter(ne) samt lovsystemet (der er skabt til andre vilkår end de eksisterende). De kan ikke tale sammen. De taler ikke samme sprog.

På mange måder er det et nyt generationsoprør vi er vidne til. Af Piratpartiets ca. 20.000 medlemmer tilhører næsten halvdelen den 'unga partisektionen'.

Peter Sunde forventer også at det tekniske niveau hos anklagerne højnes jo højere op i retssystemet sagen bevæger sig. Der er mange der ikke har forstået den tekniske side af sagen, hvad der selvfølgelig er helt centralt. Men hvad der ikke er helt evident er at den rent tekniske forståelse af teknikken i virkeligheden ikke er nok. Der er også en social side af teknikken, som er endnu sværre for den ældre generation at forstå.

Peter Sundes måde at tale på vidner om - ikke engang en tro, men en helt sikker bevidsthed om at alternativet til det system og den model, som TPB baner vej for, er dømt til at mislykkes. Alternativet til de forretningsmodeller som TPB tvinger frem er en politisk-økonomisk styring af informationer og viden. Eftersom masserne (eller mængden, som Negri/Hardt hellere vil kalde det) har smagt på den demokratiske frihed at kunne danne online-fællesskaber og dele viden i dette vidtstrakt-demokratiske medie, vi kalder internettet, er det så godt som umuligt at tage denne mulighed bort fra mængden igen. Det er nogle af de perspektiver som denne sag rejser. Tror man at interessen for denne sag kun skyldes forkælede masser der udelukkende kæmper for at kunne downloade gratis blockbustere ned? Der er meget mere på spil.


Dommen ankes. Det første slag er tabt, men ikke krigen. For det er en krig. Det har Sebastian Lütgert, der også står overfor hårde trusler fra nogle hårde politisk-økonomisk-juridiske kræfter, gjort os opmærksomme på:

"Mark Getty, amerikansk finansmand og barnebarn til oliemagnaten J. Paul Getty forudsagde i år 2000, at "copyright is the oil for the 21st century". Sebastian tilslutter sig til fulde analysen af "intellektuel ejendom" som vor tids centrale økonomiske og politiske spørgsmål: "Citatet er såre sandt, for hvis ophavsretten er vor tids olie kan det komprimeres ned til et endda meget lille ord: Krig. En krig mod at folk autonomt er begyndt at organisere produktion, reproduktion og distribution på en ny måde og uden profit. Alt det du kan sige om War on Drugs og War on Terror gælder også for War on Piracy: Der findes ingen krigserklæring, ingen synlig fjende, slagene udkæmpes overalt, alle må deltage". Krigen mod piratkopiering er ingen metafor, det er en virkelig krig, og den vil stå på indtil - for nu at citere endnu en af Textz.coms cyberrevolutionære slagordspasticher - "den sidste ophavsretsejer er blevet hængt i den sidste patentjurists tarme".

(note textz.com er Sebastian Lütgerts eget offentligt tilgængelige bibliotek, sr).

Nu bliver der krig, hørte jeg én sige efter dommen. Men jeg har også lagt øre til en god vens heftige udfald imod at bruge denne krig som en kanal til at få alt muligt andet ud. Men det er hvad der sker i krige. Peter Øvig har også gjort os opmærksom på at man under besættelsen kunne nakke en uven under påskud af at han var kollaboratør. Private aversioner kan pludseligt få afløb når man befinder sig i en undtagelsestilstand. Derfor gælder det om at holde hovedet koldt og ikke at lade frustrationer eller andet privateri løbe af med en. - Dét er noget af det morsomme og befriende i den måde Peter Sunde taler på: Han taler simpelthen ikke skingert, sådan som man i dag så tydeligt kan høre at mange af 60'ernes og 70'ernes revolutionære talte. Men - forstå mig ret - de er også på en mærkelig måde uideologiske. Der er i hvert fald ikke nogen teoretikere, hvis røde eller sorte bog bliver rakt i vejret og citeret med vidt åben mund, hæs stemme og rynket pande.

Dommen vil sikkert bringe Piratpartiet ind i Europaparlamentet, spår nogle. Peter Sunde har meget godt at sige om dette parti, men tilføjer at han dog selv stemmer på et andet!